Lægemiddelindustriforeningen: Vi venter i spænding på vejledning om GDPR i forskningen

Som man har kunnet læse i den aktuelle debat her i Altinget, rejser flere kliniske forskere kritik af GDPR og det afledte bureaukrati – de mener, at det fundamentalt truer Danmark som forskningsnation.

Men GDPR-folket (juristerne og de compliance-ansvarlige) bliver også forsvaret. De er heltene, der som eneste reelle bolværk forsøger at beskytte os alle mod muligt misbrug af vores personlige data. Fronterne bliver trukket op, men som altid ligger virkeligheden nok et sted midt imellem. 

EU’s databeskyttelsesforordning (GDPR) skal nemlig sikre, at EU-borgernes data bliver behandlet og beskyttet på betryggende vis, sikre at der er et ensartet niveau for databeskyttelse på tværs af EU samt understøtte udveksling og brug af data. Det er udgangspunktet, og det er godt.  

GDPR-reglerne er komplekse, og ligeså er måderne hvorpå data anvendes i sundhedsforskningen. Tilsammen betyder det, at der er et enormt behov for vejledning og rådgivning fra de centrale myndigheder. 

Man skal være kompetent og gøre sig umage. Det er helt legitime krav. Men det skal ikke være umuligt.

Jacob Bjerg Larsen
Politisk chef, kliniske forsøg og lægemiddelproduktion, Lif

Både offentlige og private forskere – men også de compliance-folk og sagsbehandlere, der i praksis skal navigere i regler og ønsker – bliver ofte sat på en umulig opgave, når de vil gøre deres arbejde rigtigt.

Forskerne vil gerne lave god forskning og samtidig efterleve databeskyttelsesreglerne, og lokale sagsbehandlere vil gerne træffe hurtige, ensartede og korrekte afgørelser, når der skal gives adgang til data. Men kun ganske få – om nogen – har det fulde overblik over og den fulde forståelse af GDPR-reglernes kringelkroge og praktiske betydning for håndtering af konkrete forskningsaktiviteter.   

Beskyttelse af data skal ikke være umuligt
Man skal tænke sig godt om, når man anvender persondata. Man skal forberede sig grundigt og afsætte de nødvendige ressourcer til at varetage opgaven. Man skal være kompetent og gøre sig umage. Det er helt legitime krav. Men det skal ikke være umuligt.

Det er nok lige præcis den følelse, som mange sidder tilbage med, og derfor rejses kritikken. Når området er uklart, bliver aktørerne usikre, og alt kommer til at foregå langsommere. Det skaber frustrationer hos alle.   

Når området er uklart, bliver aktørerne usikre, og alt kommer til at foregå langsommere. 

Jacob Bjerg Larsen
Politisk chef, kliniske forsøg og lægemiddelproduktion, Lif

Der er behov for at tage udfordringen seriøst. Datatilsynet har annonceret, at der i 2021 kommer mere konkret og målrettet vejledning på forskningsområdet, der både indeholder beskrivelser af reglerne på området og afklarer de udfordringer, som forskere oplever i deres hverdag. Resultatet af det arbejde afventer vi i stor spænding. Det er efterspurgt og har været det længe. 

Vi har i Danmark i mange år talt om, hvordan man kan styrke brugen af de danske sundhedsdata til gavn for både samfund og den enkelte patient. Senest indeholder Strategi for Life Science fra april 2021, der har opbakning fra en bred kreds af Folketingets partier, syv initiativer, der skal skabe konkrete forbedringer. 

Det er gode initiativer, der alle sætter den rigtige pejling for fremtiden. Men hvis fundamentet ikke er klart, og her udgør klarhed, forståelse og fortolkning af GDPR en essentiel brik, så får vi ikke det fulde udbytte af anstrengelserne. Og det kan ingen være tjent med.