En dag i Løkkeland: "Det kan jo være, det er sidste gang, man er her ..."

INTERVIEW: Venstre har erstattet Socialdemokratiet som velfærdsstatens store arkitekt. Det er den røde tråd gennem 20 år med borgerlig dominans, fortæller statsminister Lars Løkke Rasmussen. Altinget har fulgt ham fra tidlig morgenløbetur til et sent stop på en midtfynsk tankstation, mens han prøver at nå det hele. En dag, hvor tidsplanen skrider, og udlændingepolitikken er fraværende.

Foto: Arthur Joseph Cammelbeeck/Altinget
Morten Øyen

Denne artikel er fra Altinget: Magasin. For kun 500 kroner kan du få Danmarks bedste politiske magasin direkte hjem i din postkasse i et helt år. Tegn abonnement her.

Marienborg, nord for København, kl. 07.24

Lars Løkke Rasmussen er her ikke endnu. Alligevel kan man fornemme hans tilstedeværelse.

Han er her i privatsekretæren, Richard Engelholm, der med militær præcision gelejder gæsterne ind i modtageværelset på Marienborg. Han er der i den afdæmpede samtale mellem de seks ventende gæster klædt i forskellige nuancer af løbetøj og sko placeret på bløde gulvtæpper, omgivet af klassisk møbeldesign og lysekrone i loftet.

Fakta
Blå Bog: Lars Løkke Rasmussen
Født i 1964 i Vejle
  • Samfundsfaglig-matematisk student fra Helsinge Gymnasium, 1983
  • Cand.jur. fra Københavns Universitet, 1992
Politisk karriere:
  • Statsminister, 5. april 2009 - 3. oktober 2011 og 28. juni 2015 -
  • Formand for Venstre siden 2009
  • Finansminister, 2007-2009
  • Indenrigs- og sundhedsminister, 2001-2007
  • Næstformand for Venstre, 1998-2009
  • Amtsborgmester i Frederiksborg Amt, 1998-2001
  • Medlem af Folketinget siden 1994
  • Medlem af byrådet i Græsted-Gilleleje Kommune, 1986-1997
  • Formand for Venstres Ungdom (VU), 1986-1989
Lars Løkke Rasmussen har siden 1989 været gift med Sólrun Løkke Rasmussen, der er lærer. Parret har tre børn.

Kilde: Folketinget

Og så er han der pludselig selv. Iført mørkeblå løbeuniform og med to hunde om benene, Frida og Beauty, en ung og en ældre toller.

Den unge sætter et godt tempo på turen, fortæller Løkke, mens han hilser og giver hånd til alle. Den ældre er til gengæld helst bagtrop og skal gerne bruge 200 meter på lige at vurdere, om hun i det hele taget vil med.

”Men der er det for sent,” underholder statsministeren, som hurtigt bliver til ”Lars” i flokken.

Dagens program starter med en løbetur på godt fem kilometer rundt om Lyngby Sø. Bagefter er der networking med statsministeren for bordenden over morgenmad med skyr, kaffe og Marienborg-marmelade.

Solen er endnu ikke stået op, og for første gang i år har der udenfor lagt sig et tyndt lag sne, som snart vil forsvinde igen.

Mandagsløbeture med topledere og hverdagens helte er blevet fast inventar i Lars Løkke Rasmussens anden statsministerperiode. Sammen med beslutningen om at forlade hjemmet i Græsted i Nordsjælland og flytte til en lejlighed ved Nyhavn midt i København er det nogle lavpraktiske korrektioner, Løkke har lavet til sin første periode, fra han overtog statsministerembedet i 2009, til han tabte valget i 2011.

Løbeturene tvinger Løkke til at være fysisk aktiv og have samtaler med folk uden daglig gang på Slotsholmen. Lejligheden midt i København sparer tid for en statsminister og partileder, der per definition har en overfyldt kalender.

”Det betyder, at jeg kan sove en time mere i døgnet, end da jeg var statsminister sidst. Det gør mig mere frisk og veludhvilet, end jeg var første gang,” siger Lars Løkke Rasmussen.

Networking med erhvervsledere og hverdagens helte over morgenmad på Marienborg. Denne morgen er blandt andet skuespiller Julie Zangenberg og Charlotte Bach Thomassen fra DGI blandt gæsterne. Foto: Arthur Joseph Cammelbeeck/Altinget.

Lod Foghs regime køre for længe
Marienborg, kl. 10.41

Lars Løkke Rasmussen har været i bad, er nybarberet og iført arbejdsuniformen.

Han sidder på sit kontor, omgivet af et L-formet skrivebord med sagsakter langs kanten og en fastnettelefon til højre for computeren. Rummet er oplyst med hjælp fra PH, og i vinduet ud mod haven hænger der et julehjerte med gran i, som ikke er blevet pakket væk endnu.

