Forskere: Coronakrisen rammer platformsøkonomien skævt

DEBAT: Digitale arbejdsplatforme påvirkes forskelligt af krisen. Det er branchespecifikt og betinget af uddannelsesniveau, om man står tilbage med dalende omsætning eller forrygende overskud, skriver Anna Ilsøe og Trine P. Larsen.

Af Anna Ilsøe og Trine P. Larsen
Lektorer, FAOS, Københavns Universitet

Digitale arbejdsplatforme, hvor opgaver formidles via en app eller hjemmeside, rammes forskelligt af coronakrisen, som i disse dage skyller ind over de europæiske arbejdsmarkeder.

Nogle platforme som Wolt fylder mere og mere i bybilledet i takt med folk bestiller take-away online frem for fysiske restaurantbesøg.

Andre platforme er vidne til dalende indtjening og kæmper med tomme ordrebøger. Det er dog ikke alle platforme, der kan få del i den række af redningskranse, som den danske regering i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter har kastet ud til kriseramte virksomheder og deres medarbejdere.

Digitale platforme særligt udsatte under coronakrisen
Digitale arbejdsplatforme, som formidler opgaver via hjemmesider og apps, hører til nogle af de mest udsatte virksomheder under coronakrisen, fordi mange af dem er nye og små iværksættervirksomheder.

De første amerikanskejede arbejdsplatforme som for eksempel Upwork kom til Danmark i 2010’erne, og siden er mange flere platforme kommet til – herunder en række danske start ups som eksempelvis Happy Helper.

De seneste tal viser, at omkring én procent af danskerne har tjent penge via en arbejdsplatform. De fleste arbejdsplatforme formidler freelancearbejde, der hurtigt påvirkes af svigtende efterspørgsel.

De foreløbige tal viser dog, at coronakrisen har ramt platformene forskelligt.

Nogle har oplevet, at deres omsætning er steget. Det gælder for eksempel den finsk-ejede platform Wolt, der formidler transport af take-away på freelancebasis, som på trods af et dyk, lige da Danmark lukkede ned, samlet set har oplevet en stigning i deres omsætning de seneste uger.

Det skyldes ikke mindst, at mange danskere har øget deres forbrug af take-away, mens restauranter og cafeer har været lukkede. Samtidigt har mange restauranter søgt at overleve krisen ved at levere take-away.

Den danske platform Worksome, der formidler højtuddannet freelancearbejde inden for blandt andet IT-området, har også oplevet vækst under krisen.

Det skyldes en stigende omsætning allerede inden krisen, og at deres kunder – typisk store danske virksomheder – fortsat har brug for de kompetencer, Worksome formidler.

Kunderne er samtidigt blevet mere bevidste om fordelene ved at hyre en freelancer i et usikkert marked.

Tabel: Arbejdsplatforme under coronakrisen: omsætning og hjælpepakker
Platform

Udvikling i omsætning på platformen

1.marts- 1. april  2020

Relevante hjælpepakker for platformsarbejdere
Wolt +20 procent -
Chabber -100 procent SU-lån
Voocali -100 procent Selvstændige
Worksome +20 procent Selvstændige

Samtidigt er der en række platforme, der har oplevet et markant dyk i omsætningen under coronakrisen, blandt andre den danske platform Chabber formidler tjenere og kokke til større events.

De oplevede, at efterspørgslen og omsætningen faldt til nul, da Danmark lukkede ned, fordi større events blev forbudt.

Den danske platform Voocali, der formidler højuddannede tolke til primært offentlige kunder, har haft en lignede oplevelse. Efterspørgslen forsvandt og omsætningen gik i nul.

De platforme, som har oplevet en markant nedgang i omsætningen er forskellige – de opererer i forskellige brancher og ansætter deres platformsarbejdere på vidt forskellige måder.

Det sidste har betydning for, hvordan både de selv og deres platformsarbejdere kan søge om hjælp fra regeringens hjælpepakker.

Nogle platforme som Chabber ansætter deres platformsarbejdere som vikarer på såkaldte nultimerskontrakter –  det vil sige, at de ikke har nogen garanterede timer eller er omfattet af opsigelsesvarsler.

