Medicobranchen: Telemedicin er ikke en guldkalv

DEBAT: Der kan hentes økonomiske gevinster med telemedicin, men vi taler ikke om en guldkalv, skriver Peter Huntley, direktør i Medicoindustrien.

Telemedicin kan især i fremtiden hente økonomiske gevinster. Men det er endnu ikke blevet en guldkalv, skriver Peter Huntley, direktør for Medicoindustrien.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Peter Huntley
Direktør i Medicoindustrien

Der kan hentes økonomiske gevinster – især når vi i fremtiden bliver bedre til at afveje balancen mellem, hvornår der skal foregå behandling på hospitalerne, og behandling i hjemmet.
Peter Huntley
Direktør for Medicoindustrien

Da de nye superhospitaler blev projekteret, tog man udgangspunkt i, at telemedicinske løsninger nok kunne fjerne cirka 20 procent sengekapacitet set i forhold til den nuværende kapacitet.

Fakta

Telemedicin har den seneste tid været under hård beskydning for ikke at leve op til de økonomiske forventninger, som gennem årene er blevet stillet til den.

Altinget: velfærdsteknologi benytter anledningen, og spørger et nyt hold af debattører: Har vi været for hurtige til at udråbe telemedicin som løsningen på sundhedsvæsenets udfordringer? Hvad skal der til for, at den nationale udrulning af telemedicin bliver en succes? Og er økonomien underordnet, hvis patienterne og det sundhedsfaglige personale er glade?

Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Samtidig var det forventningen, at når så mange kunne sendes ud af hospitalssengene og hjem som ”empowered patients”, så lå der nok en meget stor økonomisk gevinst og ventede.

Med den viden, vi har i dag, ville man nok være lidt mere ydmyg i fortolkningen af, hvad telemedicin som teknologisk redskab vil kunne bibringe sundhedssektoren.

Fakta

Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Ingen guldkalv
Der kan hentes økonomiske gevinster – især når vi i fremtiden bliver bedre til at afveje balancen mellem, hvornår der skal foregå behandling på hospitalerne og behandling i hjemmet. Men vi taler ikke om en guldkalv. Økonomien kan få et flueben i parentes.

Patienters parathed til at deltage i egen behandling har vi fået afprøvet i pilotprojekterne, og her er konklusionen vel nærmest, at patienterne er klar til telemedicin. Patienterne får et flueben.

De tekniske standarder, der skal bane vej for en bedre interoperabilitet mellem sundhedsvæsenets datasystemer, er bestemt nået langt, og vi kan i dag betragte den flaskehals som godt på vej til at blive løst. Vi sætter et flueben.

Bredbåndskapaciteten, som tidligere blev udråbt som flaskehals, har vel aldrig udgjort nogen reel barriere for at afprøve og udrulle telemedicinske løsninger. Her kan vi altså også (med få undtagelser) sætte flueben.

Hvor er barriererne?
Sundhedsvæsenets parathed til at omlægge behandling og monitorering fra hospitaler og lægeklinikker til hjemmet, det vil sige hele incitamentsstrukturen til at omlægge funktioner og ansvarsfordeling, er man alt i alt blevet mere moden omkring, men kan vi sætte flueben?

Medicobranchen og sundhedsvæsenet har ikke haft voldsom tæt kontakt om, hvorvidt der kunne være behov for nye produkter eller nye teknologier til at understøtte udviklingen. Det giver naturligvis god mening, at sundhedsvæsenet på egen hånd skal afklare behovene og de interne forretningsgange, men fra hvor industrien står og kigger ind i det maskinrum, er det vanskeligt at se, hvor barrieren ligger for en øget aktivitet.

Med så mange flueben, hvordan kan det så være, at processen ruller så langsomt. Er der noget, vi overser? En skjult barriere, hvor vi endnu mangler erfaring eller handlekraft?

Politik har aldrig været vigtigere