Første gang, Lars Løkke Rasmussen blev statsminister, arvede han posten – eller pakken – fra Anders Fogh Rasmussen (V), der rejste til Nato.

Politikken, organiseringen, den måde, man gjorde tingene på i regeringen, kørte i det store og hele videre, og i medier blev den nye statsminister kaldt for vikaren.

Selv fortæller Løkke, at han havde svært ved at finde sig til rette i den nye stol. Forskellen til det Finansministerium, han kom fra, blev i virkeligheden den største overraskelse for den nye statsminister.

“Som finansminister er der ikke et problem, uden at man kender det og har opdraget til at løse det. Stort og småt, hele tiden, enorme bunker papir. Pludselig sad jeg i Statsministeriet og hører ingenting. Det var mærkeligt pludselig at sidde der, uden at der rigtig skete noget. Hele setuppet er bygget sådan op, at statsministeren ikke skal have problemer. Men jeg elsker jo problemer. Altså udfordringer,” siger Lars Løkke Rasmussen.

”Det tog for lang tid at lande i den nye position. Også i respekt for kontinuitet lod jeg det køre for længe,” siger Løkke.

Det ændrede sig.

Finanskrisen havde ramt, og dens hærgen rokkede ved hele fundamentet. Væk var evig fremgang, drømme om samtalekøkken, afdragsfrie lån og “her går det godt”. Og væk var forudsigeligheden i dansk politik.

”Krisen truede potentielt vores samfund. Det var derfor, at jeg var nødt til at sige til danskerne i nytårstalen: ‘Sorry to say, men der er nogle ting, vi bliver nødt til at lave om’,” siger Løkke.

Medicinen, som Løkke ordinerede, var først og fremmest at skære i dagpengeperioden og gøre op med efterlønnen. Det havde hidtil nærmest været blasfemisk at sige den slags højt. Ikke mindst i Løkkes eget parti. Omfavnelse af velfærdsstaten omgærdet af kontraktpolitikken, der lovede forudsigelighed til vælgerne, havde været afgørende for Venstres succes og styrende for dansk politik siden 2001-valget – den blev ofret.

En anden mere uforudsigelig politisk tid indtrådte.

Helle Thorning-Schmidt (S) vandt efterfølgende nøglerne til Statsministeriet, men virkeligheden overhalede hende, mener Løkke.

”Den fejl, Helle Thorning begik, var, at hele hendes afsæt til valgkampen hvilede på Foghs måde at lave politik på. Kontraktpolitikken, ’der bliver ikke ændret et komma’. Men der blev ikke bare ændret et komma, det var jo hele sætningskonstruktionen. Fordi hun blev mødt med en ny virkelighed,” siger han og fortsætter:

”Jeg kritiserer ikke Socialdemokratiet for det. De havde ikke været regering, hvis de ikke havde gjort det. Det matchede bare ikke med de forventninger, man havde kommunikeret til befolkningen. Og det brænder man fingrene på.”

Ved valget i 2015 vandt Løkke og Venstre nøglerne til Statsministeriet tilbage. Vælgerne havde dog straffet Løkke og hans parti, der gik 7,2 procentpoint tilbage og mistede 13 mandater.

I 2011 havde Løkke set ud som en vinder, selvom han tabte. For første gang siden 2001 var der fremgang til Venstre ved et folketingsvalg, men regeringsmagten blev tabt.

Med 2015-valget blev fortegnet ændret. Venstre fik sit dårligste valg siden 1990, men vandt regeringsmagten.

Det banker på døren.

Statsministerens næste gæst er allerede ankommet.

Jeg har lavet fejl i EU-debatten
Industriens Hus, kl. 13.23

”Så skal man lige se fem år frem. Man kunne måske også bare se fem måneder frem. Det kan jo være, det er sidste gang, man er her …”

Løkkes selvironiske åbning på talen til Tænketanken Europas store EU-konference i Industriens Hus kalder på latteren hos de fortrinsvis mørke jakkesæt på rækkerne foran ham. Den adresserer elefanten i rummet og neutraliserer den, så folk kan høre, hvad statsministeren siger om EU i stedet for at tænke på, hvornår valget bliver udskrevet, og om han alligevel kan vinde. Margrethe Vestager er her også; hun skal holde tale umiddelbart efter Løkke Rasmussen.

Løkke havde de verbale roser med til Margrethe Vestager på Tænketanken Europas konference. Han kaldte hende "stærk" og fremhævede hendes indsats over for "de store tech-giganter om fair forretningsmodeller og bedre databeskyttelse". Foto: Arthur Joseph Cammelbeeck/Altinget.

Det er dagen før, det britiske parlament hælder premierminister Theresa Mays udtrædelsesaftale med EU af brættet med et historisk stort flertal. På scenen kalder statsministeren Brexit for en tragedie. Det eneste gode i det er, at det åbenlyst ikke er noget eksempel til efterfølgelse, lyder det.

