Erhvervsskolerne: Vi skal huske at inddrage de unge om fremtiden

DEBAT: De unge skal i langt højere grad inddrages i debatten om fremtidens arbejdsmarked, så deres evner bliver bedst udnyttet, skriver Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.

Af Lars Kunov
Direktør for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

Tre htx-gymnasieelever fra København opfandt sidste år en ph-indikator til mælkekartoner, så forbrugeren kan se, når mælken er for gammel. De unge vandt DM i teknologi 2016, og de illustrerer på bedste vis, hvad der er brug for på fremtidens arbejdsmarked.

Det er unge, der kan tænke selv, er kreative og ikke blot gentager, hvad de voksne har gjort før dem, men finder på noget, som er til gavn for nogen.

De unges opfindelse er båret af, at de unge selv kan se en mening med det. De skal være drevet af lyst til at finde på og iværksætte. De skal ikke dygtiggøre sig for samfundets skyld, men for deres egen.

Derfor nytter det heller ikke, at vi alene sætter de unge og deres uddannelsesvalg og kompetencer ind i en nyttekontekst. Og at vi så må stole på, at det efterfølgende kommer arbejdsmarkedet og samfundet til gavn.

Vi gør os mange tanker og forventninger til fremtidens arbejdsmarked og behovet for kompetencer. Og det skal vi naturligvis fortsat gøre, for vi skal naturligvis bidrage med rammer og vilkår.

Så jeg lægger bestemt ikke op til en laissez-faire tilgang, hvor vi bare lader stå til. Men vi skal vide, at vi skal tage udgangspunkt i og udnytte de kompetencer og præmisser, de unge er født med.

Gode ideer er ikke nok
At verden er digital, er noget, de unge tager for givet – de har aldrig oplevet en verden uden smartphones, bærbare computere, netbank og Youtube.

Men det er ikke det samme, som at de alle er superbrugere på alle digitale platforme, når det gælder informationssøgning eller databehandling. Derfor skal vi hjælpe og understøtte, at de mestrer det og andre værktøjer til at omsætte ideerne til produkter og implementering.

Det er jo ikke nok, at man har de gode ideer, men også at man har styr på projektstyring og regneark, og kan sætte opfindelsen ind i rammer og struktur for at få den ud over rampen.

Så den projekt- og problemorienterede tænkning bør gennemsyre hele vores uddannelsessystem fra børnehaveklasse til kandidateksamen. Det skal derfor sættes i gang allerede i folkeskolen, så vi arbejder også ihærdigt på at styrke samarbejdet mellem erhvervsskoler og folkeskoler.

Det går rigtig godt, eftersom man i løbet af få år har fået igangsat en lang række frivillige samarbejder, som indeholder lærerudveksling, fælles temaprojekter og undervisningsmaterialer. Erfaringsudvekslingen skal ikke mindst tjene til at udbrede brugen af den anvendelsesorienterede undervisning i folkeskolen.

Derfor vil jeg opfordre til, at vi i langt højere grad inddrager de unge i dialogen om fremtidens arbejdsmarked.

Hvad forestiller de sig, at de kan og vil byde ind med?

Forrige artikel DF: Der er behov for at omskole og efteruddanne DF: Der er behov for at omskole og efteruddanne Næste artikel Microsoft: It skal være en integreret del af alle fag fremover Microsoft: It skal være en integreret del af alle fag fremover
Danske politikere får pladser i nye EU-udvalg

Danske politikere får pladser i nye EU-udvalg

FOKUS: Fem danske EU-parlamentarikere får plads i fem nye underudvalg, der skal have fokus på kræft, kunstig intelligens, skattesnyd og desinformation. Få overblik over de nye danske udvalgsmedlemmer.