Ekspert: Derfor er forhadt produktivitetskrav nødvendigt

Det er en farlig strategi, når regionerne og læge- og sygeplejeorganisationer fremstiller det årlige statslige 2-procents produktivitetskrav som et af hovedproblemerne i det danske sundhedsvæsen.

Det mener professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen fra SDU, der anbefaler en ændring af kravet i stedet for en afskaffelse. 

”Regionerne og sundhedsvæsnets faglige organisationer har i deres retorik fremstillet produktivitetskravet som roden til alt ondt på sygehusene. Sat på spidsen bliver mange straks-problemer og personalets travlhed ude på afdelingerne forklaret med produktivitetskravet,” siger Kjeld Møller Pedersen.

Flere års kritik af produktivitetskravet kulminerede foreløbigt politisk set 3. marts. Her krævede Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, at regeringen dropper 2-procentskravet til regionerne ved forårets forhandlinger om regionernes økonomi for 2018.  

Kan skabe økonomisk hul
Kjeld Møller Pedersen mener, at modstanderne af produktivitetskravet glemmer de positive sider af produktivitetskravet.

”Hvis ikke der i sundhedsvæsenet fortsat sker en produktivitetsfremgang på mellem én og to procent, så kan der opstå alvorlige problemer med at finansiere sundhedsvæsenet. Nok har sundhedsområdet været forkælet med større bevillinger end andre velfærdsområder. Men det er ikke realistisk, at man fremover fra statslig side giver regionerne de ekstra penge, som produktivitetsforbedringerne hidtil løbende har frigjort til øget aktivitet,” siger Kjeld Møller Pedersen.

Produktivitetsfremgang betyder groft sagt, at sygehusene løbende leverer mere aktivitet til en stadig lavere pris.

”I mediedebatten er det fremstillet som om, at det er produktivitetskravet, som direkte er skyld i, at sygeplejerskerne og lægerne må løbe stadig hurtigere i dagligheden. Men det er ikke hele forklaringen. Produktivitetsforbedringer sker også ved, at der kommer bedre behandlinger og teknologier. På den måde kan en afdeling med det samme personale behandle flere patienter. Eksempelvis ved at patienterne bliver indlagt i stadig kortere tid eller helt undgår indlæggelse,” siger Kjeld Møller Pedersen.

Vil ikke kunne mærke en lettelse
Han vurderer ligefrem, at personalet ikke vil kunne mærke en lettelse i deres dagligdag, hvis produktivitetskravet forsvandt.

”De kommende års tilstrømning af patienter, som stadig er mere behandlingskrævende, vil drukne en eventuel lettelse af produktivitetskravet,” siger Kjeld Møller Pedersen.

Han henviser til det stigende økonomiske og kapacitetsmæssige pres, som stadig flere ældre vil lægge på sundhedsvæsnet. Flere ældre i befolkningen betyder flere patienter på sygehusene. Samtidig kommer der flere og dyrere behandlinger.

”Alene demografien betyder, at der er behov for en aktivitetsstigning i sundhedsvæsenet på mellem en halv og en hel procent. Danske Regioner taler om behovet for at skifte fokus fra kvantitet til kvalitet. Men hvis regionerne, som ønsket, bruger de kommende produktivitetsgevinster på at øge kvalitet i stedet for kapacitet, så frygter jeg, at sundhedsvæsenet kommer i en svær økonomisk situation,” siger Kjeld Møller Pedersen.

Han ser ikke for sig, at en regering, uanset partifarve, vil være i stand til at ”fylde efter” med de penge til behandlingskapacitet, som produktivitetsforbedringerne tidligere har leveret.

DF-krav er et udspil til forhandling
Realpolitisk ser han derfor partiformand Kristian Thulesen Dahls krav som et oplæg til forhandling. Kjeld Møller Pedersen kommer samtidig modstanderne af produktivitetskravet delvist i møde. Kravet bør justeres, mener han.

”Man kunne nu stille krav om, at der skal være årlige produktivitetsforbedringer. Regionerne og sygehusene kan så selv beslutte, hvor den frigjorte kapacitet så kan bruges. Igen vil jeg bare advare mod at undervurdere behovet for at sikre ressourcer til at øge kapaciteten,” siger Kjeld Møller Pedersen.

Han peger på, at produktivitetsforbedringer som oftest ikke giver regionerne penge i hånden, men frigør kapacitet, som nogle gange kan flyttes til andre områder.

En anden grund, til at han mener, at regionernes og sundhedsorganisationernes kritik af produktivitetskravet er overdrevet, er, at regionerne historisk ikke har haft svært ved at leve op til kravet.  

”I en længere periode har produktivitetsfremgangen ligget på over to procent i gennemsnit. Mit gæt er, at produktivitetsfremgangen i sundhedsvæsenet vil ligge på mellem en og to procent uden det statslige krav,” siger Kjeld Møller Pedersen.