Debat

Morten Løkkegaard: Putin har fundet en nem og billig måde at undergrave vores demokrati

Det er ikke nok, at vi tilslutter os EU’s forsvarssamarbejde og afsætter flere penge til forsvaret. For at forsvare vores demokrati, skal vi gøre en større indsats i kampen mod desinformation, skriver Morten Løkkegaard (V).

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Morten Løkkegaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Putin har invaderet Ukraine. Men EU var allerede i krig.

I de senere år har russiske hackere og statsbetalte digitale troldehære forsøgt at underminere demokratiet i Europa gennem cyberangreb og spredning af desinformation.

Temadebat

Hvordan skal EU forsvare sig mod Ruslands digitale krigsførelse?

EU debatterer i øjeblikket, hvordan Unionen bør forsvare demokratiet mod Ruslands digitale krigsførelse.

Altinget Digital spørger derfor: Hvilke greb bør vi ty til?

Om temadebatter:
Altinget bringer kun debatindlæg, som udelukkende er skrevet til Altinget.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning.

Vil du deltage i debatten om cyberkrig? Indlæg kan sendes til [email protected].

Vi har derfor brug for nye våben til at forsvare vores demokrati. Europa-Parlamentet, herunder Venstre og den liberale Renew-gruppe, har netop vedtaget en lang række forslag, som skal gøre EU bedre i stand til at bekæmpe såkaldte 'hybride trusler' som cyberkrig og desinformationsangreb.

Krig er nemlig ikke længere bare krudt og kugler. Moderne krig foregår også i cyberspace og på sociale medier, hvor troldehære manipulerer europæeres holdninger ved at sprede falsk information.

Demokratiet forbløder

Vores demokrati og samfund sættes under pres. Og fordelene er store for krigeriske autokrater som Putin: Hybrid-krig er nemlig en nem, billig og nærmest risikofri måde at undergrave vores demokrati på.

Fænomenet, hvor hackerangreb nedlægger kritisk infrastruktur som energiforsyning og hospitaler, og desinformation forfører store dele af befolkningen med falske, løgnagtige påstande, kaldes ofte for ”Death by a Thousand Cuts” – en snigende død, hvor vore demokratier langsomt, men sikkert, forbløder.

Denne moderne og avancerede krigsførelse bliver på den måde en af de største trusler mod europæiske samfund.

Rusland er desværre langt fra det eneste land, som fører hybrid-krig mod medlemslande i det europæiske fællesskab.

Kina og andre lande, der forsøger at nedkæmpe vestlige værdier, organiserer også løbende cyberangreb og desinformationskampagner mod EU.

At tilslutte sig EU’s forsvarssamarbejde og afsætte flere penge til forsvar er naturligvis store, vigtige skridt for at styrke både vores egen og EU’s sikkerhed. Men det er ikke nok.

At tilslutte sig EU’s forsvarssamarbejde og afsætte flere penge til forsvar er naturligvis store, vigtige skridt for at styrke både vores egen og EU’s sikkerhed. Men det er ikke nok.

Morten Løkkegaard
Gruppeformand for Venstre i Europa-Parlamentet

Digital krig kræver fælles EU-forsvarsvåben

Først og fremmest skal EU have mulighed for at vedtage fælles sanktioner mod lande, som gentagne gange udfører eller finansierer cyberangreb mod et eller flere medlemslande. Og ligeledes skal vi i fællesskab kunne sanktionere, hvis et land kontinuerligt spreder eller støtter udbredelse af desinformation i EU.

Hvis et EU-land oplever cyberangreb fra for eksempel Rusland, har resten af medlemslandene ikke mulighed for at pålægge forbryderstaten sanktioner ifølge international lov. Det blev besluttet for over 20 år siden.

Lige præcis derfor skal det europæiske fællesskab vedtage muligheden for at straffe lande, der fører krig mod os i cyberspace eller på sociale medier.

Venstre foreslår også, at disse sanktioner skal kunne vedtages med flertalsafgørelser frem for enstemmighed, der ofte har blokeret for effektive beslutninger i andre sammenhænge.

Forslagene er en del af Venstres forslag til en moderne modstandspakke, der skal styrke vores EU’s forsvar mod krigeriske autokrater som Putin. For nylig lykkes det mig faktisk at få opbakningen til forslagene i Europa-Parlamentet.

Hvis et EU-land oplever cyberangreb fra for eksempel Rusland, har resten af medlemslandene ikke mulighed for at pålægge forbryderstaten sanktioner ifølge international lov

Morten Løkkegaard
Gruppeformand for Venstre i Europa-Parlamentet

En politisk sejr, som dog kun udgør en begrænset del af parlamentets arbejde med at ruste fællesskabet til hybrid krig. Der er nemlig brug for mere end sanktioner.

Modstandspakke mod Putin vedtaget i parlamentet

Det sidste halvandet år har jeg arbejdet i Europa-Parlamentets udvalg mod udenlandsk indblanding i demokratiske processer. Mere konkret hybride trusler som cyberangreb, desinformation og udenlandsk finansiering af politiske aktører.

Resultatet af vores arbejde er en lang række anbefalinger til at bekæmpe moderne krigsførelse mod EU. Forslagene blev netop vedtaget af et bredt flertal i parlamentet i sidste uge.

Blandt andet skal vi styrke cybersamarbejdet i EU ved at stille krav til cybersikkerhed i endnu flere virksomheder og offentlige myndigheder. Reglerne for cybersikkerhed er i dag forskelligt implementeret fra land til land. Derfor er det nødvendigt med en harmonisering.

Det har under arbejdet med anbefalingerne været centralt for mig at sikre mere strømlinede regler i medlemslandene. Cybersikkerhed har jeg tidligere beskæftiget mig med som chefforhandler i udvalget for EU’s Indre Marked, hvor vi skulle komme med forslag til at opdatere EU’s cybersikkerhedsdirektiv.

Så skal sociale medier som Facebook, Twitter og Instagram staffes med bøder, hvis ikke de fjerner eller tydeligt markerer desinformation fra falske, automatiserede profiler, som ofte benyttes til informationskrig.

Under Ruslands invasion af Ukraine har Putins internettropper benyttet kunstig intelligens til at oprette falske profiler og sprede løgne på sociale medier. Krigen har åbenbaret behovet for, at sociale medier skal pålægges et endnu større ansvar for at slette falske robotprofiler.

Krigen har åbenbaret behovet for, at sociale medier skal pålægges et endnu større ansvar for at slette falske robotprofiler.

Morten Løkkegaard
Gruppeformand for Venstre i Europa-Parlamentet

Og så skal vi have større kontrol med og indsigt i tech-giganternes algoritmer. Netop behovet for stærkere kontrol med sociale medier har Venstre fremhævet under forhandlingerne i Europa-Parlamentet.

Et sidste vigtigt forslag fra parlamentet er, at EU skal sørge for større transparens om finansieringen af partier, tænketanke og medier.

Vigtigst af alt er, at vi står sammen i EU nu. Midt i al elendigheden er det positivt nyt, at Europa har fundet sammen om at reagere på truslen i en uset enighed og i en fart, som ingen havde troet mulig for bare en måned siden.

Det politiske ansvar er at handle på det. Nu.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Løkkegaard

Næstformand, Renew Europe, MEP (V), kommunalbestyrelsesmedlem, Gentofte Kommune, fhv. MF (V)
journalist (DJH 1988)

0:000:00