Lærere: Skolen udfordres på it-teknikken

Af Bjørn Hansen
Formand for Skole- og uddannelsespolitisk udvalg, Danmarks Lærerforening

Skoler vælger at bruge økonomi på at have ansat en it-tekniker, der kan komme hurtigt og løse problemerne, mens læreren så kan koncentrere sig om den fortsatte undervisning. Det virker som en fornuftig prioritering og løsning på en udfordring, der bliver større og større.

Bjørn Hansen
Formand for Skole- og uddannelsespolitisk udvalg, Danmarks Lærerforening

I de fleste kommuner er den digitale infrastruktur efterhånden så udbygget, at lærerne på skolerne har mulighed for løbende at bruge it i undervisningen. Men det sker, at teknikken driller på trods af det – hvad enten det så er netværket eller it-redskaberne, der er problemet. Hvad gør man så?

Noget kan den enkelte lærer løse umiddelbart, men større problemer er der hverken tid eller kendskab til at klare.

It-tekniker er fornuftig løsning
Mange skoler har it-vejledere, som kan håndtere både den pædagogiske vejledning af lærerne i forhold til it-redskaber og undervisningsmaterialer. Men flere skoler vælger at bruge økonomi på at have ansat eller have faste aftaler med en it-tekniker, der kan komme hurtigt og løse problemerne, mens læreren så kan koncentrere sig om den fortsatte undervisning.

Det virker som en fornuftig prioritering og løsning på en udfordring, der bliver større og større, jo mere it-materiel der købes og anvendes på skolen.

Lærerne og eleverne bruger i øget grad mange forskellige digitale redskaber i undervisningen – især i forbindelse med projektopgaver, hvor de ældste elever udviser stor kreativitet og innovativ tænkning til fremstilling og forevisning af produkter.

Det udfordrer både lærere og elever i forhold til anvendelse af de mange digitale devices, der kan komme i spil. Her gør nogle skoler brug af en mediepatrulje, som er elever, der har et særligt godt kendskab til, hvordan man kan bruge disse værktøjer.

Det kan netop i forbindelse med projekter være til stor gavn, både for elever og lærere, at hente hjælp, når projekt-ideerne skal udføres og samles til et produkt. Det vil også kunne give lærerne rum til undervejs at støtte undervisningen for de elever, der har svært ved opgaven, eller dem, der kræver ekstra udfordringer på indholdsdelen.

BYOD er uheldig udvikling
Men alle disse digitale redskaber og øgede fokus på brug af it i undervisningen kræver økonomi i skolen/kommunen, hvilket ikke alle kommuner har. Det får nogle kommuner til at udvikle kreative løsninger - især udformet som BYOD alias 'bring your own devices'! Altså løsninger som ikke koster kommunen andet, end at de naturligvis skal sørge for hurtigt og brugbart netværk, strømforsyning og konvertible løsninger mellem skolens materiel og elevernes egne redskaber.

Der er bare den forhindring, at grundloven taler om gratis uddannelse til alle og den kommunale servicelov om, at kommunen opretholder en vederlagsfri folkeskole - er det tilfældet her?

Ikke som jeg ser det - og man kunne vel heller ikke forestille sig, at eleverne skulle medbringe de bøger, der nu lige måtte findes i hjemmets reoler for at komme i skole og lære at læse?

Det er en uheldig udvikling, der nemt kan skabe uligheder i elevernes muligheder for at gennemføre folkeskolen på lige vilkår. I et onlinesamfund, som vi er på vej til, kan kommunerne ikke risikere at udvikle digitale a- og b-hold!

Derfor må der udvikles kommunale handleplaner, der prioriterer investering i det nødvendige it-udstyr samt udvikling af medarbejderkompetencer, så der skabes pædagogiske og dannelsesmæssige læringsmiljøer til gavn for alle elevers udvikling til borgere i et digitaliseret samfund.