Lars GaardhøjLars Gaardhøj bliver formand for sundhed.dk

Coronaprøver, klamydiatestsvar og blodprøveresultater.
Hovedstadens regionsrådsformand, Lars Gaardhøj (S), skal fremover være bestyrelsesformand for det sundhedssite, som de fleste efter flere års coronapandemi blevet mere end hjemmevante med.
Sundhed.dk oplyser i et LinkedIn-opslag, at Gaardhøj afløser regionsrådsmedlem i Midtjylland Lone Langballe (DF), der hidtil har haft formandsposten.
Den nyvalgte formand fortæller, at han takkede ja til formandsposten grundet et ønske om et mere "sammenhængende sundhedsunivers" i Danmark, særligt nu i forbindelse med arbejdet med sundhedsklynger.
"Jeg ser frem til at kunne bidrage yderligere til Danmarks nye digitaliseringsstrategi, som netop tildeler sundhed.dk rollen som der, hvor der skal deles endnu flere data," fortæller Lars Gaardhøj i opslaget.
"Jeg ser blandt andet frem til, at sundhed.dk også kan dele patientrelaterede data fra almen praksis og den kommunale ældrepleje for også at styrke borgernes møde med disse dele af sundhedsvæsnet."
Lars Gaardhøj har været medlem af regionsrådet siden 2009.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Kommunernes udgifter til Microsoft er næsten fordoblet på seks år: "Det er en ret voldsom stigning"
- Psykiatrifonden: Fire ud af ti unge bruger chatbots som terapeut. Det er på tide at sætte et sikkerhedsnet op
- DTU-rektor: AI-spareplaner på universiteterne vil føre til dårligere forskning
- Ugens digitalchef: Sådan bruger vi kunstig intelligens i sundhedsvæsenet

















