Michael Holm
Anne-Marie DohmIt-direktør træder ind i bestyrelsen for Moesgaard Museum
Michael Holm er blevet udnævnt til medlem af bestyrelsen for Moesgaard Museum.
Det skriver kulturinstitutionen i en pressemeddelelse.
Michael Holm har en baggrund inden for it og iværksætteri og er direktør for firmaet Systematic, som han stiftede i 1985. Hans erfaring kan blive nyttig for Moesgaard Museum, der står over for en digitaliseringsproces, siger bestyrelsesformand Anne-Marie Dohm.
"Moesgaard Museum står over for at skulle digitalisere både den kulturelle oplevelse ud mod museets brugere, men også i forhold til mange funktioner og opgaver internt. Samtidig nyder Moesgaard stor anerkendelse i udlandet og har stort internationalt potentiale. Derfor er det virkelig glædeligt, at vi får en kapacitet som Michael Holm i vores bestyrelse, der i de kommende år skal drive den strategi, som Moesgaard tiltrådte ved årsskiftet," lyder det fra Anne-Marie Dohm i pressemeddelelsen.
Michael Holm udtrykker også selv begejstring for at bidrage til den videre udvikling af Moesgaard Museum.
"Jeg er begejstret for den eksperimenterende tilgang til undervisning og formidling, hvor historien bliver levende ved hjælp af både digitalisering og fortidens fund. Det er en fornøjelse at få mulighed for at bidrage til den fortsatte udvikling af Moesgaard Museum," siger han i pressemeddelelsen.
Udover museet af samme navn står institutionen Moesgaard Museum også bag Vikingemuseet i Aarhus og Odder og Samsø Museer.
- Kommunernes udgifter til Microsoft er næsten fordoblet på seks år: "Det er en ret voldsom stigning"
- Psykiatrifonden: Fire ud af ti unge bruger chatbots som terapeut. Det er på tide at sætte et sikkerhedsnet op
- DTU-rektor: AI-spareplaner på universiteterne vil føre til dårligere forskning
- Ugens digitalchef: Sådan bruger vi kunstig intelligens i sundhedsvæsenet
- Lektor: Det svækker demokratiet, når debatten om AI foregår bag Marienborgs lukkede døre


