Det virker, som om tilhørerne i salen er enige.

Ifølge statsministeren er tiden nu til konkrete løsninger, som bunder i realisme og forståelse for borgernes bekymringer. Slut med luftige visioner. Og så skal vi danskere til at tale mere om værdien af at være med i EU, for det er langt mere attraktivt at være med end udenfor.

”Hvis ikke man er med ved bordet, risikerer man at blive en del af menuen, spist af de andre,” lyder det fra statsministeren, kort inden han forlader scenen.

Direkte adspurgt af Altinget erkender Lars Løkke Rasmussen dog, at han og Venstre selv har bidraget til en negativ fortælling om EU. Nogle husker måske Løkkes egen bemærkning fra 2014 om, at det ikke nytter med et system, der udløser børnepenge, man kan sende hjem, så snart man kommer til Danmark og “planter sine træsko i en jordbærmark”.

”Jeg har altid være positiv omkring EU. Jeg arbejdede selv på Europa-Kommissionens kontor i København, da jeg var ved at gøre mine studier færdige og lige var blevet far,” siger han og tilføjer så et ”men”:

“Jeg står fuldstændig ved, at der er skønhedspletter ved den frie bevægelighed. Men jeg har lavet den fejl, at jeg talte om skønhedspletter uden at tale om det positive samtidig. Det handler om, hvilket hjørne man går i debatten fra. Der har jeg nok selv skiftet indfaldsvinkel, men inde i mig selv har jeg følt det samme hele tiden,” siger Lars Løkke Rasmussen.

Uden for salen i lobbyen venter journalister fra tv-kanalerne, Ritzau og Radio24syv på, hvad statsministeren har at sige om en eventuel udsættelse af Brexit. De skal lige vente på klart signal fra studiet, så de beder statsministeren holde ud.

Ministersekretæren bruger lejligheden til en kort samtale med Løkke ved kaffeautomaten.

Næste punkt på dagens program er et halvimproviseret besøg på Slagelse Sygehus – en slags optakt til den store sundhedsreform, regeringen med Lars Løkke Rasmussen i spidsen to dage senere skal indvie befolkningen i. Derefter går turen til nytårskur hos landmænd i Sønderjylland. Men nu er nyheden tikket ind om, at Storebæltsbroen er lukket. En lastbiltrailer er blæst omkuld på højbroen, og ingen ved, hvornår vejen fra øst til vest bliver åbnet igen.

”De lavpraktiske spørgsmål er de allervigtigste,” konstaterer ministersekretæren.

Få minutter efter står Løkke og hans rådgiver på den anden side af DI’s glasfacade, ude i kulden med få meter til trafikken på H.C. Andersens Boulevard og taler koncentreret.

Tidsplanen er ved at skride.

Løkke: LA fik det til at sande til
Marienborg, kl. 11.16

Lars Løkke Rasmussen fortsætter med at svare på spørgsmål.

”Det er ok,” siger han.

Gæsten på Marienborg, en af landets mægtigste direktører, må vente lidt.

Løkke er ved at give sin version af, hvorfor det har set så svært ud at lede landet i denne valgperiode.

Allerede inden julehandlen for alvor gik i gang, var journalisterne Henrik Qvortrup og Lars Trier Mogensen klar med en bog fyldt med beskrivelser af magtkampe, dårlige sager og politiske ofringer i Løkkes regering. Bogen giver et dramatisk indtryk af regeringsperioden, de interne sprækker og Løkkes manøvredygtighed.

I Løkkes fortælling har det ikke været let, men regeringens resultatliste er dog ”ganske betydelig, og den er på substansen langt større end det indtryk, der ofte står”.

”For den er født i blod, sved og tårer. Og så kommer det selvfølgelig til at se anderledes ud, end hvis det er født i, at alle bare står og klapper,” siger han.

Løkkes anden statsministertid startede med en ren Venstre-regering, men det projekt kortsluttede i efteråret 2016 i ultimative krav fra Liberal Alliance om ”topskattelettelser hele vejen op”.

”Jeg vil ikke sige noget upænt om Liberal Alliance. Jeg er jo i regering med dem nu, men vil bare stille konstatere, at det var der, det sandede til. Og det var i det momentum, at den der alliance mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti formede sig,” siger Lars Løkke Rasmussen og fortsætter:

”Jeg er sådan skruet sammen, at hvis kort og terræn ikke passer sammen, så må man følge terrænet. Og at følge terrænet er her at sige: Medmindre det borgerlige Danmark skal kaste håndklædet i ringen, så er vi nødt til at finde en vej videre frem. Og vejen videre frem var at danne den regering, vi har nu.”