De kan derfor hverken søge om støtte via lønkompensationsordningen eller ordningen for selvstændige. En del af platformsarbejderne på Chabber er dog studerende. Denne gruppe har mulighed for at søge forhøjet SU-lån under krisen.

Platformen Voocali, hvor den enkelte freelancer typisk har mange timer, og timelønnen er forholdsvis høj, vurderer, at mange af deres tolke vil kunne søge støtte i ordningen for selvstændige og leve op til kravene om en minimumsindtjening på 10.000 kroner per måned.

Worksome har samme vurdering, hvis enkelte af deres freelancere skulle blive ramt. Ingen af de platforme, vi har talt med, har søgt nogen af regeringens hjælpepakker for virksomheder endnu.

Enkelte af dem overvejer det dog og er i gang med at undersøge mulighederne for at søge momsudskydelse/-lån eller udsættelse af skat.

Inspiration til fremtidige løsninger
Hvis man bruger de digitale arbejdsplatforme som prisme for, hvad små start-up virksomheder oplever under coronakrisen, så peger erfaringerne på, at krisen påvirker små virksomheder forskelligt.

Det er meget branchespecifikt, om efterspørgsel og omsætning går op eller ned under krisen. Dem der oplever nedgang – eller totalt fravær af efterspørgsel – under krisen, rammes hårdt, mens andre ligefrem vækster under krisen.

Sidstnævnte skyldes blandt andet, at privatforbruget og virksomhedernes ansættelsesstrategier flytter sig under krisen.  

Samtidigt er det tydeligt, at ansættelsesformene i de små virksomheder har betydning for, hvilke hjælpepakker de kan søge. Vi ved fra forskningen, at arbejdsplatformene sjældent formidler faste fuldtidsstillinger – hvilket eksemplerne ovenfor også illustrerer.

Derfor kan de ikke søge lønkompensation via trepartsaftalen. De har få faste udgifter, og derfor er pakken om faste udgifter ikke så relevant. Det er mulighederne vedrørende moms og skat, der er relevante for platformene, og som de overvejer.

Desuden peger eksemplerne på, at det især er de mere højtuddannede selvstændige, hvis indtjening via platformene lever op til kravene for hjælp i hjælpepakkerne for selvstændige eller kombinatører.

Lavtuddannede platformsarbejdere på freelancevilkår har ofte mere begrænsede indtægter via platformene, og det gør det vanskeligt for dem at leve op til kravene og søge støtte.

Er de i stedet på nultimers kontrakter kan de slet ikke søge disse ordninger. En del af disse platformsarbejdere er studerende og kan søge om forhøjet SU lån, men det er langt fra alle.

Selvom krisen er forholdsvis ny og vi ikke kender langtidseffekterne endnu, er det lærerigt, hvordan arbejdsplatformene har oplevet krisen. Og ikke mindst hvilke hjælpepakker de kan gøre brug af.

De hører måske til de mest udsatte virksomheder, fordi mange af dem er mindre start-ups. Samtidig vil der blive brug for iværksættere og platformsarbejdere både under og på bagkant af krisen.

Finanskrisen lærte os, at det er den fleksible arbejdskraft, der først mister deres beskæftigelse under en krise – men det er også den der først kommer i arbejde igen på den anden side. Derfor kan det være i hele arbejdsmarkedets interesse, at også de små virksomheder og de småbeskæftigede kommer igennem coronakrisen med skindet på næsen.

Forrige artikel Debat: Vi skal insistere på at få mere ud af skattekronerne med brug af data Debat: Vi skal insistere på at få mere ud af skattekronerne med brug af data Næste artikel Direktør: Krisen bør være afsæt til nye digitale vaner i advokatbranchen Direktør: Krisen bør være afsæt til nye digitale vaner i advokatbranchen
Vi skal tøjle teknologien

Vi skal tøjle teknologien

INTERVIEW: I en ny bog giver to af de væsentligste danske erhvervsledere inden for udvikling og anvendelse af digital teknologi deres bud på, hvordan vi sikrer, at fremtidens teknologi bliver et gode for samfundet snarere end en trussel. ’Tech for Life’ hedder bogen.