Prodekan: Vi har brug for digitalisering for at nå klimamål

Af Jakob Stoustrup
Prodekan for energi på TECH-fakultetet, Aalborg Universitet

Vi digitaliserer vores samfund.

I vildskab, vil nogen sige.

Noget af det, vi digitaliserer, giver anledning til store Co2-udledninger, især i form af servere, der betjener internettet, leder efter kryptovaluta, streamer film, osv.

Faktisk er nuttede kattevideoer alene skyld i en Co2-udledning, de færreste kan forestille sig omfanget af.

Det er fakta, der foranlediger mange til at mene, at vi skal skrue ned for brugen af digitale teknologier.

Først og fremmest skal vi se digitaliseringen som vores ven i stedet for fjende, for den er vores måske vigtigste redskab til at nå i mål.

Jakob Stoustrup
Prodekan for energi på TECH-fakultetet, Aalborg Universitet

Det skal vi ikke. Tværtimod!

Vi skal bare digitalisere klogt.

Co2-reduktion opnås via digitalisering
Folketinget har vedtaget en målsætning om at reducere Co2-udledningen med 70 procent i 2030 (og 100 procent i 2050). For at nå 2030-målet skal vi sætte massivt ind, især på energiområdet.

Den gode nyhed er, at vi ved, hvad der skal til!

Først og fremmest skal vi se digitaliseringen som vores ven i stedet for fjende, for den er vores måske vigtigste redskab til at nå i mål.

Vi skal have:

• Udbygning af vedvarende energiproduktion (især sol og vind)
• Lagringsteknologier (for eksempel termiske el-lagringsanlæg)
• Konverteringsteknologier (for eksempel varmepumper, der kan konvertere strøm til varme), herunder Power-to-X (konvertering af strøm til brændstof, for eksempel mere klimavenligt flybrændstof)
• Fleksibilitet (hurtigere opladning af elbiler ved overskud af vindmøllestrøm)
• Sektorkobling (for eksempel bedre sammenhæng mellem el- og varmeområdet)

Balance mellem produktion og forbrug
Ovenstående tegner et billede af et anderledes og langt mere komplekst energisystem. De enkelte komponenter skal spille sammen som et andet kinesisk tallerkencirkus, hvor artisten, der styrer tallerknerne, er digitalisering.

Vindmøller og solceller producerer kraftigt varierende strøm, og resten af energisystemet skal løbende tilpasses variationen. Hertil har vi brug for at kunne lagre energi og konvertere mellem energiformer.

Fleksibilitet på forbrugssiden handler om at kunne skrue op og ned for at skabe balance mellem produktion og forbrug.

Dette vil i første omgang, altså frem mod 2030, inddrage store, industrielle forbrugere, men frem mod 2050 også potentielt et stort antal enheder hos private forbrugere.

Med kobling mellem forsyningstyper vil den samlede mulighed for at kunne balancere blive væsentligt forøget. Alt dette kan imidlertid kun lade sig gøre med omfattende digitalisering til at holde alle ”tallerknerne” i luften.  

Digitaliseringsfordelene må ikke blive en sovepude
Digitalisering er altså en central del af løsningen for at opnå Folketingets klimamål. Det betyder ikke, at vi skal være blinde for de udfordringer, andre anvendelser af digitale teknologier stiller.

Vi skal selvfølgelig arbejde på den front også.

Det vil sige at få løst nogle af udfordringerne i form af den store Co2-udledning, der skyldes strømforbrug til blandt andet streaming og kryptovaluta.

Heldigvis arbejder en lang række forskere, blandt andet på Aalborg Universitet, på fremgangsmåder til fremstilling af mere grøn – og dermed Co2-neutral − strøm. Og på vejen dertil kan vi gøre meget for at udvikle digitale tjenester, der bruger mindre strøm.