Organisationer klager over sommerferiehøringer: Nu vil Pia Kjærsgaard tage sagen op

KORTE FRISTER: Der er risiko for lovsjusk, når for mange lovforslag sendes i høring over sommeren, hvor organisationer er ramt af feriefravær. "Respektløst," siger ekspert. Folketingets formand vil tage sagen op i præsidiet.   

Mange interesseorganisationer har henover sommeren haft travlt med at udarbejde høringssvar om alt fra regionernes finansiering til forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af penge.  

Det har de, fordi centraladministrationen tilsammen har udsendt 54 høringsbreve med deadline i skolernes sommerferie, hvor de fleste af deres medarbejdere er væk. Det viser en optælling foretaget af Altinget.

Ifølge Morten Freil, der er direktør i Danske Patienter, giver det dårligere høringssvar, når høringsfristen fristen bliver placeret i sommerferien.

”Som paraplyorganisation er vi afhængige af at indhente viden og høringssvar fra vores medlemmer, der har den rette ekspertise og viden. Men for os er det svært at give kvalificerede svar, når høringsbrevene bliver spyttet ud lige inden sommerferien, hvor mange af vores eksperter er væk,” siger han.

Fare for fejl
Dansk Erhverv, der repræsenterer et bredt udsnit af virksomheder og brancheforeninger, er en af de organisationer, der har fået flest henvendelser henover sommeren.

Ifølge Altingets optælling har de fået tilsendt 20 høringsbreve i perioden mellem 28. juni og 19. juli – alle med svarfrist inden 14. august.

Ifølge Geert Laier Christensen, der er underdirektør i Dansk Erhverv, betyder den store mængde høringsarbejde i sommerferien, at organisation risikerer at levere dårligere svar, end de ville have gjort under normale omstændigheder.

”Det kræver dybt specialiserede medarbejdere at levere gode høringssvar - både i ministerierne og i organisationerne. Men hvis han eller hun er på ferie, risikerer vi at levere dårlige svar end normalt,” siger han.

Høringsfristerne i sommerferien kan i sidste ende medføre fejl og mangler i den lovgivning, Folketinget vedtager. Det siger Peter Munk Christiansen, der er institutleder og professor i statskundskab på Aarhus Universitet.

”Hvis høringssvarene bliver dårligere, risikerer loven at fungere på en måde, man ikke havde regnet med, hvilket i sidste ende kan betyde, at de skal laves om igen. Det koster penge og tillid til systemet,” siger han.

De berørte interessers princip
Høringsbrevene er vigtige for interesseorganisationerne. Det giver dem mulighed for at komme med indvendinger til en lov eller en bekendtgørelse, inden den bliver vedtaget i Folketinget.

Organisationernes tilbagemelding til lovudkastet fungerer for det første som en chance for at fortælle, hvordan loven vil påvirke de mennesker, loven rammer. Og for det andet som et kritisk blik på loven – hvad mangler der at blive taget højde for, og hvordan vil den fungere i praksis?

Grundige høringssvar er vigtige for borgerne og demokratiet, fordi folk har ret til at blive hørt i sager, der vedrører dem. Peter Munk Christiansen kalder det ’de berørte interessers princip’.

”Vi honorer ikke de berørtes rettigheder, hvis vi ikke giver organisationerne ordentlig tid til at sætte sig ind i stoffet. Jeg synes, det er mangel på respekt,” siger Peter Munk Christiansen. 

Han mener, at ”ministerierne og styrelserne bør føle sig priviliegerede over, at der findes så mange kompetente mennesker, der gider bruge deres tid på at gennemtjekke deres arbejde”.

Minister anerkender udfordringer  
På trods af den rekordvarme sommer har embedsmændene i ministerierne og styrelserne altså langtfra ligget på den lade side i ugerne op til og under ferien.

Nogle har dog været mere aktive end andre. For eksempel udsendte Sundheds- og Ældreministeriet ni høringsbreve i slutningen af juni/starten af juli – alle sammen med en frist inden 21. august.

