Regionerne: Større data-transparens uden unødigt bureaukrati

Af Erik Jylling
Sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner

KL foreslår i et indlæg, at den enkelte borger får større adgang til at se og følge egne sager og data i den offentlige forvaltning. Det øger den reelle tryghed og medvirker til bedre datasikkerhed.

Det er vi i Danske Regioner helt enige i.

Vi gør det allerede på Sundhed.dk, det offentlige sundhedsvæsen på internettet, hvor borgerne kan se mange af deres sundhedsoplysninger.

Og vi har siden september gjort det muligt for borgerne at se deres prøvesvar endnu hurtigere end tidligere. Det skal være endnu nemmere for borgerne at se, hvilke data der er registreret om dem, hvor de er blevet brugt, til hvad og af hvem.

Som del af den offentlige sektor har vi i regionerne en særlig forpligtelse til at passe godt på borgernes data.

Der, hvor forskningen bedrives, tilbydes også den nyeste behandling til patienterne, hvilket kan betyde forskellen på liv eller død.

Erik Jylling
Sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner

De kan ikke gå et andet sted hen, hvis de er usikre eller utilfredse.

Derfor skal vi også blive bedre til at fortælle, hvad vi bruger borgernes data til.

Sikkerheden kommer til hver en tid først
I regionerne bruger vi data til at give borgerne en bedre behandling.

Informationer redder liv gennem løbende udvikling af behandlingerne og øger patientsikkerheden.

Vi bruger også data til forskning, planlægning, kvalitetsudvikling, innovation og offentligt-private samarbejder. Tankegangen i sundhedsvæsenet er, at data skal bruges til at sikre både de eksisterende og fremtidige patienter den bedst mulige behandling.

Sikkerheden er afgørende, når regionerne indsamler, opbevarer, deler og anvender sundhedsdata.

Forskningsmæssig troværdighed i udlandet
Vi deler KL’s bekymring over den nye persondataforordning. Den kan resultere i et unødigt stort bureaukrati, der ikke nødvendigvis skaber mere sikkerhed eller tryghed for borgerne.

Vi er særligt bekymrede for, at sundhedsforskningen får forringede vilkår. Vi har netop på forskningsområdet en enestående position i Danmark, fordi vi i årtier systematisk har indsamlet data i registre og databaser. Kvaliteten af dansk sundhedsforskning er høj i sammenligning med mange andre lande, og vi nyder af samme grund stor anseelse og troværdighed i udlandet.

Det er en position, vi skal fastholde og udbygge sammen med forskerne, fordi sundhedsforskning er godt for sundhedsvæsenet og dermed for borgerne som helhed. Der, hvor forskningen bedrives, tilbydes også den nyeste behandling til patienterne, hvilket kan betyde forskellen på liv eller død.

Dertil tiltrækker forskningen til stadighed de bedste medarbejdere og virksomheder.

Sundhedsdatapolitik følges op af handleplan
Det er afgørende, at sundhedsforskning foregår på en måde, der beskytter den enkelte borgers privatliv. Derfor vil regionerne konkret undersøge muligheden for at etablere såkaldte forskermaskiner, som skal gøre det nemt for forskere at få adgang til sundhedsdata, uden at personlige data udleveres.

I Danske Regioner har vi samlet regionernes visioner for sundhedsdata i en fælles politik, Sundhedsdata i spil, der danner rammerne for fremtidens brug af data i sundhedsvæsenet.

Målet er at skabe de bedste vilkår for, at borgere og sundhedsprofessionelle kan bruge sundhedsdata innovativt til at fremme sundhed og sikre behandling af god kvalitet.

Konkrete tiltag
Politikken fastslår, at vi i regionerne:

- Bruger sundhedsdata proaktivt til at styrke behandlingskvaliteten og synliggøre resultater

- Gør det nemt for sundhedsprofessionelle at bruge sundhedsdata til patientbehandling

- Bruger sundhedsdata til at få mere sundhed for pengene

- Udvikler vore sundhedsvæsen ved at anvende sundhedsdata i sundhedsforskning, innovation og offentligt-privat samarbejde

- Udvikler nye digitale løsninger sammen med borgerne, som understøtter borgernes brug af sundhedsdata

- Håndterer borgernes sundhedsdata sikkert og transparent

Byder samarbejde velkommen
I dette efterår følger vi sundhedsdatapolitikken op med en handleplan med konkrete initiativer for, hvordan sundhedsdata i endnu højere grad bringes i spil til gavn for borgerne.

Vi er enige med KL i, at der skal skelnes mellem datatryghed og datasikkerhed – og i at begge dele er afgørende.

Vi skal sætte ind der, hvor det reelt gør en forskel og styrker datasikkerheden. Og vi skal finde de bedst mulige tekniske løsninger og øge viden hos medarbejderne om, hvordan vi sikrer borgernes data.

Derfor går vi, som KL, til samarbejdet med de øvrige offentlige parter om en ny, fællesoffentlig digitaliseringsstrategi med borgernes tryghed og sikkerhed øverst på dagsordenen.