Guide: Forstå EU's handelsaftale med Storbritannien efter brexit

OVERBLIK: Hvordan stiller brexit dansk erhvervsliv, og hvordan er det nu lige med fiskeriet i britisk farvand efter 1. januar? Altinget leverer den store guide til, hvordan spillereglerne er for danske virksomheder efter brexit.

Den britiske premierminister Boris Johnson fejrer underskrivelsen af Storbritanniens handelsaftale med EU. 
Den britiske premierminister Boris Johnson fejrer underskrivelsen af Storbritanniens handelsaftale med EU. Foto: Leon Neal/AFP/Ritzau Scanpix
Christoffer Lund-Hansen

"Et solidt fundament for det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien, også selvom man fra dansk side gerne havde set et endnu tættere samarbejde" og "et rimeligt kompromis."

Sådan beskriver Danmarks regering den handels- og samarbejdsaftale, som EU og Storbritannien indgik juleaften, i et notat fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S) til Folketingets Europaudvalg og Udenrigspolitisk Nævn.

Regeringen gør det dog også klart, at man fra dansk side gerne havde set et endnu tættere samarbejde med Storbritannien på en række områder - særligt på udenrigs- og sikkerhedspolitikken - men det er ikke sket.

I notatet bliver det desuden fastslået, at da Storbritannien nu er at betragte som et tredjeland, vil forholdet mellem EU-landene og briterne uundgåeligt bliver mindre tæt, og samhandlen vil blive både dyrere og mere besværlig.

"Aftalen begrænser omkostningerne, men kan ikke fjerne de grundlæggende konsekvenser af Brexit," lyder det fra regeringen. 

Så hvordan stiller handels- og samarbejdsaftalen, der i sidste øjeblik afværgede no deal-katastrofen, egentlig dansk erhvervsliv? 

Altinget giver overblikket og guider dig gennem aftalen, så hold tungen lige i munden. 

Læs også

Mere besværlig nethandel
Som den første handelsaftale mellem EU og et tredjeland er der aftalt kvote- og toldfrihed inden for alle sektorer. 

Du gør dog klogt i lige at danne dig et overblik og tjekke indkøbskurven efter en ekstra gang, før du shopper amok i de britiske netbutikker.

For selvom danskerne ikke skal frygte et decideret toldgebyr, bliver nethandlen mere besværlig.

Derudover skal du vænne dig til at tage lommeregningen frem for at beregne varens pris. 

Så længe varen koster 80 kroner, er alt, som det plejer, så der slipper du for besvær.

Men koster den mere end 80 kroner, skal der både betales moms og administrationsgebyrer.

Den danske moms er 25 procent af varens pris, og det vil sandsynligvis ikke fremgå på netbutikkens hjemmeside.

Danskerne slipper dog for den britiske moms.

Dertil skal lægges administrationsgebyret, som typisk er på mellem 160 og 250 kroner. 

Og det er ikke det eneste, du skal være opmærksom på. 

For godt nok skrev vi, at danskerne slipper for toldgebyr, men det er kun, hvis varen er produceret i Storbritannien. 

Køber du et par sko, der er fremstillet i Kina (altså uden for EU) i en britisk netbutik, og prisen overstiger 1.150, så slipper du ikke for at skulle betale told alligevel.

For konkrete eksempler kan du læse mere her.

Generelt vil øgede administrative byrder i flere tilfælde også kunne medføre en mindre komfortabel handleoplevelse i form af eksempelvis øgede fragtomkostninger og længere leveringstid. 

Handelsaftalen indeholder en række regler, der har til formål at sikre så gnidningsfri en varehandel som overhovedet muligt.

Det ænder dog ikke ved, at Brexit forringer vilkårene for samhandlen mellem EU og Storbritannien markant.

Foranstaltninger som grænsekontrol, eksportcertifikater for fødevarer og divergerende produktkrav samt øgede dokumentationskrav er eksempler på, hvordan Danmarks samhandel med Storbritannien i fremtiden vil blive både mere omkostningsfyldt og mindre smidig. 

Vilkår for tjenesteydelser forringes
Når det kommer til reglerne for tjenesteydelser mellem Danmark Storbritannien, ligger rammerne i EU's handelsaftale med Storbritannien overordnet inden for rammerne af unionens lignende aftaler med lande som Canada og Japan. 