En af høringerne drejede sig om en ændring af loven om regionernes finansiering. Sagen blev sendt i høring 29. juni, og svarfristen blev sat til 30. juli. Danske Patienter, der varetager danske patienter og deres pårørendes interesser, var en af de organisationer, som fik muligheden for at blive hørt i sagen.

I Danske Patienter mener de dog, at tidspunktet for høringen – midt i sommerferieperioden – gjorde det svært at give et ”bredt funderet input”, fordi en stor del af deres eksperter på området var på ferie. Det skrev direktør Morten Freil i det høringssvar, de sendte til ministeriet.

I et skriftligt svar på Altingets spørgsmål om, hvorfor ministeriet har udsendt ni høringsbreve henover sommerferien, svarer sundhedsminister Ellens Trane Nørby (V), at Folketinget og regering for mange år siden har aftalt, at mindst halvdelen af de lovforslag, der skal fremsættes i en folketingssamling, skal fremsættes senest midt-november, og at en væsentlig del skal fremsættes i den første uge af oktober, hvor Folketinget åbner.

”Derudover tilstræber vi en høringsperiode på fire uger. Når vi både skal leve op til denne aftale og vores ønske om rimelige høringsfrister, er det nødvendigt at sende lovforslag i høring henover sommeren,” skriver Ellen Trane Nørby i en mail til Altinget.

I mailen skriver hun også, at hun medgiver, at høringsfrister i sommerferien kan give udfordringer for nogle organisationer.

”Men jeg kan forsikre om, at vi læser og bruger alle de høringssvar, vi får – også dem, organisationerne måtte sende løbende," skriver sundhedsminister Ellen Trane Nørby.

Vil tage emnet op i præsidiet
Der findes ingen juridiske retningslinjer for, hvornår fristen for et høringssvar skal placeres. Men ifølge ’Vejledningen om lovkvalitet’ bør høringsfristen ”være så lang, at de hørte parter har mulighed for at udarbejde et fyldestgørende svar”.

I Folketingets præsidium, der står for at koordinere Folketingets drift og arbejde, er der enighed om, at høringsfristerne bør være længere i sommerperioden.  

”Nogle gange går lovgivning hurtigt, men her er der ingen god forklaring. Det er slendrian, og det er ubetænksomt. Jeg synes, det er dårlig embedsmandsførelse,” siger Folketingets 1. næstformand og medlem af præsidiet, Henrik Dam Kristensen (S).

Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), er enig.

”Jeg skal ikke gøre mig til dommer, men det virker lidt, som om embedsmændene har sagt, 'nu skal vi lige have ryddet op i regeringskontorerne og sendt hele baduljen ud, inden vi går på ferie. Og så regner vi med, at det er i orden, når vi kommer tilbage',” siger Pia Kjærsgaard, der mener, at centraladministration bør være mere fleksibel i forhold til fireugers-fristen i sommerperioden.

”Jeg synes godt, man kunne have skudt fristen et par uger, så organisationerne kunne have udarbejdet nogle mere kvalificerede svar. Der havde stadig været rigelig tid til at vurdere svarene, inden Folketingets åbning den første tirsdag i oktober,” siger hun.

Til Altinget fortæller Pia Kjærsgaard, at hun har tænkt sig at tage emnet op på næste præsidiemøde for at prøve at finde en løsning på problemet. Hun overvejer også at rette henvendelse til regeringen. 

Forrige artikel Ny cyberenhed skal ruste sundhedssektoren mod hackerangreb Ny cyberenhed skal ruste sundhedssektoren mod hackerangreb Næste artikel I fremtiden vil data føre folk ud af arbejdsløshed I fremtiden vil data føre folk ud af arbejdsløshed
Digital kommissær stopper før tid

Digital kommissær stopper før tid

EU-KABALE: Andrus Ansip, EU-kommissær for det digitale indre marked, stopper som kommissær. Fra 1. juli skal han i stedet sidde i Europa-Parlamentet.