Industrien om 5G-handlingsplan: Pengene glimrer ved deres fravær

Af Jakob Willer og Morten Kristiansen 
Hhv. direktør i Teleindustrien og chefkonsulent i DI Digital

Regeringens 5G-handlingsplan kommer på gaden mandag med ambitionen om, at vi i Danmark skal være blandt de bedste til at anvende 5G. Det er en rigtig god ambition, som vi i Teleindustrien og i Dansk Industri bakker fuldt op om.

Men hvor er pengene, der kan understøtte udviklingen og de politiske ambitioner?

Når vi efterspørger penge, så er det ikke penge til infrastrukturen. Det er et fast princip i telepolitikken, at udbygningen skal ske på markedsmæssige vilkår og baseret på den konkrete efterspørgsel blandt kunderne. Det er sund fornuft, og sådan bør det fortsat være.

Nye højder med 5G
Vi efterspørger penge til at understøtte innovationen og anvendelsen af teknologien i alle de erhverv, som kan øge deres konkurrenceevne og skabe værdi for samfundet ved øget digitalisering. 5G er en vital del af den kommende digitale infrastruktur. Med 5G kan man blandt andet fjernstyre eller automatisere robotter, droner, biler, industriproduktion og meget mere.

Regeringens handlingsplan fokuserer på at sikre frekvenser til 5G, fjerne barrierer og fremme udbygningen, herunder se på mulighederne for, at teleselskaberne kan deles om netværk, som i høj grad kan begrænse omkostningerne og derved få 5G rullet hurtigere ud. Og det er der behov for.

Vi efterspørger penge til at understøtte innovationen og anvendelsen af teknologien i alle de erhverv, som kan øge deres konkurrenceevne og skabe værdi for samfundet ved øget digitalisering.

Jakob Willer og Morten Kristiansen 
Hhv. direktør i Teleindustrien og chefkonsulent i DI Digital

Når sensorer, 3D-scanning og billedgenkendelse kan bruges i logistik og produktion, er der behov for den hastighed og datakraft, som 5G kan levere. Der er allerede i dag et kæmpe potentiale i at anvende 5G og IoT-løsninger, både i den offentlige sektor og i industrien, som i vidt omfang kan omstille produktion og produkter til at kunne komme på internettet. Og der er allerede i dag flere net og teknologier, der understøtter IoT-løsninger.

Når store dele af virksomhedernes produktionsapparat er koblet på nettet, kan produktionen styres ned til mindste detalje og automatiseres. Med 5G kan automatisering og innovation nå nye højder.

IoT-løsningerne findes derude, og mange virksomheder er allerede i gang – så det er bare at fortsætte ned ad det spor. Så er det nemlig også ret sandsynligt, at man kommer først på 5G-toget.

5G etableres først, hvor der er konkret behov og efterspørgsel. Det gælder også i det offentlige, hvor kommuner blandt andet kan digitalisere affaldstømning, saltning af veje, styring af varme i bygninger og så videre og på den måde fremme, at 5G-dækningen kommer til netop deres kommune.

Flere penge
Men hvis vi for alvor skal sætte skub i udviklingen i alle dele af samfundet, så skal der endnu mere handling – og flere penge – til. Der er med 5G-handlingsplanen og de store ambitioner om at blive de bedste til at anvende IoT og 5G ikke afsat en krone til at fremme innovationen og udviklingen af nye løsninger i for eksempel landbruget, i medieproduktionen, i energisektoren eller i sundhedssektoren, hvor anvendelse af IoT og robotteknologi kan have et enormt potentiale.

Og vi har en hjælpende hånd til politikerne: De kan øremærke de midler, der kommer ind ved de kommende frekvensauktioner. Det er penge fra telebranchen, som man bør anvende til at styrke innovationen og fremme anvendelsen af IoT – og derved også 5G.

Det handler om at komme i gang med digitaliseringen og IoT. Det handler om at sætte handling bag de fine ambitioner. Og det handler om politisk at finde nogle penge ved at øremærke provenuet fra de kommende frekvensauktioner til at fremme innovation og digitalisering.