Siden 28. november 2016 har Dansk Folkeparti stået alene som støtteparti for den blå regering, der foruden Venstre blev udvidet til også at tælle Liberal Alliance og Konservative. Rollen som støtteparti havde Dansk Folkeparti også i nullerne for Foghs regering, men denne gang spiller partiet sin hånd anderledes.

I dag er forholdet til de gamle rivaler i Socialdemokratiet meget mere tæt, og man er ikke sky ved at bruge det til at presse Løkkes regering. Til at udvande megen af den politik, regeringen foreslår.

Oven på en opgørelse i januar kunne Berlingske fortælle, at de økonomiske ambitioner fra VLAK-regeringsgrundlaget slet ikke var nået. Og det var godt, lød det fra støttepartiet:

”Regeringen er ikke lykkedes særlig godt – og heldigvis for det,” lød det fra Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen.

Har Dansk Folkeparti ændret sig?

”Det er jo et spørgsmål til dem, men de er vel blevet et mere flerdimensionelt parti end tidligere. Der var et mønster i nullerne med meget fokus på kernevelfærd og udlændingepolitik, og nu har de en bredere tilgang. Deres naturlige patent på udlændingepolitik har de jo heller ikke alene mere,” siger Lars Løkke Rasmussen.

Frygter du, at de bevæger sig helt over til Socialdemokratiet?

”Nej, det er ikke noget, jeg frygter,” siger Løkke og peger på, at han både har forhandlet en stor kommunalreform, efterlønsreform og skattereform med DF-leder Kristian Thulesen Dahl.

”Og når jeg kigger ned i deres vælgerhav, så er det jo mennesker, som har det grundsynspunkt, at det bedre skal kunne betale sig at lave noget,” tilføjer Løkke.

Så Dansk Folkeparti hører hjemme i blå blok?

”Det vil jeg mene, at de gør.”

Havde Fogh det lettere i nullerne?

”Jeg havde det lettere som viceborgmester i Græsted-Gilleleje. Jeg havde det også lettere i mine første år som sundhedsminister. Vi havde et komfortabelt flertal efter 2001-valget og en klar ideologisk platform om patienten før systemet, og pengene følger patienten, frit valg og privathospitaler. Det var da bare at køre, ikke? Men det er også, når det bliver svært, det bliver interessant,” analyserer Løkke Rasmussen.

Venstre er velfærdens hovedarkitekt
Slagelse Sygehus, Sydvestsjælland, kl. 15.40

Lars Løkke Rasmussen er her ikke endnu, men ved hovedindgangen til Slagelse Sygehus står man klar.

Fredag eftermiddag fik ledelsen beskeden om, at statsministeren gerne ville besøge det vestsjællandske sygehus, og lige siden har forberedelserne været i gang.

Man har blandt andet forberedt et ”tavlemøde” for statsministeren. Det skal vise, hvordan sygehuset helt lavpraktisk, med data og samarbejde med kommunen, har nedbragt antallet af genindlæggelser. Netop et af de vigtige motiver for den kommende sundhedsreform.

To vicedirektører står klar til at tage imod statsministeren sammen med en række ansatte, flere i klassiske, hvide lægekitler. En håndfuld presse, statsministerens egen ministersekretær, pressemedarbejder og regeringens egen tv-mand er her også.

Der er også opstillet kanapéer og danskvand i lange baner, og regionsrådsformanden, socialdemokraten Heino Knudsen, er mødt op i håb om at kunne konfrontere Løkke med rygterne om, at statsministeren med det kommende sundhedsudspil vil lukke regionerne.

Det eneste krav til besøget fra Statsministeriet var, at der skulle være mulighed for at tage nogle billeder, fortæller en af sygehusets ansatte.

Statsministeren er lydhør, da en patient på Slagelse Sygehus fortæller om sin trafikulykke i Caribien. Foto: Arthur Joseph Cammelbeeck/Altinget.

Klokken slår 15.48, næsten en time for sent ifølge planen, ankommer statsministeren i den sorte, skudsikre BMW 760 Li, flankeret af en følgebil med to livvagter. Statsministeriets ansatte møder ham ved bilen og briefer om, hvad der venter indenfor.

Lars Løkke Rasmussen kommer selv med en nyhed om patientrettigheder fra det kommende udspil.

Først er der dog indkaldt til tavlemøde, men statsministeren prøver at tage lidt af presset af sine værter.

”Storebæltsbroen er ikke åbnet endnu, så vi har tid,” beroliger han.

Sundhedsvæsnet har en særlig plads hos Lars Løkke Rasmussen.

Han har selv som sundhedsminister i starten af nullerne stået i spidsen for Venstres vision om at lade pengene følge patienten, nedlagt amterne, halveret ventelister og givet patientrettigheder, der er unikke i en international sammenhæng. Når Løkke selv ser tilbage på sin politiske karriere, er reformerne af sundhedssektoren sammen med håndteringen af finanskrisen det, han er mest stolt af.

