Juniorministeren, der lagde sporene til fremtidens offentlige sektor

EVALUERING: Trods undren og rysten på hovedet over den nye post som minister for innovation, så er det lykkedes Sophie Løhde (V) at lægge kimen til flere reformeringer af den offentlige sektor. Det mener iagttagere, der dog ser en risiko for, at reformsporet hurtigt kan blive afsporet.

Sophie Løhde (V) blev i november 2016 udpeget som innovationsminister og stoppede derfor som sundheds- og ældreminister.
Sophie Løhde (V) blev i november 2016 udpeget som innovationsminister og stoppede derfor som sundheds- og ældreminister.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Sine Riis LundKasper Kaasgaard

Med øgenavne som ‘minister for gakkede gangarter’ og ‘Kristian Jensens juniorminister’ var forventningerne til Sophie Løhde (V) langtfra høje, da hun i 2016 blev rykket over i Finansministeriet som ny minister for offentlig innovation.

Og tiltroen steg ikke, da det stod klart, at opgavebeskrivelsen rummede målsætninger som færre regler, mindre bureaukrati, bedre ledelse, mere digitalisering og større sammenhæng i den offentlige sektor.

Men Sophie Løhde fik hurtigt vist, at hun havde tænkt sig at gå konkret til værks for at levere på de luftige målsætninger.

Dokumentation

De seks reformspor
Sammenhængsreformen bygges op omkring seks reformspor. Indsatserne er forskellige, men formålet er det samme i alle seks reformspor: at borgeren ikke bliver klemt mellem systemerne. At kvaliteten i velfærden løftes. Og at medarbejderne får mere tid til kerneopgaven.

1. Færre regler og mindre bureaukrati
2. Digital service i verdensklasse
3. Bedre hjælp til borgere og familier med komplekse problemer
4. Bedre ledelse og rette kompetencer
5. Et mere sammenhængende sundhedsvæsen
6. Bedre sammenhæng i vejen til uddannelse og job.

Kilde: Finansministeriet


Altinget logoDigital
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget digital kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00