Wammen præsenterer en stram finanslov, selvom dansk økonomi er ”bomstærk”: Vi står i usikre tider
Inflationen skal tæmmes, og derfor er det nødvendigt at holde igen med pengene i finansloven. Sådan siger finansminister Nicolai Wammen ved præsentationen af SVM-regeringens første fælles finanslovsforslag.
Emma Qvirin Holst
JournalistAndet forsøg på at lave en finanslov for 2023 er mindst lige så stramt som det første.
Flankeret af sine nye kollegaer fra Venstre og Moderaterne understreger finansminister Nicolai Wammen (S) igen, at der er behov for en ”stram” og ”ansvarlig” finanslov.
Men samtidig kunne han igen berette om en dansk økonomi i topform med mange danskere i arbejde.
“På trods af, at vi i de seneste par år er blevet ramt af store kriser – først corona, så Putins krig i Ukraine, dernæst en inflation, der gik meget i vejret – står dansk økonomi bomstærkt,” siger finansministeren ved præsentationen af SVM-regeringens udspil til en finanslov for 2023.
Når der alligevel er behov for at holde igen med pengene i årets finansloven, er argumenterne de samme som ved præsentationen af det oprindelige udspil i august sidste år: Inflationen og uvisheden om, hvilke farer der lurer i horisonten, kræver en stram styring af statens finanser:
“Selvom meget ser godt ud, når man ser på dansk økonomi, ændrer det ikke på, at vi står i usikre tider. Og hvis der er noget, jeg har lært som finansminister, så er det, at man aldrig ved, hvad der venter rundt om hjørnet,” siger Wammen.
Sidste gang Nicolai Wammen præsenterede sit finanslovsudspil, gjorde han det alene. Siden er han blevet finansminister i en flertalsregering sammen med Venstre og Moderaterne. Det er også årsagen til, at der nu fremsættes et nyt forslag. Det hidtidige forslag frafaldt ved folketingsvalget, og de efterfølgende langstrakte regeringsforhandlinger betød, at fremsættelse af et nyt forslag blev udskudt.
Historisk lille pengesæk til forhandlingerne
Når finansloven kaldes stram, skyldes det, at regeringen lægger op til at stramme finanspolitikken og sikre, at der samlet set sendes færre penge ud i samfundet.
Der er dog alligevel fundet penge til en række nye initiativer. Det drejer sig blandt andet om penge til den akutpakke, som regeringen har forhandlet på plads med regionerne, og flere midler til domstolene, der oplever problemer med lange ventetider på retssager.
Samtidig har Wammen ikke gravet dybt i lommen efter midler til de kommende forhandlinger med Folketingets partier. Der er afsat 200 millioner kroner til den såkaldte forhandlingsreserve, hvilket er historisk lavt.
Finansministeren forsvarer beløbet med henvisning til, at regeringen allerede har lavet flere aftaler – for eksempel inflationshjælp og penge til psykiatrien – som er finansieret i finanslovsforslaget.
“Vi har allerede med en række politiske partier disponeret over en stor del af det, der skal finansieres med denne finanslov. Det betyder også, at der i år bliver færre penge at forhandle om,” siger Nicolai Wammen.
Under et halvt år til næste udspil
Allerede fredag vil regeringen tage hul på forhandlingerne om finansloven, og der er sendt invitationer til alle partier i Folketinget. Selvom regeringen i sig selv har et flertal i folketingssalen, er det indtil videre ambitionen at lave en bred aftale.
Finansministeren forventer, at det ikke vil munde ud i langstrakte forhandlinger, før der kan præsenteres en aftale om finansloven for dette år. Der er også under et halvt år til, at Wammen igen skal fremlægge sit bud på en ramme for statens finanser.
Ifølge grundloven skal regeringen nemlig fremsætte et forslag til en finanslov for det kommende år i udgangen af august.