En million danskere mangler it-færdigheder: EVA kalder på handling

INTERVIEW: Der tales for sjældent om it-færdigheder i uddannelsesdebatten, mener EVA’s direktør Mikkel Haarder. Over en million danskere har ellers svage færdigheder på området, hvor særligt de ældre halter efter.

”Vi har talt meget om skolereform, dagtilbud, EUD- og gymnasiereform etc. Der er ikke rigtig nogen, som taler om de voksnes kompetencer,” siger EVA-direktør Mikkel Haarder blandt andet om udfordringer med svage it-færdigheder. 
”Vi har talt meget om skolereform, dagtilbud, EUD- og gymnasiereform etc. Der er ikke rigtig nogen, som taler om de voksnes kompetencer,” siger EVA-direktør Mikkel Haarder blandt andet om udfordringer med svage it-færdigheder. Foto: EVA
Tyson W. Lyall

Danmark er en global frontløber på det digitale område.

Nuvel. Men selvom de fleste danskere snildt kan betjene en computer og navigere på internettet, er en stor gruppe stadig efterladt på perronen. Ifølge de seneste tal fra OECD’s "voksen-pisaundersøgelse" (PIAAC, red.) gælder det således for over én million danskere mellem 16 og 65 år, at de har såkaldt ”svage it-færdigheder”.

Det er et stort samfundsmæssigt problem, som ikke får nok opmærksomhed, mener Mikkel Haarder, direktør for Danmarks Evalueringsinstitut, EVA. Det gælder særligt i forhold til de voksnes færdigheder, siger EVA-direktøren.

”Vi har talt meget om skolereform, dagtilbud, EUD- og gymnasiereform etc. Der er ikke rigtig nogen, som taler om de voksnes kompetencer,” siger han og tilføjer om PIAAC-undersøgelsen:

Efterhånden som den digitale udvikling bliver mere og mere integreret i skolen, kommunikationen med det offentlige, deltagelsen i demokratiet etc., så mener jeg, at problemet bliver mere og mere alvorligt.

Mikkel Haarder
Direktør, EVA

”Mange af respondenterne var ikke engang i stand til at tænde for en computer. De bad om papir og blyant i forbindelse med besvarelsen. Omvendt havde 65 procent af deltagerne gode it-færdigheder, så vi har altså en kløft på området.”

”En forpligtelse over for demokratiet og børnene”
Mikkel Haarder og EVA har blandt andet forsøgt at sætte udfordringerne på den politiske dagsorden ved at opfordre Folketingets undervisningsudvalg til at arrangere en høring om emnet.

I et notat afsendt til udvalget i slutningen af januar i år, anfører EVA, at det ikke blot halter med it-færdighederne, men at en stor andel af danskerne også har svage læsefærdigheder (16,1 procent) og svage regnefærdigheder (14,6 procent).

Aktuelt er der ingen høring programsat om emnet, men EVA fulgte forrige uge op på notatet ved at udsende et idekatalog om styrkelse af it-kompetencer gennem voksen- og efteruddannelse.

Problemerne løses dog ikke med et idekatalog eller en høring på Christiansborg, siger Mikkel Haarder. Det kræver, at aktører på området i højere grad får øjnene op for problemstillingerne, mener han.

”Vi skal se hinanden i øjnene og blive enige om, at det her er en relevant problemstilling, som vi skal gøre noget ved som samfund. Vi har en forpligtelse over for demokratiet, børnene og de steder, hvor det her sætter sit aftryk,” siger han og tilføjer:

”Der er nogle gode bidrag i vores idekatalog, men grundlæggende handler det om, at vi i de sammenhænge, vi tænker uddannelse, får tænkt denne del ind.”

”Problemet bliver mere og mere alvorligt”
Selvom PIAAC-undersøgelsen senest udkom i 2013, mener Mikkel Haarder ikke, der mangler viden om emnet.

”Det ville være nyttigt at gå tættere på – og mere kvalitativt til – målgruppen, ” siger han, men tilføjer: ”Vi mangler ikke viden om, at der eksisterer et problem.”

I idekataloget fra februar skriver EVA samtidig, at selvom vi klarer os godt på it-færdigheder globalt set, så går udviklingen i Danmark langsommere end gennemsnittet i EU. Når den digitale udvikling samtidig ”presses igennem”, mener Mikkel Haarder, at problemerne trænger sig på.

”Efterhånden som den digitale udvikling bliver mere og mere integreret i skolen, kommunikationen med det offentlige, deltagelsen i demokratiet etc., så mener jeg, at problemet bliver mere og mere alvorligt.”

”Du er formentlig – som mange andre – på e-boks og kommunikerer digitalt med det offentlige. Vi er førende i verden, når det handler om at anvende digital kommunikation. Men samtidig har vi en stor gruppe borgere, som har ganske vanskeligt ved at betjene it,” siger han og fortsætter:

”Der er en kæmpe kløft imellem flertallet af danskere, som er gode til det, og så en anseelig gruppe, som er efterladt tilbage på perronen,” siger han.

Haarder: Svært at forstå
Men hvorfor får emnet så ikke mere opmærksomhed?

”Det er en problemstilling, som er svær at sætte ansigt på. Jeg har egentlig svært ved at forklare det. For det er vigtigt, at voksne er i er stand til at læse, regne og håndtere it, så de kan komme videre på arbejdsmarkedet, hjælpe børnene med lektier etc. Så nej, jeg forstår det ikke helt,” lyder svaret fra Mikkel Haarder.

Der findes tilbud til gruppen, men det er svært at få de voksne ind på dem, siger han.

”Der står ikke en masse mennesker og banker på døren. Det er noget, vi som samfund må tage et ansvar for,” siger han og runder af:

”Vi har haft stort fokus på digitalisering – med klare ambitioner om at presse det igennem. Men noget tyder på, at vi ikke får alle med. Det bliver vi nødt til at gøre noget ved.”

Dokumentation

Af PIAAC-undersøgelsen fra 2013 fremgår det blandt andet at: 

  • 16,1 procent af voksne danskere (16-65 år) er dårlige til at læse og skrive. Det svarer til 583.000 personer.
  • 14,6 procent af voksne danskere er dårlige til at regne. Det svarer til 531.000 personer.
  • 28,4 procent af voksne danskere er dårlige til at bruge en computer og til at løse hverdagsopgaver. Det svarer til 1.032.000 personer.

Kilde: Danske resultater af OECD’s PIAAC-undersøgelse (2013).


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mikkel Haarder

Underdirektør for uddannelse, forskning og mangfoldighed, Dansk Industri
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1999)

0:000:00