”Der er en masse udfordringer i sundhedssektoren endnu, og det er ikke fejlfrit og alt det der, men det er markant bedre, end det var, da vi overtog magten i 2001,” siger han.

Ifølge Løkke er sundhedsvæsenet et af de områder, der viser Venstres markante fingeraftryk på indretningen af velfærdsstaten.

Foruden sundhedssektoren nævner han arbejdsudbudsreformer, efterløn, dagpenge og tænkningen omkring kontanthjælp.

”Det er alt sammen ting, der har været udslagsgivende for, hvordan Danmark ser ud i dag. På godt og ondt kan man sige. Men ser man tilbage på de seneste 20 år, har Venstre spillet rollen som velfærdsstatens hovedarkitekt,” siger Lars Løkke Rasmussen og fortsætter:

”Socialdemokratiet forsøger ofte at tage patent på fortællingen om velfærdsstaten, men de seneste mange år har de bare været imod ændringer. I hvert fald i starten.”

Han fortæller om et skæbnemøde med en ung alkoholiker, mens han sad i byrådet i Græsted-Gilleleje. Hun kunne ikke komme i den behandling, hun mente var bedst, fordi amtet ikke havde nogen aftale med behandlingsstedet.

”Vi gik ind i sagen – og det slog vi os på. For det var ikke kommunens ansvar. Sådan nogle oplevelser havde jeg mange af. Hvor jeg tænkte, at det her er skævt. Det gælder om at skabe rum til det enkelte menneske, men også erkende, at det enkelte menneske ikke er en øde ø, men vokser i samværet med andre. Det er det, som har trukket mig ind i Venstre,” fortæller han.

I byrådet tog Løkke initiativ til en dengang meget omtalt udlicitering af ældreplejen, og da Anders Fogh Rasmussen blev Venstre-formand, sad Lars Løkke Rasmussen centralt i arbejdet med at omsætte det idepolitiske arbejde til konkrete forslag, de kunne tage med ind i regeringslokalerne.

”Grundlæggende tog vi udgangspunkt i, at vi i Danmark har en stolt friskoletradition, hvor samfundet tager ansvar for, at man skal lære noget, men samtidig accepterer, at forældrene kan tage nogle skattepenge med rundt. Hvorfor kan vi ikke tænke det ind i ældreplejen, i sundhedsvæsenet?” spørger Løkke og fortsætter:

”Jeg synes, det er i mødestedet mellem det ideologiske og praktiske, at tingene bliver interessante. Arkitekten, som ikke forstår sig på de håndværkere, der skal omsætte tegningen, er ikke en særlig god arkitekt.”

Den ene vicedirektør tager ordet foran forsamlingen på Slagelse Sygehus og fortæller om ideen bag tavlemøderne. To tavler er sat frem, og hun peger og fortæller. Personale i hvide kitler på række står klar til at supplere.

”Hvad er medicin 2?” spørger Løkke og peger på en af tavlerne.

En kvinde i hvid kittel fortæller, at den kolonne fortæller noget om medicinering i hjerteafsnittet sammenlignet med andre afdelinger.

”Medicin 2 fører,” konstaterer Løkke, inden han ønsker deres ærlige mening om Sundhedsplatformen.

”Den har jo et rædsomt rygte,” tilføjer han.

Kort efter vises statsministeren rundt og forsvinder med nøje udvalgt personale ind på akutafdelingen. Pludselig dukker de op igen, og hele følget af personale, regionsfolk og presse forsøger at følge efter ind i en elevator og op til en patient, der får besøg af statsministeren med fotografer.

Den unge mand i sygehussengen har været i et færdselsuheld, mens han var rejseleder i Caribien. Det er en frygtelig historie. Mange knogler er brækket, men behandlingen på sygehuset har været god.

”Det var lidt af en køretur,” konstaterer Løkke flere gange bagefter.

Klokken slår 16.53, og statsministeren er klar til den fremmødte presse. Lars Løkke Rasmussen vil skærpe udredningsretten. Patienterne skal have flere rettigheder.

Kompromiserne har kostet
Marienborg, kl. 11.27

De seneste snart 20 år har været en guldalder i Venstres partihistorie. Siden ”systemskiftet” i 2001 og godt ind i 2019 har der kun været tre år, ni måneder og tre dage uden en Venstre-statsminister. Man skal tilbage til tiden lige efter parlamentarismens indførelse i Danmark for at finde en tilsvarende Venstre-belejring af landets øverste politiske post. Det var dengang, man kaldte det konseilspræsident.

Vælgeropbakningen er dog svundet ganske betydeligt ind siden 2001. Dengang fik Venstre over 31 procent af stemmerne. I indeværende valgperiode har Venstre ikke engang været oppe at kysse 20 procent i Altingets vægtede gennemsnit af meningsmålinger.