Selvom aftalen dermed lever op til de mest ambitiøse handelsaftaler, som EU har, forringes vilkårene voldsomt i forhold til vilkårene på EU’s indre marked, hvor handel med tjenesteydelser sker ved fri bevægelighed og automatisk anerkendelse af kvalifikationer.

Et godt eksempel på de forringede vilkår er rammen for den gensidige anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. 

For EU og Storbritannien har kun aftalt, hvordan de to parter på sigt kan forhandle fagspecifikke aftaler på plads om gensidig anerkendelse af kvalifikationer.

Anerkendelsen mellem EU-landene sker derimod automatisk.

"Handlen med tjenesteydelser mellem EU og Storbritannien vil derfor fremover blive dyrere og mere besværlig, primært som følge af nye administrative procedure, samt at virksomheder skal tilpasse sig forskellige regelsæt i henholdsvis EU og Storbritannien," skriver regeringen. 

Overgangsordning for datahåndtering
Handelsaftalen indeholder desuden regler for den digitale handel mellem EU og Storbritannien. 

Trods en række konkrete bestemmelser som eksempelvis forbud mod told på elektroniske transmissioner, forbud mod krav om godkendelse udelukkende på grund af at tjenesten leveres elektronisk, samarbejde vedrørende regulatoriske spørgsmål med hensyn til digital handel og digital forbrugerbeskyttelse, så er aftalen på dette punkt kun på niveau med EU's andre handelsaftaler og dermed også langt fra EU's digitale marked.

Hvad angår udveksling af persondata har det været vigtigt for EU-landene, at unionens beskyttelse af personoplysninger rejser med oplysningerne, hvis disse overføres til Storbritannien, men situationen er uafklaret.

Derfor er parterne blevet enige en overgangsordning på fire måneder, som kan forlænges til seks måneder. 

Overgangsperioden skal give EU tid til at vurdere om de britiske regler sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau.

Fair konkurrencevilkår
For at sikre de mest fair konkurrencevilkår er der indgået aftaler om fair konkurrence inden for blandt andet statsstøtte, arbejdstagerrettigheder, social beskyttelse, miljø, sundhed, klima og skat.

Der er desuden aftalt sammenlignelige - men ikke nødvendigvis ens - statsstøtteregler.

Statsstøttereglerne skal kunne håndhæves direkte ved de britiske domstole, hvor Europa-Kommissionen skal have ret til at forelægge sager, ligesom EU har mulighed for at gardere sig med en række beskyttelsestiltag, hvis Storbritannien ikke overholder forpligtelserne. 

Det kan eksempelvis være told på britiske varer.

Begge parter forpligter sig i øvrigt til at opretholde konkurrenceregler, der indeholder forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler, forbud mod misbrug af dominerende markedsposition og kontrol med fusioner.

Når det gælder arbejdstagerrettigheder samt klima og miljømål har parterne desuden forpligtet sig til ikke at sænke de nuværende standarder, hvilket blandt andet indebærer en effektiv implementering af Paris-aftalen på klimaområdet.

Danske fiskere ramt
Forhandlingerne om fiskeriet var en af de helt store knaster, da handelsaftalen, skulle indgås, og derfor har mange danske fiskere holdt vejret. 

Kompromisset er landet på en tilpasningsperiode, så EU's fiskeri i britisk farvand reduceres med 25 procent frem til 30. juni 2026.

I overgangsperioden skal parterne genforhandle forholdene for, hvad der skal ske efter den dato. 

Regeringen lægger ikke skjul på, at ændringerne kan mærkes hos de danske fiskere. 

"Selvom det umiddelbart vurderes, at visse lande (ikke Danmark) påvirkes mere af kvotereduktionerne end andre, dog vurderes det, at det danske demersale fiskeri (efter blandt andet torsk, mørksej, havtaske og kuller) rammes hårdt af aftalen," skriver regeringen. 

Danmarks Fiskeriforening anslår, at Danmark som direkte konsekvens af aftalen har afgivet fiskekvoter i britisk farvand til en værdi af omkring 1,5 milliarder kroner.

