Hilfr-overenskomst kritiseres for at underminere den danske model

PLATFORMSØKONOMI: Statsministeren hyldede overenskomst med rengøringsappen Hilfr. Nu kritiserer vikarbranchens tunge drenge den for at efterlade ansatte i juridisk ingenmandsland.

Det blev kaldt historisk, da fagforbundet 3F og den digitale rengøringsplatform Hilfr i starten af april indgik overenskomst. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og DI-direktør Karsten Dybvad var på pletten, da parterne skrev under, og fagbevægelsens spidser har stået i kø på sociale medier for at hylde den første platformsøkonomiske overenskomst nogensinde.

Men vikarbranchens tunge drenge er knap så begejstrede. Den nye overenskomst er i strid med både juraen og den danske model, lyder det fra Vikarbureauernes Brancheforening, som blandt andet tæller store spillere som Randstad, Moment, Manpower og Adecco.

"Det efterlader reelt ansatte i et uoverskueligt juridisk ingenmandsland," siger Morten T. Højberg, der er bestyrelsesmedlem i Vikarbureauernes Brancheforening og direktør i Moment.

Automatisk overenskomst efter 100 timer
Når den nye overenskomst træder i kraft 1. august, vil rengøringsfolk, som udbyder deres service gennem Hilfr-appen, frit kunne vælge, om de ønsker at arbejde på overenskomst som såkaldt 'SuperHilfr' – som i så fald skruer timeprisen for kunden i vejret med 50 kroner.

Når en freelance 'Hilfr' har skuret gulve og støvsuget i mindst 100 timer, træder overenskomsten automatisk i kraft – med mindre vedkommende selv beder om at fortsætte uden overenskomst. 

Læs også: Første platformsoverenskomst i Danmark: 3F og rengøringstjeneste lander aftale

Men når det kommer til de mange arbejdsretligt relaterede love som for eksempel ferieloven, lov om dagpenge og lov om ansættelsesbeviser, kan man ikke frit vælge, om man vil opfattes som lønmodtager eller selvstændig, påpeger Morten T. Højbjerg.

I forhold til dagpengeloven kan det for eksempel være altafgørende for, om man overhovedet har ret til dagpenge.

Frygter afledte konsekvenser
Ifølge Moment-direktøren kan overenskomsten med Hilfr få voldsom indflydelse på vikarbranchen.

Hvis branchen, som omsætter for 14 milliarder årligt, frit kan begynde at hyre vikarer ind som hilfr'ere og med tilsvarende rettigheder, risikerer man med et pennestrøg at fjerne alle de rettigheder, der i tidens løb er tilfaldet vikarer, lyder advarslen.

"Hvad vi skal med arbejdsmarkedets parter, hvis man kan hyre lønmodtagere ind med selvstændiges rettigheder? I vikarbranchen ville det være lukrativt at skulle arbejde efter den nye overenskomst. Det ville betyde, at vi kunne se bort fra g-dage og mange andre udgifter forbundet med love og overenskomster. Men selvom det gør det lettere at drive vikarbureau, er det værd at spørge, om ikke vi gør det danske arbejdsmarked en bjørnetjeneste ved pludselig at underminere den danske aftalemodel. Jeg er bange for, at Hilfr-overenskomsten har nogle afledte effekter, som kan blive ret afgørende, så det er vigtigt, at vi træffer beslutningen med åbne øjne," siger Morten T. Højberg.

3F: Ingen kommentarer
3F har ingen kommentarer til kritikken.

"Vi vil evaluere overenskomsten, når prøveperioden udløber om cirka et år, og har p.t. ingen bemærkninger herudover," skriver Tina Møller Madsen, der er gruppeformand for 3F Privat Service, Hotel og Restauration, i en mail til Altinget.

Hilfr lader dog ikke kritikken gå ubemærket hen.

