LA: Offentlig digitalisering mangler strategisk ledelse

Af Mette Bock (LA)
It-ordfører

Digitaliseringen er blevet styret af projekter med afsæt i eksisterende arbejdsgange. Uden ledelse. Og uden visioner.

Mette Bock (LA)
It-ordfører

Da jeg for 25 år siden arbejdede i konsulentbranchen, bidrog vi blandt andet med rådgivning i forbindelse med indførelse af ny teknologi i en række ministerier.

Jeg husker fortsat de vilde protester, når skrivestuerne skulle nedlægges, og de højlydte krav om, at papirarkiverne skulle fortsætte sideløbende med digitaliseringen. Bare for en sikkerheds skyld.

Mange projekter endte med indførelse af systemer, der kort beskrevet bestod i, at eksisterende papirgange blot blev digitaliseret som en form for dyr overbygning. Uden øje for det enorme potentiale, som en gennemarbejdet digital strategi rummer.

Fatal mangel på ledelse
Det er mange år siden. Men hold fast, hvor har det offentlige - og såmænd også mange private virksomheder - spildt mange ressourcer og skabt mange frustrationer i forbindelse med digitaliseringsprojekter. Jeg behøver vel blot at nævne den elektroniske patientjournal, men listen er lang. Skandalerne har stået i kø.

Hvorfor? Skal jeg pege på en primær årsag, er det den fatale mangel på strategisk ledelse. Digitaliseringen er blevet styret af projekter med afsæt i eksisterende arbejdsgange. Uden ledelse. Og uden visioner.

Når vi ser frem på Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2016-2020, ser jeg tre primære og helt afgørende udfordringer, som jeg ville tildele hver sit kapitel:

1. Den digitale infrastruktur skal på plads.

2. Den strategiske ledelse skal være klar på alle niveauer - stat, regioner, kommuner.

3. Der skal udvikles ydelser og services, som på een gang er brugervenlige og effektive. Med afsæt i borgernes, ikke i det offentliges behov.

Brug for digitalt paradigmeskift 
Alle tre punkter forudsætter, at vi lægger det gamle mindset fra os og begynder at tænke digitalt som forudsætning for udviklingen. Med det mener jeg, at vi skal udvikle med afsæt i teknologen i stedet for at tænke på teknologien som et redskab, der kan understøtte noget, vi har i forvejen.

Lykkes det i løbet af den kommende strategiperiode, kan vi efter årtiers tilløb for alvor begynde at høste frugterne af de muligheder, der ligger i et d-samfund.

Vi skal bogstaveligt vende bøtten: I stedet for at tænke ud fra, at det offentlige skal levere noget til nogle borgere, der passivt modtager - hvis de ellers kan finde ud af det, og den forbandede teknologi virker - skal vi tænke med afsæt i borgerne, der selv henter relevante ydelser og services hos det offentlige.

Teknologi med afsæt i borgernes behov
Afsættet skal være i borgerens behov. Lad mig nævne et enkelt eksempel. Vi er så småt ved at få gang i udviklingen af velfærdsteknologi.

Det har affødt en stærkt følelsesladet diskussion og mange protester. Hvorfor? Fordi det har fremstået som en udvikling, der først og fremmest skulle spare kommunen for udgifter til at transportere en borger til fysioterapi eller genoptræning. Man har taget afsæt i kommunen behov. Og tænkt i standarder. Nu skal alle altså det her, uanset om de vil eller ej.

Tænkes velfærdsteknologien derimod ind i en ny digital, strategisk sammenhæng, skal man i stedet tage afsæt i borgerens behov: Hvordan udvikler vi teknologier, der bedst muligt kan sikre leveringen af en ydelse på den måde, der passer bedst til den konkrete borgers behov?

Mange tror - formentlig fejlagtigt - at individuelle løsninger altid er dyrest. Sådan er det ikke nødvendigvis i et digitaliseret samfund.

Nu har vi øvet os i mange år og begået mange dyre og dumme fejl. Tiden er moden til at tage de afgørende skridt. Etabler den digitale infrastruktur. Tænk strategisk. Og med afsæt i borgeren.