Debat

S: Danske løsninger kan sænke techbranchens klimaaftryk

DEBAT: Danske virksomheder kan gå forrest med den grønne innovation, der kan imødegå en stigende global efterspørgsel på klimarigtige løsninger. Det skal vi understøtte politisk, skriver Anne Paulin (S).

Selvom vi skal have de gode, grønne løsninger ud i verden, skal vi også vende blikke mod vores energisystem, skriver Anne Paulin (S).
Selvom vi skal have de gode, grønne løsninger ud i verden, skal vi også vende blikke mod vores energisystem, skriver Anne Paulin (S).Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anne Paulin (S)
Klimaordfører

Mange af os er efterhånden blevet så klimabevidste, at vi tænker os ekstra om, når der skal bookes ferie eller fyldes varer i indkøbskurven.

Mindre bevidste er de fleste af os nok på den CO2-udledning, der opstår, når vi tjekker mails og sociale medier på vores smartphones, eller sætter os tilrette i sofaen med Netflix.

Selv blev jeg overrasket over at erfare, at internetaktiviteter står for ti procent af verdens elektricitetsforbrug, og hele to procent af de globale udledninger.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det er på linje med udledningerne fra flytrafikken. Det er derfor oplagt, at rette søgelyset mod techbranchen i jagten på nye CO2-reduktioner.

Vi skal understøtte klimaløsninger
Danmark har en særlig rolle at spille, når det kommer hertil. Danske virksomheder kan bidrage til reduktioner uden for vores egne landegrænser.

Vi må fra politisk hånd sikre de bedst mulige rammer for, at danske virksomheder kan gå forrest med den grønne innovation, der kan imødegå en stigende global efterspørgsel på klimarigtige løsninger.  

Anne Paulin (S)
Klimaordfører

Både hvad angår grøn energi og grøn teknologi, kan Danmark være med til at gøre techbranchen og verden grønnere.

Det billede fik jeg blandt andet bekræftet forleden dag, hvor jeg besøgte virksomheden Energy Cool i Fredericia, der blandt andet leverer køleløsninger til serverrum.

Jeg havde svært ved at tro mine egne ører, da jeg hørte, hvordan konkrete køleløsninger har sikret energibesparelser på 95 procent i serverrum og teknikskabe hos teleoperatører i blandt andet Rumænien.

I lande med et energimix, hvor elektricitet stadig i høj grad kommer fra kul og naturgas, synes potentialet for CO2-reduktioner ved sådanne energibesparende teknologier enormt.

Dette er blot ét blandt mange eksempler på, hvordan Danmark er verdensførende globalt inden for energieffektivisering.

Med klimaloven har vi ikke blot sat et mål om nationale reduktioner på 70 procent inden 2030, men også givet håndslag på, at det er tilsvarende vigtigt, at Danmark arbejder på at sænke globale udledninger gennem indsatser med effekt uden for vores egne grænser.

Hvis vi skal understøtte denne målsætning, må vi derfor fra politisk hånd sikre de bedst mulige rammer for, at danske virksomheder kan gå forrest med den grønne innovation, der kan imødegå en stigende global efterspørgsel på klimarigtige løsninger.  

Selvom vi skal have de gode, grønne løsninger ud i verden, skal vi også vende blikke mod vores energisystem.

Techbranchen skal op i grønt gear
Mange af verdens tech-giganter har fået øjnene op for Danmark, hvor vores solide forsyningssikkerhed og høje andel af vedvarende energi i elsystemet skaber oplagte placeringer af datacentre for virksomheder, der gerne vil være grønne.

De internationale datacentres store træk på den danske elforsyning er imidlertid ikke ukompliceret, og Klimarådet forventer, at de store datacentre kan øge Danmarks elforbrug med 17 procent inden 2030.

Læs også

Det vil lægge et yderligere pres på det danske elnet, som også skal kunne rumme ambitionerne om flere elbiler og varmepumper. Det forudsætter en øget udbygning af vedvarende energi, og det er oplagt, at techbranchen selv kommer op i et højere gear og medvirker til etableringen af VE i Danmark.

Ligeledes bør de store internationale aktører gøre hvad de kan for at være energieffektive som muligt og vise transparens herom.

Med energieffektiviseringer og øget anvendelse af grøn energi, vil techbranchen kunne bidrage markant til at nedbringe de globale emissioner.

Med andre ord er der tale om allerede kendte teknologier, og ikke om usikre forskningsindsatser der måske – måske ikke – vil føre til grønne landvindinger.

Så meget desto mere er der grund til at techbranchen øger den grønne indsats. For uanset om der er tale om cement eller streaming, skal fremtiden være bæredygtig.

___
*Debatindlægget er skrevet tilbage i marts

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00