IT-direktør efterlyser nyt paradigme: Uden datafokus flytter nærhospitaler ikke noget

Danmark står overfor en udfordring med flere kronikere, flere multisyge, flere ældre. Dertil stigende medicinpriser og flere behandlingsmuligheder.

For at holde et højt fagligt niveau og imødekomme et øget behov for sundhedsydelser, har Socialdemokratiet og Venstre præsenteret nye forslag om nærhospitaler eller sundhedshuse.

Socialdemokratiet har støvet den forrige regerings forslag om sundhedsfællesskaber af, og vil etablere 20 nærhospitaler. De skal bidrage til, at mere simpel behandling foregår udenfor de større hospitaler, så de aflastes og kan fokusere på specialiseret behandling.

Venstre har i valgkampen genbesøgt konceptet om større lokale sundhedsenheder. De kalder dem sundhedshuse.

Hvad forskellen er fortaber sig i det uvisse, men alle er enige om, at supersygehuse er gode til specialiseret behandling, mens nærhed skal genetableres i fremtidens danske sundhedsvæsen. Så langt så godt.

Nærhed er ikke nok

Men når man kigger på forslagene, handler de begge om at samle flere sundhedsydelser under ét tag, og lette borgerens adgang til disse ydelser. Det handler primært om behandling. Koordinering, forebyggelse og bedre samarbejde på tværs af aktørerne på sundheds- og omsorgsområdet er ikke belyst synderligt.

Rationalet ser ud til at være: ”Vi samler sundhedsaktører i samme bygning, så taler de mere sammen og dermed forbedres koordination og samarbejde”.

For at være i stand til at sætte strategisk fokus på koordinering og forebyggelse, kræves der nye digitale værktøjer

Jonas Knudsen
IT-direktør, Dedalus

Dejlig tanke, men naiv, mener jeg. Ingen af oplæggene beskriver, hvordan man vil sikre og realisere koordination på tværs af sektorer, eller engagere patientgrupper i forebyggende tiltag, der kan reducere omkostningerne både økonomisk og personligt for patienten.

For at være i stand til at sætte strategisk fokus på koordinering og forebyggelse, kræves der nye digitale værktøjer. Her taler vi ikke om en ny Elektronisk Patient Journal, men om adgang til sundhedsdata på tværs af sektorer. Et værktøj, vi kan styre de komplekse forløb i.

Data bør være hjørnestenen i et nye paradigme, som bedst kan beskrives som datadrevet forebyggelse, behandling og rehabilitering. Det kræver store mængder data for at lykkes – og den gode nyhed er, at vi allerede har de data.

Forebyggelse og koordinering af patientforløb på tværs af sektorer

Der er tre hovedområder, som de nye nærhospitaler eller sundhedshuse bør fokusere på.

Først og fremmest risikostratificering. Hvilke patienter har forhøjet risiko for genindlæggelser eller akut indlæggelse? Analyserne kan foretages på patientkohorter, så specifikke informationskampagner kan iværksættes eller initiativer såsom rygestop kurser kan tilbydes.

For det andet bør målrettet og personlig forebyggelse være i fokus.

Hvilke patienter vil potentielt udvikle livsstilssygdomme baseret på deres adfærd? Sundhedsdata og den læring, der udspringer af store datasæt, kan gøre os i stand til at anvende patienters data til at udvikle risikoprofiler. Nærhospitaler eller sundhedshuse kan så, i samarbejde med praktiserende læger, proaktivt igangsætte initiativer, der reducerer risikoen for, at risikoadfærd udvikler sig til sygdom.

De nye nærhospitaler eller sundhedshuse bør varetage forløbskoordinatorer på tværs af sektorer

Jonas Knudsen
IT-direktør, Dedalus

Til sidst er det vigtigt at fokusere på koordinering af patientforløb, der går på tværs af sektorer.

Det kræver meget af kroniske patienter at navigere i deres eget patientforløb. Specielt når forløbet går på tværs af eksempelvis hospital, kommune og praktiserende læge, bliver det vanskeligt at holde overblikket. De fleste sygehuse har derfor forløbskoordinatorer, som hjælper patienter på hospitalet med at få den korrekte behandling. Men der findes ikke forløbskoordinatorer på tværs af sektorer, hvilket de nye nærhospitaler eller sundhedshuse bør varetage.

Hvis partiernes forslag om nærhospitaler eller sundhedshuse skal blive en succes, er det centralt, at de får en fremtrædende rolle i forhold til forebyggelse og koordinering af komplekse patientforløb på tværs af sektorer.

At forvente en positiv ændring, bare ved at samle folk under samme tag og ellers i øvrigt lade dem arbejde, som de plejer, er urealistisk.

Der er brug for, at de løser koordinerende og forebyggende opgaver understøttet af nye digitale værktøjer. Den dialog er vi i IT-branchen klar til – data og løsningerne findes – lad os snakke om, hvordan de kan indgå i fremtidens sundhedsvæsen.