Ifølge Løkke skal forklaringen på de mange færre vælgere først og fremmest findes i to forhold: Liberal Alliance og prisen for at sidde på magten.

”Da jeg var ung – og også senere – var Liberal Alliance vel ret beset en del af Venstre-paraplyen. Så det er der bare noget matematik i, at holdninger, der egentlig burde være holdt under vores egen paraply, pludselig træder ud under egen sky. Så kan man have en analyse af, hvordan vi kunne lade det ske. Og det har jo været en pris, der har været at betale for at tage ansvaret igennem en meget lang årrække. Som koster profil,” siger Lars Løkke Rasmussen og peger på, at ”hans dag består i at lave kompromiser fra morgen til aften”:

Først et kompromis for at finde Venstres position i det politiske landskab, man går rundt i, så regeringens – der tæller to andre partier – og til sidst skal der laves et kompromis, før forslaget kan blive vedtaget.

”Venstre har i et langt sejt træk i den grad taget ansvar og ansvar og ansvar og ansvar. Det betaler man en eller anden pris for. Sådan er det,” siger Løkke, der samtidig mener, at Venstre altid skal ”gå efter at have magten, hvis muligheden er for det”:

”Det er ikke magtbegær. Det er en erfaring fra et liv i politik, at uanset sværhedsgraden, så er der mere indflydelse ved at have serveretten.”

Når du ser frem mod det næste valg – i rød blok er der tre statsministerkandidater, Nye Borgerlige vil vælges på ultimative krav til dig – er der så noget, som tyder på, at det bliver lettere at samle et flertal og regere efter valget?

”Det ved jeg jo ikke, men det, som har været et vilkår, på grund af hvordan valget faldt ud sidst, er, at der ikke har været nogen måde at substituere det naturlige flertal på. Hvordan matematikken bliver, ved vi jo ikke, før folketingsvalget er afholdt,” siger han og begiver sig ud i et tankeeksperiment:

Hvad nu, hvis Radikale havde haft lige så mange mandater som Liberal Alliance, da Anders Samuelsen kom med de ultimative krav om skattelettelser og truede med at vælte regeringen oven på fremlæggelsen af helhedsplanen?

Under Løkkes første statsministertid viste det sig at være en strategisk genistreg at få Radikale med til at afskaffe efterlønnen. Det betød, at Socialdemokratiet senere blev tvunget til at æde reformen. I Løkkes anden statsministertid har Radikales otte mandater bare ikke været nok til for alvor at kunne bruge dem.

“Det er i virkeligheden på marginalerne, det kan afgøres, om et valg i virkeligheden kan give en større fleksibilitet – eller det modsatte,” siger Lars Løkke Rasmussen.

Vi går ikke til valg på at sænke topskatten
Agerskov, Sønderjylland, kl. 19.44

Storebæltsbroen er åben igen efter ulykken. Biler ruller over broen, men timers bilkø forsvinder ikke bare lige. Yderligere forsinkelse i programmet er eneste sikkerhed.

Google fortæller, at ankomst ved Agerskov-hallen først bliver klokken 19.44. Lars Løkke Rasmussen er ifølge folderen på bordene til Sønderjysk Landboforenings nytårskur sat til at tale klokken 18.40. Tidsplanen er endegyldigt skredet.

Agerskov – midt i Sønderjylland – har fostret to ministre til Lars Løkke Rasmussens regering: transportminister Ole Birk Olesen (LA) og uddannelsesminister Tommy Ahlers (V). Efter sigende har de fået mælk fra samme ko.

Man spiser også godt på Agerskov Kro, fortæller Løkke, der første gang stod på talerstolen i Agerskov-hallen, da han var formand for Venstres Ungdom i 1980’erne.

Sønderjylland er klassisk Venstre-land, og selvom det seneste folketingsvalg mudrede det klassiske billede, så er det ikke til at mærke denne aften. SLF-formand Christian Lund byder også den stærkt forsinkede Venstre-statsminister op på scenen med et ”velkommen til vor kære statsminister”.

Landbrugspakke og vækstpakke gav håb, men landmændene tjener for lidt, mangler anerkendelse (især fra byerne), og der er for få unge, lyder oplægget fra Lund.

Løkke kvitterer med at tale om, at Danmark har ”et landbrug, som jeg er stolt af”.

”At være landmand er ikke et almindeligt arbejde. Der er mere på spil end bare et job,” siger Løkke til de mange landmænd ved langbordene i håndboldsalen.

Men som statsministerens tema i nytårstalen også var, “så har medaljen to sider”: Landbruget er vigtigt for Danmark og ikke mindst eksporten – det anerkender regeringen med blandt andet landbrugspakke, tørkepakke og afskaffelse af PSO-afgiften. Men den anden side er, at landbruget bliver nødt til at indrette sig mere efter miljøet og klimaet.

