IT-Brancen: Hvilket (digitalt) demokrati vil vi gerne have?

DEBAT: Den digitale udvikling giver os en masse friheder og evnen til at reagere hurtigt på snart sagt alt. Men bør vi lade de nye muligheder forme vores tilgang til demokratiet, spørger Birgitte Hass, administrerende direktør i IT-Branchen.

Af Birgitte Hass
Administrerende direktør i IT-Branchen

Uanset om man benytter sig af elektroniske vælgererklæringer, online underskriftindsamlinger til borgerforslag eller indgår i politisk dialog på sociale medier, har mulighederne for at deltage i demokratiet aldrig været større.

Har man lyst, kan man på ingen tid komme i dialog med politikere, ligesom politikere kan række ud til både eksperter og vælgere med ganske få museklik. Og det er blevet lige så nemt at isolere sig i sin egen politiske osteklokke, som det er at konfrontere sin største politiske modstander – tweet-to-tweet.

Når teknologien giver os mulighed for både at komme så tæt på hinanden og samtidig så langt fra hinanden som aldrig før, er det måske også mere relevant end nogensinde før at diskutere, hvilken tilgang vil vi gerne have til andres meninger – og til politikerne.

Hvad skal bevares, og hvad skal fornys?
Den Demokratiske Folkerepublik Korea, også kendt som Nordkorea, vil vi som danskere (på trods af deres demokratiske navn) nok ikke se som et demokrati.

For ligesom en række andre lande, der bryster sig af at være demokratiske, så flugter deres idealer ikke helt med vores opfattelse af, hvad et demokrati er.

Nu er Nordkorea måske et tydeligt eksempel, men også i den vestlige verden, og selv indenfor Danmarks grænser, vil du kunne opleve endog meget forskellige holdninger til, hvad det betyder at være demokratisk.

I Danmark har vi en lang demokratisk tradition baseret på et vigtigt værdisæt, som vi skal værne om. Lighed for loven, retssikkerhed samt ytrings- og forsamlingsfrihed er nogle af de værdier, som er med til at definere et sundt demokratisk samfund.

Men den praktiske udformning af demokratiet bygger ikke kun på de demokratiske værdier, men også på det muliges kunst. Og mens vores værdisæt næppe har ændret sig meget over de sidste 50 år, så har de teknologiske muligheder flyttet sig markant.

Derfor er det blevet af største vigtighed, at vi ikke blot drøfter de digitale muligheder, men også i langt højere grad fokuserer på at finde ud af, hvilket (digitalt) demokrati vi i bund og grund gerne vil leve i, og hvordan de digitale muligheder bedst understøtter dette.

Hvordan skal vi understøtte demokratiet?
Med elektroniske vælgererklæringer og borgerforslag har vi fjernet en demokratisk barriere, så det er blevet lettere at stille op og komme med forslag om alt mellem himmel og jord.

Vi er dermed rykket tættere på det direkte demokrati, men teknologien kunne muliggøre adskillige syvmileskridt i samme retning – hvis vi vil.

Samtidig diskuterer vi, om påvirkningen fra sociale medier, fake news og ekstreme gruppers offentlige ytringer er gået for langt i demokratiets ånd, og at vi derfor skal sætte nogle benspænd op.

Men hvor skal vi fjerne barrierer, og hvor vi skal sætte benspænd op for at sikre det demokrati, vi ønsker? Dette er naturligvis en vigtig og interessant diskussion, som vi løbende bør have på alle niveauer i samfundet.

Det hele kan koges sammen til en grundlæggende debat, som alle bør tage – uanset om man sidder på Christiansborg, på arbejdspladsen, i skolen eller rundt om spisebordet derhjemme:

Hvis vi skulle bygge et demokrati op fra bunden baseret på de nuværende teknologiske muligheder, hvilken digital understøttelse ville vi så have med – set i lyset af at vi ønsker at sikre de helt fundamentale demokratiske principper som lighed for loven, retssikkerhed samt ytrings- og forsamlingsfrihed – eller hvad vi nu mener, der er vigtigst i et demokrati?

Denne debat, tror jeg, ville kunne starte nogle interessante og meget nødvendige drøftelser om vores fremtidige digitale demokrati.

Forrige artikel Akademikerne: Vi må ikke miste kontrollen over den digitale udvikling Akademikerne: Vi må ikke miste kontrollen over den digitale udvikling Næste artikel Eksperter til politikere: Lav et etisk kodeks for den digitale valgkamp Eksperter til politikere: Lav et etisk kodeks for den digitale valgkamp