KMD: Kunstig intelligens i kommunerne er ikke fjern fremtid

Af Hans Jayatissa
Teknologidirektør i KMD
Landets kommuner er godt i gang med at tage en masse ny teknologi i brug. Fra softwarerobotter til droner, chatbots og kunstig intelligens.
Flere af teknologierne er forholdsvis uproblematiske at tage i brug, hvorimod andre ud over store muligheder også potentielt rummer betydelige samfundsmæssige spørgsmål.
I regi af KMD Analyse har vi sat os for at se på indføring af ny teknologi i kommunerne.
Skriv til debat@altinget.dk
Ny teknologi fylder generelt meget i samfundsdebatten i disse år. Privatlivsbeskyttelse hos de store amerikanske platforme har fyldt meget på globalt plan, og det er et emne, som på ingen måder er uddebatteret.
Meget teknologi bruges uproblematisk
På den hjemlige bane, her kommunernes brug af nye teknologier, står vi også med emner for gode diskussioner af ny teknologis betydning.
Jeg har stor tiltro til, at landets kommuner – i dialog med borgere, politikere, virksomheder osv. – tager sig tiden til at tage dialogen om erfaringerne og de udfordringer, der måtte være knyttet til brugen af den nye teknologi.
Hans Jayatissa
Teknologidirektør, KMD
Landets kommuner er i daglig berøring med millioner af danskere, og emnerne kan være yderst følsømme. Det handler blandt andet om tvangsfjernelse af børn, personlige pleje og sociale ydelser.
I vores rapport fra KMD Analyse kan vi konstatere, at der er masser af ny teknologi, der netop nu tages i brug i kommunerne – og endnu mere er på vej inden for få år. Langt størstedelen er forholdsvis uproblematisk.
Kommunerne tager for eksempel i disse år i stor stil softwarerobotter i brug. Softwarerobotter bruges til at effektivisere arbejdsgange, typisk mellem forskellige it-systemer, og lægger sig op ad de digitaliseringstiltag, vi har set gennem mange år på det administrative område.
Der kan naturligvis knytte sig administrative eller tekniske overvejelser til implementeringen af softwarerobotter, men basalt er de blot et redskab, som kan løse eksisterende opgaver på en ny måde.
Udsigt til implementeringsspring
Men brugen af andre nye teknologier rejser spørgsmål af mere dybereliggende karakter. Det største område, efter min vurdering, omhandler big data og kunstig intelligens.
Vores analyser viser, at henholdsvis 33 procent og 29 procent af de adspurgte kommunale beslutningstagere forventer, at big data og machine learning bliver implementeret i deres kommune inden for det næste år. Dette udgør et markant implementeringsspring i forhold til nuværende implementeringsprocenter på henholdsvis 17 og 3.
Machine learning tager derved det næste år ifølge respondenterne et skridt fra næsten ingen tilstedeværelse i kommunerne til at være i brug i en tredjedel af kommunerne.
Vi har i analysen også bedt respondenterne om at vurdere scenariet, hvorvidt samkøring af data til brug for prædiktion og tidlig intervention inden for de næste fem år er gængs praksis inden for det kommunale arbejde med udsatte børn og unge. 52 procent vurderer, at det er sandsynligt eller meget sandsynligt.
Tiltro til, at vi går velovervejet til teknologi
De to ting fortæller os, at brugen af kunstig intelligens i kommunerne ikke er fjern fremtid. Det er lige om lidt. Overvejelserne om, hvilke forandringer kunstig intelligens bibringer, er også i gang. Og begge dele er godt.
Kun ved at være nysgerrige på teknologi og prøve den af, lærer vi nye ting. Derfor synes jeg grundlæggende, at det er godt, at så mange kommuner er i gang med eller er på vej med projekter om kunstig intelligens.
Samtidig har jeg stor tiltro til, at landets kommuner – i dialog med borgere, politikere, virksomheder osv. – tager sig tiden til at tage dialogen om erfaringerne og de udfordringer, der måtte være knyttet til brugen af den nye teknologi.
Dermed får vi alle et mere realistisk billede af muligheder og faldgruber ved kunstig intelligens. I øjeblikket overdrives begge dele nemlig ofte i den offentlige debat.
Vores analyse viser også, at kommunerne er gode til at kigge på hinandens teknologiske erfaringer, og de efterlyser endnu flere projekter, de kan lære af.
Det er vigtigt, at vi ikke er bange for teknologi og fremtiden, men går frem med velovervejede skridt, så vi selv kan forme den.
Omtalte personer
Indsigt
Lisbeth Knudsen73 årI dag
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Niras, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet, Medlem af bestyrelsen, Velux Fonden, Sjællandske Medier og Health Tech Hub Copenhagen.
Finn Kensing76 år8. juni
Professor emeritus, dr. scient., Datalogisk Institut, Københavns Universitet
Søren Bregenholt55 år8. juni
Chef for forskning og udvikling, Novo Nordisk, fhv. bestyrelsesformand, Medicon Valley Alliance
- Karina Lorentzen Dehnhardt spørgerHvilke initiativer vil ministeren tage, så Danmark også får ført sager mod techgiganterne?

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
- B 84 Anvendelse af kunstig intelligens i forbindelse med behandling af ansøgninger om dansk indfødsret (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- L 111 Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens (Digitaliseringsministeriet)1. behandling
- L 96 Lov om leje (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Her er de nye regeringsudvalg
- Nu er regeringsgrundlaget her: Det lagde de fire partiledere vægt på
















