
BRUXELLES: Når de 720 medlemmer af det nyvalgte Europa-Parlament i næste uge samles i Strasbourg for første gang siden valget i juni, har en af danskerne gode chancer for at rykke op i Parlamentets topledelse.
Den socialdemokratiske gruppe S&D har valgt 56-årige Christel Schaldemose som kandidat til en af de fire eller fem af 14 pladser som næstformand i Europa-Parlamentet, socialdemokraterne kan regne med at få.
Hele Parlamentets nye ledelse – formanden, næstformændene og de såkaldte kvæstorer – skal først vælges endeligt på tirsdag af hele den europæiske folkeforsamling, så derfor er ingen formelt udnævnt endnu.
Men fordelingen af næstformænd aftales på forhånd mellem de politiske grupper i forhold til deres størrelse, og ifølge den forhåndsaftale får S&D fire eller muligvis fem af dem denne gang.
Eftersom Christel Schaldemose er blandt de fire første på de europæiske socialdemokraters liste, så må hun formodes at blive udnævnt. I så fald bliver hun den første danske næstformand i Europa-Parlamentet i 25 år.
Venstremanden Bertel Haarder var næstformand 1997-1999, og før ham havde den tidligere konservative statsminister, Poul Schlüter, den titel i årene 1994-1997.
De 14 næstformænd kan lede plenarsamlingerne som stedfortrædere for parlamentsformanden, og de udgør en del af det såkaldte præsidium, som er Parlamentets øverste organisatoriske ledelse.
Præsidiet træffer for eksempel afgørelse om parlamentsmødernes afvikling, samt administrative og personalemæssige spørgsmål og Parlamentets budget.
Christel Schaldemose har siddet i Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet i 18 år, siden hun kom ind i 2006 for at afløse Henrik Dam Kristensen. Siden er hun blevet valgt ind fire gange: 2009, 2014, 2019 og senest 9. juni i år, hvor Schaldemose fik over 142.000 personlige stemmer.
Indsigt
- Karina Lorentzen Dehnhardt spørgerHvilke initiativer vil ministeren tage, så Danmark også får ført sager mod techgiganterne?

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
- B 84 Anvendelse af kunstig intelligens i forbindelse med behandling af ansøgninger om dansk indfødsret (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- L 111 Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens (Digitaliseringsministeriet)1. behandling
- L 96 Lov om leje (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter
- I fremtiden hedder din sidemakker ChatGPT. Og det er kun de rigeste, der vinder på det
- Forsker om politiets brug af omstridt software: "Det er fejlagtigt at tro, at Palantir ikke har adgang til data"
- International forsker advarer: Når mennesker ledes af maskiner, skader det demokratiet
























