Debat

Den internationale fagbevægelse: Sådan skaber vi fremtidens arbejdsmarked

DEBAT: Gennem historien har Den Internationale Arbejdsorganisation sikret arbejderne bedre forhold. Fremover skal bevægelsen tilpasse sig de nye arbejdsmæssige udfordringer, som globalisering, teknologi og klimaforandringer skaber, skriver ILO. 

Gennem de sidste hundrede år har ILO's udfordringer ændret sig markant. Arbejdslivet ændrer sig nemlig konstant, og det kræver omstilling, skriver ILO. (Arkivfoto)
Gennem de sidste hundrede år har ILO's udfordringer ændret sig markant. Arbejdslivet ændrer sig nemlig konstant, og det kræver omstilling, skriver ILO. (Arkivfoto)Foto: Hakon Nielsen/Ritzau Scanpix
Flora Juul Holst
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) (se dokumentationsboks)

I år har Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) hundrede års jubilæum, og denne mærkedag vil blive fejret over hele verden. ILO voksede frem af ruinerne efter 1. Verdenskrig i en tid, hvor verden havde brug for fred, sikkerhed og tryghed.

ILO’s rolle var at sikre dette i en periode, hvor verden begyndte at bygge sig selv op igen. Det skulle ske på baggrund af retfærdige og trygge arbejdsforhold. Da FN blev etableret efter 2. Verdenskrig, blev ILO en del af FN som en særlig organisation.

Det er den eneste organisation i hele FN, hvor ikke kun regeringer, men også arbejdsgivere og arbejdstagere er repræsenteret. Siden da har ILO med sin trepartsstruktur været unik i det internationale system og i FN. ILO er i den grad et udtryk for både arbejdstageres rettigheder og menneskerettigheder.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler. 

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Store forandringer
Aktive medborgere er grundlaget for ethvert demokrati. Trepartsmodellen samler borgere (arbejdstagere), finansielle og økonomiske institutioner (virksomheder) og beslutningstagere (regeringer) omkring det samme bord med henblik på at løse de store spørgsmål i hverdagslivet.

Dette kan betragtes som den mest grundlæggende form for demokratisk aktivitet og et afsæt for yderligere demokratisk aktivitet. Historien har vist os, at trepartsmodellen med den frie sociale dialog er mere fleksibel og modstandsdygtig i en tid med store forandringer end nogen anden model.

ILO’s fremtidige arbejde skal fokusere mere på de udfordringer, som nye strukturer og behov skaber.


Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO)

Og vi oplever så sandelig forandringer i øjeblikket. Globaliseringen, demografiske ændringer, teknologisk udvikling og klimaforandringer er fire primære tendenser, som udvikler sig parallelt med hinanden.

De skaber ikke kun udfordringer for den nationale og globale politik, men også for globale produktionskæder, beskæftigelsesbehovet og arbejdet med at sikre, at vores klode også vil være beboelig for fremtidige generationer.

Social mindstebeskyttelse for alle samt kvalitet i de offentlige services er blandt de mest effektive metoder til omfordeling af goder, bekæmpelse af ulighed og facilitering af livslang læring samt opnåelse af ligelig deltagelse på arbejdsmarkedet.

Tid til handling 
Disse udfordringer kræver handling på flere niveauer. De kræver en højere grad af bæredygtighed og ansvarlighed i både produktion og forbrug. De kræver livslang læring og undervisning i forståelsen af og arbejdet med teknologi, som endnu ikke findes i dag.

De kræver et tilstrækkeligt niveau af sikkerhed, så mennesker kan tilpasse sig et arbejdsliv, som hele tiden ændrer sig. Med andre ord: De kræver blot omstilling. I en tid, hvor manuelle jobs ændrer sig, og menneskelige kvaliteter i forhold til problemløsning, kreativitet og menneskelig kontakt bliver mere fremherskende, skal der gives støtte og tid til egenomsorg på et psykosocialt niveau.

Dette betyder, at ILO’s fremtidige arbejde også skal fokusere mere på de udfordringer, som disse nye strukturer og behov skaber. I sidste ende drejer det sig om almene menneskelige koncepter i en kompleks verden: arbejdstid, arbejdsforhold, rimelige lønforhold, den bagvedliggende grund til det arbejde, vi udfører, og de samfundsmæssige værdier, som vi ønsker, at vores arbejde skal afspejle. 

På denne baggrund vil vi opfordre alle medlemmer af fagbevægelsen og kolleger, politikere og arbejdsgivere til at arbejde for en stærk social dialog over hele verden for at sikre, at arbejdslivet går en god fremtid i møde – både når det gælder mennesker og vores planet i sig selv. 

Dokumentation

Indlægget er skrevet af Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO):

Lizette Risgaard, ordförande, FH Danmark
Lars Qvistgaard, ordförande, Akademikerne Danmark
Jarkko Eloranta, ordförande, SAK Finland
Antti Palola, ordförande, STTK Finland
Jan Højgaard, ordförande, Samtak Färöarna
Jess G. Berthelsen , ordförande, SIK Grönland
Drífa Snædal, ordförande, ASI Island
Sonja Ýr Þorbergsdóttir, ordförande, BSRB Island och Nordens Fackliga Samorganisation
Þórunn Sveinbjarnardóttir, ordförande, BHM Island
Hans-Christian Gabrielsen, ordförande, LO Norge
Erik Kollerud, ordförande, YS Norge
Ragnhild Lied, ordförande, Unio Norge
Karl-Petter Thorwaldsson, ordförande, LO Sverige
Eva Nordmark, ordförande, TCO Sverige
Göran Arrius, ordförande, Saco Sverige
Magnus Gissler, generalsekreterare, Nordens Fackliga Samorganisation


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Qvistgaard

Direktør, Præsteforeningen, fhv. formand, Akademikerne
cand.jur. (Københavns Uni. 1995), MPG (2015)

Lizette Risgaard

Fhv. formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)
kontorfunktionær (Handelsskole), lederuddannelse, MPA

0:000:00