”En branche, som er en del af problemet, skal også være med til at finde løsningen,” lyder det fra statsministeren, som mener, det ligger i selve landbrugets DNA:

"Man arbejder i tæt pagt med naturen og vil gerne give videre til næste generation,” siger han fra talerstolen, inden der åbnes for spørgsmål fra salen med en opsamling:

”Jeg håber, I tager med, at regeringen bakker op om landbruget. Det har vi fået en del tæsk for i medier og på Christiansborg, men vi har gjort det alligevel.”

Besøget hos de sønderjyske landmænd var en rejse til kerneland for Venstre. Men statsministeren var ikke bleg for at kræve, at landbruget melder sig ind på klimadagsordenen. Regeret bliver der alligevel, var budskabet. Foto: Arthur Joseph Cammelbeeck/Altinget.

Spørgelysten fra salen er stor. Fortællelysten endnu større.

En vil have landbruget flyttet fra Miljø- og Fødevareministeriet til Erhvervsministeriet, ”hvor det hører hjemme”. Flere vil have regeringen til at hjælpe økonomisk, ”på samme måde, som bankerne fik hjælp under finanskrisen”.

En fortæller om, hvordan landmænd er blevet lokket med swap-lån, en anden, hvordan hun frygter, at hendes familielandbrug ikke kan gå videre til børnene.

Og en vil bare vide, hvad Løkke tror bliver hovedtemaet i valgkampen: ”Hvad tror du, det bliver, og hvad håber du, det bliver? Og er det det samme?”

”Det er det med garanti ikke. Jeg ved det jo ikke, men jeg kan med garanti sige, at vi ikke kommer til at komme til at gå på valg på et sænke topskatten, selvom Socialdemokratiet vil beskylde os for det,” siger Løkke, inden han røber, at Venstre nok kommer til at gå til valg på at få flyttet de sidste ud af passiv forsørgelse.

I Agerskov-hallen virker man tilfreds denne mandag aften, og Løkke bliver sendt videre med blomster til Sólrun derhjemme, og ”vi vil gøre vores til, at du også er statsminister efter valgkampen”.

Uden for salen venter TV Syd og vil tale om regeringens kommende sundhedsudspil og den mulige nedlæggelse af regionerne.

Kort efter skyder den sorte BMW 760 Li igennem det mørke jyske landskab, forfulgt af følgebiler med livvagter og ansatte fra ministeriet. Bagruden på den store BMW lyser grønt, når den accelererer, rødt, når der bremses. Det mørke landskab bliver mest lyst op i grønt.

Klokken er 21.27, og der er 288 kilometer forude til Nyhavn i København.

Jeg var ved at slide mig selv ihjel
Marienborg, kl. 10.56

Mediernes interesse for Lars Løkke Rasmussens søvn, cigaretter og bilag begyndte, da spekulationerne om, at statsminister Anders Fogh Rasmussen var på vej videre til en international toppost, og pilen pegede på ham som den næste statsminister.

I 2008 kunne Frederiksborg Amts Avis afsløre, at finansminister og næstformand i Venstre Lars Løkke Rasmussen i sin tid som amtsborgmester i Frederiksborg Amt havde brugt 4.809 skatteborgerkroner på ”tobak, diskoteker og kasino”.

Som en slags offentligt aflad betalte Løkke 12.758 kroner til Børnecancerfonden, men interessen for Løkkes bilag stoppede langtfra der.

Oven på folketingsvalget i 2015 regnede forskere sig frem til, at Løkkes mange dårlige historier og image havde kostet Venstre mere end 50.000 vælgere.

Bilagsrod var blevet en fast del i fortællingerne om personen Lars Løkke Rasmussen. Folkelig, politisk begavet, reformator og kynisk magtspiller er andre fortællinger, der enten var eller er kommet til.

Selv siger Løkke, at han fortryder, han påtog sig både at være amtsborgmester, folketingsmedlem og næstformand i Venstre efter valget i 1998.

Det var en tid, hvor det ikke var et usædvanligt døgn at have møder i lokalforeninger om aftenen i Jylland, nattog til morgenmøde på Christiansborg i København og taxa videre til møde på amtsgården i Hillerød.

”Jeg skulle aldrig have været de tre ting på samme tid. Det er også derfra mange af de dårligdomme, man siger om mig, udspringer. Det var too much. Og med tre børn. Jeg var ved at slide mig selv ihjel,” siger han.

Den forsvundne udlændingepolitik
Q8 ved Kildebjerg, Midtfyn, kl. 22.41

Lars Løkke Rasmussen stiger ud af ministerbilen og ud i lyset fra Q8-tankstationen ved Kildebjerg på Midtfyn. Klimaminiser Lars Chr. Lilleholt (V) står tilfældigt i skydedøren ind til butikken og tager imod. Alle, der er med i følget, synes, det er lidt sjovt.

