IT-Forening: EU's reform af ophavsretten indfører reelt censur på internettet

DEBAT: Artikel 13 i EU-Kommissionens forslag om et nyt ophavsretsdirektiv skaber nye barrierer for onlinetjenester såsom Wikipedia, YouTube og Facebook. Brugerne vil reelt komme til at opleve en censur, der begrænser ytringsfriheden og adgangen til information, mener formand Jesper Lund.

Af Jesper Lund
Formand for IT-Politisk Forening

I september 2016 præsenterede EU-Kommissionen forslaget om et nyt ophavsretsdirektiv for det digitale indre marked. Forslaget gør desværre meget lidt for at opdatere ophavsretslovgivningen til den digitale tidsalder.

Tværtimod skabes der nye barrierer for onlinetjenester. Artikel 13 om "anvendelse af beskyttet indhold", det mest problematiske element, er fokus for dette debatindlæg.

I de sidste 20 år har det løbende været diskuteret, om indholdstjenester med brugeruploadet indhold skal have et direkte ansvar for brugernes eventuelle ophavsretslige krænkelser. Lovgiverne i både USA og EU har givet indholdstjenesterne en vis ansvarsfrihed på dette område (ofte kaldet "safe harbour"), hvis de reagerer hurtigt på klager fra rettighedshavere og fjerner det ulovlige indhold.

Hvis indholdstjenesterne var direkte ansvarlige for andres ophavsretslige krænkelser, ville de formentlig slet ikke tillade brugeruploadet indhold. I så fald havde vi aldrig fået en videotjeneste som YouTube, sociale medier som Twitter og Facebook eller et leksikon som Wikipedia. Ud over at være til stor nytte for borgerne har disse tjenester også bidraget til at skabe den moderne digitale økonomi.

Artikel 13 undergraver desværre dette centrale fundament for den digitale økonomi. Det er selvsagt ikke målet, men en konsekvens af Kommissionens forsøg på at gøre noget ved det såkaldte "value gap"-problem.

I korthed handler det om, at musikere oplever at få en lavere betaling, når deres musik afspilles via YouTube sammenlignet med musiktjenester som Spotify. Det vil være nærliggende at konkludere, at de utilfredsstillende licensaftaler med YouTube skyldes Googles dominerende position, som gør det svært at sige nej til et dårligt tilbud. Men KODA og andre europæiske rettighedsorganisationer har haft held med at overbevise Kommissionen om, at årsagen til "value gap" er ansvarsfriheden for brugeruploadet indhold.

Stok og gulerod
Artikel 13 anvender både stok og gulerod. Stokken er at pålægge indholdstjenesterne et primært ansvar for brugeruploadet indhold ved, på meget uklar vis, at indskrænke rækkevidden af deres nuværende ansvarsfrihed. Guleroden er at fritage indholdstjenesterne for det nypålagte ansvar for brugernes ophavsretslige krænkelser, hvis tjenesterne implementerer systemer med indholdsgenkendelse, der effektivt blokerer krænkende indhold.

YouTube har implementeret et sådant filtreringssystem under navnet ContentID. Lidt forenklet kan man derfor sige, at Artikel 13 i praksis tvinger alle andre indholdstjenester til at gøre det samme som Google. Det betyder også, at Google reelt allerede overholder Artikel 13, og man kan så virkelig undre sig over, hvordan det skal kunne gøre noget ved "value gap"-problemet.

Det filtrerede internet
For alle andre end YouTube vil Artikel 13 imidlertid have alvorlige konsekvenser. Virksomhederne rammes af juridisk usikkerhed og pålægges nye udgifter til filtreringssystemer, et marked, der i øvrigt domineres af Google og muligvis licensaftaler med de etablerede rettighedshavere.

Det gælder ikke kun kommercielle tjenester med brugeruploadet indhold. Wikipedia vil formentlig også skulle installere et indholdsfilter, så brugerne ikke uploader tekstbidrag, der er kopieret direkte fra andre værker.

Indholdsfiltre som ContentID er notorisk dårlige til at skelne mellem ophavsretslige krænkelser og tilladelig brug af andres værker, for eksempel citatretten. Brugernes egne værker kan ved en fejl blive identificeret som beskyttede værker. Brugerne af indholdstjenesterne vil derfor opleve en ny censurmaskine på internettet, som reelt begrænser deres ytringsfrihed og adgang til information.

Hensynet til borgernes grundlæggende rettigheder var netop årsagen til, at EU-Domstolen i Netlog-sagen C-360/10 stoppede et obligatorisk filtreringssystem, hvis struktur minder meget om Artikel 13.

Ophavsretsdirektivforslaget forhandles stadig af Rådet og Europaparlamentet. IT-Politisk Forening håber, at EU-lovgiverne vil lytte til protesterne fra såvel borgere som eksperter og helt droppe Artikel 13, inden direktivet vedtages.

Forrige artikel Her er regeringens dataetiske eksperter Her er regeringens dataetiske eksperter Næste artikel Pind: Landsbytosserne skal ikke længere have frit løb på internettet Pind: Landsbytosserne skal ikke længere have frit løb på internettet
Overvågningskapitalismens belejring af demokratiet

Overvågningskapitalismens belejring af demokratiet

INTERVIEW: Slaveri og organhandel er forbudt. Nu er tiden kommet til tech-giganternes handel med menneskers fremtid, mener professor emerita og forfatter Shoshana Zuboff, hvis magnum opus om overvågningskapitalismen netop er udkommet på dansk.