Ph.d-studerende: Russisk propaganda er mest effektiv, når den er sand

Når EU censurerer russiske statsmedier, forsyner vi Kreml med argumenter, som passer til historien om det hykleriske Vest, skriver Christiern Santos Rasmussen.

I
stedet for at forsyne Kreml med argumenter, bør man investere mere i egne
modfortællinger, basere det på egne værdier og få det ud til det russiske folk, skriver Christiern
Santos Rasmussen,
I stedet for at forsyne Kreml med argumenter, bør man investere mere i egne modfortællinger, basere det på egne værdier og få det ud til det russiske folk, skriver Christiern Santos Rasmussen,Foto: Host Photo Agency/Reuters/Ritzau Scanpix
Christiern Santos Okholm

I kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine har den europæiske forståelse af sikkerhedspolitik transformeret sig, og der er nu et pres for at fremstå handlekraftig overfor russisk aggression og subversion.

Men når vi skal imødekomme russiske desinformationskampagner, er det vigtigt at træde varsomt, undgå demokratisk selvskade, forstå vores svagheder og opgive kontraproduktiv symbolpolitik.

Temadebat

Hvordan skal EU forsvare sig mod Ruslands digitale krigsførelse?

EU debatterer i øjeblikket, hvordan Unionen bør forsvare demokratiet mod Ruslands digitale krigsførelse.

Altinget Digital spørger derfor: Hvilke greb bør vi ty til?

Om temadebatter:
Altinget bringer kun debatindlæg, som udelukkende er skrevet til Altinget.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning.

Vil du deltage i debatten om cyberkrig? Indlæg kan sendes til [email protected].

Det er vigtigt at forstå at selvom de russiske statsmediers overordnede narrativ omhandler ”det gode Rusland, det nazistiske Ukraine og det hykleriske Vest,” er det langt fra den eneste historie, der sælges.

Kreml misbruger eksisterende fortællinger

Kreml har sjældent held med at skabe et attraktivt billede af sig selv, men excellerer i at udnytte eksisterende frustrationer og fortællinger til at underminere sine fjender.

Grundløse anklager om biologiske laboratorier taler ind i fortællingen om den amerikanske Deep State. Historier om vestlige sanktioners konsekvenser taler ind i fortællingen om Vestens ligegyldighed overfor egne borgere.

Fremhævelse af historier om forskelsbehandling af hvide ukrainere og ikke-hvide flygtninge, taler ligeledes ind i fortællingen om vestlig racisme og hykleri. Påstande om Natos aggressioner taler både ind i en fortælling om nationalstatens ret til præventivt selvforsvar og fredsbevægelsens mangeårige Nato-skepsis.

Denne udnyttelse tilstræber at undergrave den internationale opbakning til Ukraine ved at misbruge frustrationer og fortællinger til at give et skævvredet billede af konflikten – uanset hvor berettigede frustrationerne og fortællingerne end måtte være.

Investering i egne modfortællinger

Propaganda er mest effektiv, når den er sand, og derfor er det vigtigt, at Vesten ikke hjælper Kreml med at levere sine fortællinger, men derimod forsvarer vores egen liberale fortælling.

EU’s hårde censur af russiske statsmedier kolliderer med princippet om ytringsfrihed og passer til historien om det hykleriske Vest

Christiern Santos Rasmussen
Ph.d.-studerende, Det Europæiske Universitetsinstitut

EU’s hårde censur af russiske statsmedier kolliderer med princippet om ytringsfrihed, passer til historien om det hykleriske Vest, og sidestiller den seneste russisk statscensur med blokeringen af RT.

Kultur- og forskningsinstitutioners behov for at sende signaler til omverdenen ved at opsige aftaler med russiske individer uden forbindelser til den russiske stat, bakker kun op om fortællingen om, at det russiske folk må stå sammen mod den russofobiske Vest.

I stedet for at forsyne Kreml med argumenter, bør man investere mere i egne modfortællinger, basere det på egne værdier og få det ud til det russiske folk, som vi ikke har råd til at skubbe fra os.

Tilstede på Kremls propaganda kanaler
Når vi taler om digitale desinformationskampagner sidestilles internettet fejlagtigt ofte med mainstream sociale platforme så som Facebook, Twitter og YouTube.

Geoblokeringen af Sputnik og RT har tvunget dem over på mindre restriktive platforme så som Rumble, Gab og Odysee, hvor en langt mere modtagelige brugerbase i Vesten allerede findes.

Disse platformes eksistensberettigelse er den digitale ytringsfrihed, og de vil ikke lytte til europæiske anmodninger om kurratering eller censur.

Samtidig er den russiske stat ved at køre sin egen digitale infrastruktur i stilling ved at få platformene Vkontakte og RuTube til at overtage Facebook og YouTube’s roller.

Denne fragmentering af internettet gør det nødvendigt, at vestlige medier i større grad får en tilstedeværelse på disse platforme og modvirker Kremls propaganda kannaler.

Derfor bør man investere langt mere i Vestens evne til at identificere, analysere og modvirke desinformation

Christiern Santos Rasmussen
Ph.d.-studerende, Det Europæiske Universitetsinstitut

Vi er i informationskrig med Rusland

Derfor bør man investere langt mere i Vestens evne til at identificere, analysere og modvirke desinformation på disse platforme.

Det gøres ved at styrke det eksisterende netværk af uafhængige faktatjekkere, hvis rolle som verifikator har vist sig afgørende i informationskrigen i Ukraine, og ved særligt at investere i staters evne til at overvåge propaganda-netværk og efterretningsdeling.

Her bør man lade sig inspirere af den Svenske Myndighed for Psykologisk Forsvar, der tidligere på året hurtigt identificerede en desinformationskampagne rettet mod svenske indvandremiljøer og kunne modvirke den med en oplysningskampagne.

Vi befinder os i en informationskrig med Rusland. Derfor bør vi sørge for at have en grundig forståelse af modstanderens arsenal af fortællinger, levere konkurrencedygtige modfortællinger og ikke afstå hverken virtuelle informationsrum eller fortællinger til modstanderen.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christiern Santos Okholm

Ph.d.-studerende, European University Institute, Firenze
cand.scient.pol.

0:000:00