Spil-direktør: Søren Gade nedlægger Folketingets digitale udvalg på det værst tænkelige tidspunkt

Absurd timing

Vi er midt i et globalt kapløb om digital suverænitet. EU's AI-forordning træder fuldt i kraft i august 2026.

At nedlægge det eneste udvalg, der udelukkende og reelt beskæftiger sig med disse spørgsmål, sender et signal om, at teknologipolitik er et bilag til erhvervspolitik ikke en selvstændig disciplin. 

Er problemet måske, at politikere, der organiserer Folketingets arbejde, ganske enkelt tilhører en generation, der aldrig selv har levet i den digitale virkelighed de nu skal regulere?

Niels A. Wetterberg

Forestil dig, at Christiansborg i 2015 besluttede sig for at nedlægge Klima- og Energiudvalget. Midt i COP21. Midt i den grønne omstilling. Med den begrundelse, at miljøpolitik jo sagtens kan passe ind under et bredere naturudvalg.

Det lyder absurd. Og alligevel er det præcis det, der nu sker med digitaliseringen.

Digitalisering bliver degraderet

I begyndelsen af 2023 oprettede Folketinget noget historisk: Danmarks første dedikerede udvalg for digitalisering og it. Med SF'ernes Lisbeth Bech-Nielsen i spidsen fik teknologipolitikken for første gang et hjem på Christiansborg.

Det var et sted, hvor databeskyttelse, digital suverænitet og kunstig intelligens ikke bare var punkter på et andet udvalgs travle dagsorden, men selve raison d'être.

"Jeg plejede ellers at joke med, at it-ordførerskabet konkurrerede med kirkeordførerskabet om at være mindst attraktivt. Sjovt, hvis det ikke var så trist. For teknologien omformer vores liv, vores arbejdspladser, vores uddannelsesinstitutioner, vores offentlige samtale og vores demokrati, i disse år", skrev Lisbeth Bech-Nielsen (SF).

Nu har udvalget få uger tilbage. Opgaverne overgår til et nyt Erhvervs- og Digitaliseringsudvalg - et udvalg, hvor digitalisering deler plads med eksportpolitik, iværksætteri og konkurrencelovgivning.

Argumentet for fusionen er reelt nok. Folketingets formand Søren Gade (V) ønskede at reducere antallet af stående udvalg fra 30 til 20 efter valget, inspireret af de øvrige nordiske lande.

"I dag har vi indrettet et system, hvor det ikke i praksis kan lade sig gøre at passe alle de udvalg, man sidder i. Det presser det enkelte medlem, og i sidste ende går det ud over kvaliteten af det arbejde, der foregår i udvalgene," udtalte han. 

Det er et reelt problem, og det fortjener respekt. Men har Søren Gade og hans kollegaer faktisk forstået, hvad det er vi mister?

Er Folketinget problemet?

DIU nåede på tre år at sætte digital suverænitet, open source og borgernes rettigheder på den politiske dagsorden på en måde, der sjældent før var sket med teknologipolitik.

Udvalget afholdt i maj 2025 en åben høring i Landstingssalen. En høring, der ikke ville have fundet sted i et Erhvervsudvalg med 50 andre punkter på listen.

Og det er der, fusionen risikerer at slå fejl. Ikke fordi politikerne er ligeglade. Men fordi opmærksomhed er knap.

For på bare tre år lykkedes det at få teknologipolitikken løftet højere op på den politiske dagsorden; den opmærksomhed må vi ikke miste nu.

Niels A. Wetterberg

Når Folketinget vælger at nedprioritere sit eneste digitale udvalg netop i det øjeblik hvor kunstig intelligens begynder at forme økonomi, kultur og demokrati; så opstår en uundgåelig tvivl.

Er problemet strukturen i Folketinget? Eller er problemet måske også, at politikere, der organiserer Folketingets arbejde, ganske enkelt tilhører en generation, der aldrig selv har levet i den digitale virkelighed de nu skal regulere?

Sæt digitalisering på dagsordenen

Spilindustrien lever i præcis det felt, der er til forhandling: AI-forordningens krav til udvikleres brug af generative modeller, databeskyttelse, aldersverifikation, ophavsret i en verden af procedurelt genereret indhold.

Vi har brug for politikere, der dykker ned i det. Ikke politikere, der behersker overfladen.

Mange har tidligere advaret mod teknokrati, hvor de, der ejer serverne, definerer sandheden, og hvor en lille elite styrer fremtiden uden demokratisk kontrol.

Ironien er, at det netop er det demokratiske modtræk et dedikeret parlamentarisk udvalg, der nu nedlægges.

Vi beder ikke om at rulle beslutningen tilbage.

Vi beder om tre ting: En fast undergruppe for digitalisering i det nye udvalg med egen dagsorden. Et eksplicit AI-mandat i udvalgets kommissorium. Og politikere, der tager ejerskab over den teknologiske dagsorden, selv når hverdagsøkonomien er mere presserende.

Hvem forstår de digitale udfordringer?

Danmark er et lille land, der har valgt at konkurrere på viden, teknologi og kreativitet. Nedlæggelsen af Digitaliseringsudvalget er ikke en katastrofe. Men det er en påmindelse!

For på bare tre år lykkedes det at få teknologipolitikken løftet højere op på den politiske dagsorden; den opmærksomhed må vi ikke miste nu.

Midt i en valgkamp bør vælgerne derfor spørge sig selv, hvem der faktisk forstår de digitale udfordringer, vi står overfor som samfund.

Hvem er klar til at føre arbejdet videre i stedet for at lade det forsvinde i mængden?