Robot-designer: Velfærdsteknologi er et ekskluderende begreb

Af Tommy Otzen
Direktør i Kubo Robots

Vi inddrager alt for sjældent teknologi, der understøtter eller forbedrer vores uddannelsessektor, når vi snakker velfærdsteknologi.

Tommy Otzen
Kubo Robots

For ganske få år siden var robotstøvsugeren til stor debat som et supplement til den danske hjemmepleje. I dag er den en fast del af arbejdsstyrken i mange danske kommuner, hvor den tager sin del af slæbet for at bidrage til den danske velfærdsmodel.

Hvad der definerer robotstøvsugeren som et stykke "velfærdsteknologi" er i min verden dens anvendelsesformål i ældre og sundhedsplejen, hvor den understøtter den danske velfærdsmodel i sit arbejde.

Oplever ofte begrænsninger
Jeg oplever dog ofte en begrænsning i brugen af begrebet velfærdsteknologi, når vi bevæger os uden for omsorgs- og sundhedsplejeområdet.

Uddannelse er eksempelvis et område, som jeg tænker, de fleste danskere vil betegne som en del af vores velfærdsmodel. Men hvilke former for velfærdsteknologi kender vi til fra vores uddannelsesområde?

Velfærd på Skype
Det eneste konkrete eksempel jeg kan komme på, er et Skype-baseret projekt, som jeg i sin tid arbejdede med i forbindelse med mit studie. Formålet bag projektet, som i øvrigt var vellykket, var at vedligeholde fagligheden ved langtidssyge elever i folkeskolen. Eleven kunne deltage i klasseundervisning ved brug af Skype, selvom denne befandt sig hjemme i sin sygeseng.

Er denne form for løsning en velfærdsteknologi, fordi eleven var syg, eller fordi løsningen understøtter læring?

Hvordan definerer vi en lignende løsning når den bruges på VUC til at understøtte elever som ønsker at deltage i fjernundervisning, hvor teknologien gør det muligt at gennemføre en HF til trods for, man er eneforsørger, som uden en sådan løsning ikke ville være i stand til at gennemføre sit studie?

Her bevæger vi os tydeligt væk fra sundhedsområdet, men stadig inden for grænsen af den danske velfærdsmodel.

Udnytter ikke det fulde potentiale
Tager vi et skridt længere væk fra sundhedsområdet og ind i uddannelsesområdet, er det min opfattelse, at den gængse definition af velfærdsteknologi bliver udfordret. Kan teknologier, der udelukkende beskæftiger sig med læring, defineres som velfærdsteknologi?

Hvis "velfærdsteknologi" kun inddrager teknologi til omsorg og sundhedspleje, så løber vi en risiko for ikke at udnytte det fulde potentiale, som teknologien giver os for at understøtte den danske velfærdsmodel.

Med det fulde potentiale mener jeg både i forhold til vækst, besparelser og bedre faglige resultater i vores uddannelsessystem.

Ekskluderende begreb
Velfærdsteknologi er efter min opfattelse et ekskluderende begreb, når der snakkes om teknologi, der understøtter den danske velfærdsmodel. Vi inddrager alt for sjældent teknologi, der understøtter eller forbedrer vores uddannelsessektor, når vi snakker velfærdsteknologi.

Hvis vi inddrager uddannelsesområdet, når vi snakker om velfærdsteknologi, åbner vi op for muligheden for at lade læringsteknologier understøtte lærere, som i forvejen er hårdt pressede på ressourcer.

På den måde øges kvaliteten af undervisningen, samtidig med at lærernes og elevernes tid effektiviseres, hvilket må siges at være pointen med velfærdsteknologi.