
I Region Sjælland har man oprustet på ledelsesfronten med tilgangen af sin første digitaliseringsdirektør.
Region Hovedstadens tidligere it-direktør Jan Kold er nemlig manden ved roret på den nyoprettede direktørpost i Koncern Digitalisering, der kommer til verden i en større organisationsændring.
Det oplyser Region Sjælland i en pressemeddelelse.
"Det er spændende og ekstremt modigt at samle det digitale område under en hat for at udvikle løsninger, der kan hjælpe borgere og patienter. For mig står Region Sjælland inden længe til at blive en rollemodel, når det gælder digitale løsninger i sundhedsvæsnet," lyder det fra den tiltrædende digitaliseringsdirektør.
Bred erfaring på sundhedsområdet
Jan Kold tiltræder med en bred palet af erfaring fra den private og offentlige digitaliseringssektor. Jan Kold var blandt andet med til at udrulle den omdiskuterede Sundhedsplatform, hvor han var en del af både programledelsen og styregruppen.
Den nye digitaliseringsdirektør bliver kastet direkte for løverne, da han får ansvaret for at implementere en storstilet organisationsændring i Region Sjælland.
Ændringen betyder, at Koncern IT og de digitaliseringsbeskæftigede dele af Sundhedsstrategisk planlæg, Data- og udviklingsstøtte og Det Nære Sundhedsvæsen samles under ét i form af Koncern Digitalisering.
Jan Kold er 57 år gammel og uddannet civilingeniør.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Kommunernes udgifter til Microsoft er næsten fordoblet på seks år: "Det er en ret voldsom stigning"
- Psykiatrifonden: Fire ud af ti unge bruger chatbots som terapeut. Det er på tide at sætte et sikkerhedsnet op
- DTU-rektor: AI-spareplaner på universiteterne vil føre til dårligere forskning
- Ugens digitalchef: Sådan bruger vi kunstig intelligens i sundhedsvæsenet


