"Vi har indgået Danmarkshistoriens første platformsoverenskomst, som betyder, at rengøringsfolk, der arbejder meget gennem vores platform, får en god løn, betaling under sygdom, opbygger pensionsopsparing og feriepenge og er dækket af en række forsikringer. Det er kæmpe stort skridt i den rigtige retning og det er vi meget stolte over. Alternativet kender vi alt for godt fra andre platforme: digitaliseret sort arbejde og dårlige arbejdsvilkår pakket ind i en app og smart marketingsprog," siger Steffen Wegner Mortensen, der er medstifter af Hilfr.dk.

Hilfr klar til at se på styrker og svagheder
Netop fordi der er tale om en 'prøveoverenskomst', tager Hilfr imod gode ideer og input med åbne arme, understreger Steffen Wegner Mortensen, som dog mener, at kritikken er baseret på dårlig research og forkerte udlægninger af overenskomsten.

"Når en Hilfr har arbejdet 100 timer, overgår personen automatisk fra at være freelancer til at være ansat SuperHilfr. Ønsker personen at nyde godt af overenskomsten tidligere i forløbet, er det også muligt. Jeg forstår ikke, hvorfor interesseorganisationen mener, at det er kompliceret eller efterlader nogen i en gråzone. Vores Hilfrs kan få det præcis, som de vil det have det. Er det ikke et fremskridt?" spørger han.

Det er kunden, som vælger, hvem der skal gøre rent i deres hjem, ikke Hilfr.dk. Og da platformens indtjening er en andel af omsætningen, har virksomheden udelukkende interesse i, at så mange kunder som muligt vælger overenskomstdækket rengøring, understreger Steffen Wegner Mortensen.

"Det er umuligt at udtænke den perfekte digitale danske model ved et skrivebord eller i et mødelokale i en interesseorganisation. Man bliver nødt til at prøve ting af og se, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Og så ser vi frem til at evaluere om et års tid og gøre overenskomsten endnu bedre. Vi vil dele vores erfaringer og ser frem til debatten omkring styrker og svagheder. Men diskussionen skal være baseret på fakta – ikke teoretiske scenarier og misforståelser," siger han.

Mangler juridisk kategorisering 
Marie Jull Sørensen forsker i platformsøkonomi på Juridisk Institut ved Aalborg Universitet. Hun kan ikke vurdere, om vikarbureauerne har hold i deres kritik af Hilfr-overenskomsten, men medgiver, at der er god grund til forvirring.

"Man skubber brandet foran sig, så man fremstår innovativ og fremtidsorienteret, men problemet er, at vi som samfund simpelt hen ikke har turdet kategorisere de her platforme. Derfor lever de lidt deres eget liv, hvilket juridisk set ikke er holdbart," siger hun.

Hilfr-overenskomsten er at betragte som et gennembrud, da det er første gang, at en platformsøkonomisk virksomhed i hvert fald delvist har påtaget sig rollen som arbejdsgiver, vurderer Marie Jull Sørensen.

"Men de arbejdstagere, som ikke kommer under overenskomsten, er jo hverken blevet mere eller mindre arbejdstagere i juridisk forstand. Uafhængigt af overenskomsten er man jo omfattet af ferieloven, funktionærloven og så videre. Men her mangler vi altså fortsat en juridisk kategorisering," siger hun.

Forrige artikel I fremtiden skal vi dele vores data med samme tryghed, som når vi donerer blod I fremtiden skal vi dele vores data med samme tryghed, som når vi donerer blod Næste artikel Og så taler vi ikke mere om det Og så taler vi ikke mere om det
Radikale klar til dansk enegang på tech-skat

Radikale klar til dansk enegang på tech-skat

TECHSKAT: Finansordfører Sofie Carsten Nielsen siger, at Radikale støtter en dansk særskat på internationale techgiganter, hvis en fælles OECD-løsning bliver en "syltekrukke". Partiet vil dog ikke lægge sig fast på en bestemt model.