For første gang i dag er det ikke planlagt, hvem eller hvordan der tages imod statsministeren.

Lidt senere dukker også justitsminister Søren Pape Poulsen (K) op. Ligesom Løkke og Lilleholt er han på vej til København, for næste morgen skal alle ministrene stå klar i Statsministeriet klokken 8.30, hvor der skal tages et officielt billede af regeringen.

Løkke og Lilleholt kender hinanden godt – helt tilbage fra VU-dagene. De to sætter sig med tankstationskaffe i papkopper og taler fortroligt. Popmusikken spiller, livvagter og ansatte får sig en pause – for første gang i snart 15 timer slapper alle af.

Lilleholt vil tilbage til motorvejen. Løkke tager sig tid til et par ekstra afsluttende spørgsmål.

Først: Hvorfor fylder udlændinge ikke mere? En hel dag med statsministeren, og det emne har stort set været fraværende. Det kan virke som et paradoks, når man tænker på, hvor meget det fylder i mediebilledet, i hans eget parti, og hvor afgørende det har været for Venstres greb om magten de seneste to årtier.

Jo, han har kort talt om flygtningekrisen i 2015, men det har handlet om, hvordan den kom udefra og definerede hans anden statsministerperiode, ligesom finanskrisen kom udefra og satte betingelserne for hans første. Hvorfor fylder udlændingepolitik ikke mere i Løkkes egen fortælling?

”Det er et vigtigt tema, men jeg medgiver, at vi ikke lige er faldet over det i dag,” siger Lars Løkke Rasmussen.

Men står det dig nært?

”Løsningerne står mig nært. Jeg forsøgte også i min nytårstale at få den form for realisme ind i det, at vi er, hvor vi er og ikke kan skrue tiden tilbage. Jeg kan jo se, at der er en enormt polariseret debat, og der er mange nemme synspunkter. Jeg er skruet sådan sammen, at jeg synes, man skal løse det i stedet for bare at tale om det. Det er derfor, vi har lavet ghettoplanen. Første skud var, da jeg var statsminister første gang, og nu i en hårdere form. For at sige at vi er nødt til at sætte alle kræfter ind i alle sektorer. Hvis det bare bliver den her holdningsmæssige ting …”

Værdidebatten?

”Ja, det har jeg aldrig rigtig forstået. Som Villy Søvndal i sin tid sagde, at hvis de ikke vil være her, så skrid. Og så klapper alle, for det var vel nok hårdt sagt. Men der er jo ikke en, der skrider af den grund. Sådan er jeg ikke skruet sammen,” siger Lars Løkke Rasmussen.

I løbet af dagen er der til gengæld talt en del om Danmark i balance. Men kan man ikke sige, at du og Venstre med alle de år på magten selv har været med til at skabe et Danmark i ubalance?

”Et Danmark i bedre balance har vi talt om længe, uden at levere. Det er rigtigt. I den her periode er vi så begyndt at levere. Med udflytninger af statslige arbejdspladser, ø-pakke, ændring af planloven og en landbrugspakke. Det er jo Kernevenstre, det nære samfund,” siger Løkke og tilføjer:

”Det VU, jeg meldte mig ind i, var imod Dankortet, Bilka og stormagasiner. Det var virkelig small is beautiful. Det var for romantisk, men det var sådan noget, vi sad og stemte om. Det har ligget der hele tiden. Det nye er, at vi er begyndt at levere på det.”

Klima og miljø har også fyldt. Nu taler I det op, men er Venstre ikke også det parti, der har talt det ned? Ved at kræve realisme i klimadebatten for eksempel?

”Jeg føler mig mere tilpas i den debat i dag, i forhold til dengang jeg var ung. Der var det biodynamik og at strikke sit eget tøj. I dag er det blevet meget mere åbenlyst, at klima også kan hænge sammen med vækst og velstand.”

I startede valgperioden med at tale om, at man ikke skulle være ‘tossegod’. Nu drømmer I om en million elbiler?

”Ja, det skal man også. Men man skal stadig nå målet realistisk. Elbilerne skal komme på den kloge måde. Det kan jo ikke ske ved, at vi forærer elbilerne væk. For så slår vi bare et hul i statskassen. Så der skal stadig være den realisme i det, at det skal balanceres op imod alle mulige andre sammenhænge. Men det kan da godt være, at jeg bruger nogle andre ord i dag,” siger Lars Løkke Rasmussen.

“Jeg udvikler mig jo også som menneske.”

Klokken nærmer sig hastigt midnat.

En erfaren politisk kommentator vil gerne ringes op; det vil statsministeren lige nå.

Og der er stadig 178 kilometer hjem.

Vil du gerne have flere interviews, analyser og portrætter i din postkasse hver måned? Tegn abonnement på Altinget: magasin lige her og få ti magasiner om dansk og international politik direkte hjem til dig de næste 12 måneder.

 

 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00