Brancheorganisationen kalder det en "urimelig aftale" ligesom den udtaler, at "prisen for brexit-aftalen er katastrofalt høj."

Den opfattelse deler regeringen dog ikke. 

"I forhold til fiskeri vurderes aftalen at være et acceptabelt kompromis henset til den meget store afstand i forhandlingerne mellem EU og Storbritannien, og idet den giver en vis stabilitet i hvert fald frem til sommeren 2026," lyder det.

Nordsøsamarbejdet bevares
På energiområdet beholder Storbritannien sin tilknytning til Nordsøsamarbejdet, der er et frivilligt samarbejde mellem 10 lande omkring Nordsøen, primært med fokus på havvind.

Regeringen forventer, at det fremtidige samarbejde bliver baseret på en separat samarbejdsaftale, da Nordsøsamarbejdet ikke formelt er en del af EU-samarbejdet.

En eventuel kommende samarbejdsaftale skal dog vedtages enstemmigt i Ministerrådet, da Europa-Kommissionen er medlem af det eksisterende Nordsøsamarbejde. 

Vejtransporten vinder - flytransporten taber
Handelsaftalen omfatter både vej, luftfart-, jernbane- og søfartstransport.

På luftfartsområdet opererer man med ni niveauer af markedsadgang fra 1. til 9. i frihedsgrad, hvor sidstnævnte er det mest liberale.

EU og Storbritannien er blevet enige om en aftale, der tillader markedsadgang op til 4. frihedsgrad.

Den 4. frihedsgrad tillader flyvninger mellem EU og Storbritannien, men britiske selskaber må ikke foretage interne flyvninger i EU, hverken for passagerer eller fragt.

Med hensyn til vejtransporten er man til gengæld blevet enige om en fuld liberaliseret adgang til at udføre klassisk international transport mellem Storbritannien og EU-lande.

Det vil desuden være en begrænset adgang til at udføre tredjelandstransport mellem to EU-lande med mulighed for to ture efter endt international transport samt en begrænset adgang til godscabotage internt i et EU-medlemsland med mulighed for én cabotagetur i løbet af syv dage efter endt international transport.

"Samlet set er der tale om en meget liberal aftale på vejtransportområdet med langt større markedsadgang end nogen andre tredjelande besidder i dag," lyder det fra regeringen, der tilføjer: 

"Der er derfor samlet set tale om en markedsadgang, der ligger meget tæt på det niveau af markedsadgang, som man tillader internt i EU."

Jernbaneområdet bliver minimalt berørt og jernbaneforbindelsen via Euro-tunnelen bliver reguleret via en bilateral aftale mellem Frankrig og Storbritannien for at sikre opretholdelse af relevante sikkerhedsregler. 

Søfartsområdet fortsætter også stort set uændret, da området i forvejen i høj grad reguleres af internationale aftaler. 

Danskere er tredjelandsborgere
Det bliver fremover langt sværere for danskere at arbejde og opholde sig i Storbritannien i længere perioder.

Danskere vil fremover - som alle andre EU-borgere - behandles som tredjelandsborgere i Storbritannien i forhold til arbejdsmarkedet.

Samme forhold gør sig gældende for britiske statsborgere i Danmark, som dermed er dårligere stillet på det danske arbejdsmarked end borgere fra EU-lande.

I fremtiden skal danskere, der søger permanent ophold eller arbejde i Storbritannien, derfor vurderes efter den britiske regerings nye immigrationssystem, der foretrækker mellem- og højtkvalificerede personer og giver begrænset adgang for personer med lavt kvalifikationsniveau.

EU og Storbritannien har desuden aftalt en koordinering af sociale ydelser, således, at danskere der efter 1. januar 2021 kommer til Storbritannien - og briter, der kommer til Danmark - er sikret i forhold til barsel, arbejdsløshed, sygdom, invaliditet, pension og arbejdsskader. 

Aftalen er dog tidsbegrænset og gælder de næste 15 år.

Briter deltager i EU-programmer
Parterne er blevet enige om, at Storbritannien fremover vil deltage i en rækker i EU-programmer.

Der er tale om forskningsprogrammet Horizon Europe, dele af rumprogrammet, det nukleare forskningsprogram Eurotam samt grundforskningsprojekt om fusionsenergi, ITER.

