Debat

IT-forening: SoMe-valgkamp skaber overhængende risiko for manipulation

DEBAT: Digital valgkamp giver partierne mulighed for at målrette politiske kampagner til bestemte vælgersegmenter. Men den såkaldte micro-targeting giver en overhængende risiko for manipulation med budskaber og vælgernes stemmer, mener Jesper Lund fra IT-Politisk Forening.

Foto: Colorbox
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jesper Lund
Formand for IT-Politisk Forening

Digitale medier og digitale platforme tilbyder hurtighed, skalerbarhed og muligheden for, at kampagnebudskaber kan forstærkes af virale netværkseffekter.

Som kampagnestrategi passer det nærmest perfekt til et folketingsvalg, og inden for de sidste 10 år har digital valgkamp da også været i hastig fremmarch - ikke mindst i højt digitaliserede lande som Danmark. Men måske er digitale valgkampagner blevet offer for deres egen succes?

Efter den britiske folkeafstemning om Brexit og det amerikanske præsidentvalg i 2016 er der kommet et øget fokus på, hvad der foregår under motorhjelmen i den digitale valgkamp. Der er blandt andet skjult overvågning og risiko for manipulation af vælgerne.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Cambridge Analytica har primært stået i skudlinjen i mediedækningen, men problemerne er generelle for den digitale valgkamp. Cambridge Analyticas metoder bruges også i Danmark.

Digital valgkamp
Digital markedsføring adskiller sig fra traditionel markedsføring i massemedier (TV, radio og trykte medier) ved, at der er teknisk mulighed for at målrette budskabet til den enkelte modtager. Brugerne af internettet udsættes for en systematisk overvågning af deres adfærd, herunder hvilke websider de besøger, og på grundlag af denne omfattende profilering kan der laves målrettet markedsføring. I forbindelse med digital valgkamp kaldes det ofte micro-targeting.

Vælgerne ser budskaber, som de tror er udtryk for partiets politik, men som først og fremmest er udvalgt baseret på en profilering af den enkelte vælger.

Jesper Lund

Målrettede budskaber i almindelig markedsføring kan hænge naturligt sammen med produktdifferentiering. Der er mange slags vaskepulver, hvis man skal tro reklamerne. Men det argument lyder noget hult ved markedsføring af politiske budskaber.

Formålet med det repræsentative demokrati er, at partierne skal fremlægge deres politiske program, hvorefter vælgerne på valgdagen tager stilling til, hvordan Folketinget skal sammensættes.

Micro-targeting starter med en profilering af den enkelte vælger, typisk i samarbejde med en platform som Facebook. På grundlag af denne profilering kan partiet via algoritmer præsentere et budskab, som vurderes at være særligt egnet til at producere det ønskede resultat: en stemme på valgdagen.

Effekten er givetvis størst, hvis vælgeren ikke er klar over, hvad der foregår.

Digital valgkamp på denne måde skaber en overhængende risiko for manipulation. Vælgerne ser budskaber, som de tror er udtryk for partiets politik, men som først og fremmest er udvalgt baseret på en profilering af den enkelte vælger. Hvis kampagnebudskaberne kun præsenteres over for en lille gruppe vælgere, er det mindre sandsynligt, at journalister vil underkaste budskaberne en kritisk gennemgang.

På den måde kan micro-targeting give et incitament til kampagnebudskaber med overdrevne argumenter eller direkte manipulation. Hvis kampagnebudskabet var blevet præsenteret i en annonce i en landsdækkende avis, hvor det er synligt for alle, vil tvivlsomme argumenter hurtigt blive modgået.

Overdrevent fokus på svingvælgerne
At det ofte er en lille gruppe "svingvælgere", som afgør valget, er ikke nyt. Men hvis den systematiske profilering af vælgerne er i stand til at identificere, hvem der er svingvælgere, vil en uforholdsmæssig stor del af den digitale valgkamp bliver rettet mod disse vælgere.

Det er ikke gavnligt for det repræsentative demokrati, hvor alle vælgere gerne skulle føle, at de er repræsenteret i valgprocessen og ikke mindst den valgte forsamling. Problemerne med manipulation må også antages at blive større, når micro-targeting rettes mod en lille gruppe svingvælgere.

I den digitale valgkamp profileres enhver interaktion mellem vælgerne og de politiske partier af platforme som Facebook. Også denne profilering af vælgernes politiske interesser kan bruges til målrettet markedsføring.

En vælger, der læser et indlæg fra et politisk parti, kan således opleve at blive "forfulgt" af målrettede reklamer fra dette eller andre partier. Mange vælgere vil formentlig finde det stærkt irriterende, og for nogle vælgere kan det måske ligefrem mindske deres lyst til at læse politiske budskaber online.

Det er særligt uheldigt, fordi den digitale valgkamp i høj grad har fortrængt de mere privacy-venlige analoge formidlingskanaler.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00