Parterne bekræfter også gensidig interesse i PEACE+-programmet, der skal styrke freden i Nordirland, men her vil der blive indgået en særskilt aftale.

Udvekslingsprogrammet Erasmus+ er ikke en del af aftalen, og dermed bliver det sværere for danskere at studere i Storbritannien. 

Storbritannien vil overordnet deltage i de nævnte programmer på tredjelandsvilkår.

Det betyder, at Storbritannien mister sin stemmeret.

Sikkerhedssamarbejde
Parterne får et tæt forhold, når det kommer til politi- og retssamarbejde. 

Storbritanniens tilknytning til Europol og Eurojust bliver dog baseret på de gældende regler for tredjelande.

Storbritanniens aftale for Europol ligner Danmarks særaftale, men går ikke helt så langt.

Samarbejdet giver også mulighed for udveksling af passageroplysninger gennem PNR-systemet og oplysninger om straffedomme gennem ECRIS-systemet.

Der er også indgået aftale om udveksling af såkaldte Prümdata, som er oplysninger om fingertryk, DNA og køretøjer.

Ligeledes er der fælles bestemmelser om udlevering, databeskyttelse, hvidvask og terrorfinansiering.

Storbritannien har afvist at samarbejde om Schengen Informationssystemet, som indeholder oplysninger om eftersøgte personer eller stjålne køretøjer og dokumenter, da briterne her har ønsket enten fuld adgang på linje med EU-medlemsstater eller intet samarbejde.

I stedet er der etableret en alternativ procedure for udveksling af visse typer af operationel information, oplyser regeringen. 

De løse ender
Og hvad så med resten? 

Der er stadig et par løse ender. 

Storbritannien udtræder af Den Fælles Europæiske Patentdomstol, og derfor er briterne heller ikke del af EU-enhedspatentet.

Virksomheder i EU vil fortsat have mulighed for at byde ind på statslige opgaver i Storbritannien, da parterne har besluttet ikke at diskriminere EU-virksomheder.

Adgangen er dog forringet i forhold til, før Storbritannien forlod EU.

Det finansielle område har også været genstand for stor diskussion, da London i en længere årrække har fungeret som finansielt centrum i Europa, men da handelsaftaler sjældent regulerer det område, indeholder aftalen blot et oveordnet afsnit om finansielle tjenesteydelser, samt en fælles erklæring om fremtidig regulatorisk samarbejde på området.

EU har ikke taget stilling ækvivalens-spørgsmålet, men ifølge aftalen skal det ske senest til marts.

Hvordan afgøres tvister?
For at løse eventuelle uoverensstemmelser indeholder aftalen en såkaldt horisontal governance-model, der omfatter hele aftalekomplekset,.

"Det skal, udover at understøtte en stabil relation blandt andet muliggøre suspendering af aftalen på tværs af områder," siger regeringen. 

Mere borgernære områder som EU-programmer og koordination af sociale ydelser kan dog ikke suspenderes grundet brud på øvrige aftaleelementer.

Governance-strukturen suppleres af mekanismer inden for enkelte områder - som eksempelvis konkurrence og fiskeri - der hurtige reaktionsmuligheder.

I forhold til kontrol af statsstøtte er det aftalt, at parterne skal have en uafhængig myndighed, der løbende overvåger området.

Selvom regeringen ikke skjuler sin skuffelse over, at Storbritannien har forladt EU, konkluderer den, at aftalen alt i alt, "er udtryk for et rimelig kompromis, der på den ene side sikrer et samarbejde, der er så tæt som muligt i lyset af de stærke britiske ønsker om et brud med EU, og på den anden side ikke giver Storbritannien urimelige fordele til skade for danske interesser." 

Efter års uvished kender dansk erhvervsliv nu vilkårene for samhandel med Storbritannien. Nu skal der handles.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Boris Johnson

Fhv. premierminister, Storbritannien, Conservative Party

Jeppe Kofod

Selvstændig rådgiver i Kofod Global, fhv. udenrigsminister, MF og MEP (S)
BA.scient.soc. (Roskilde Uni. 2004), MA i public administration (Harvard 2007)

0:000:00