Styrelse: Digitalisering af geografisk data kan forbedre retssikkerheden

Af Kristian Møller
Direktør, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

De seneste uger har været en syretest for det digitale Danmark.

Heldigvis en test, som vi i det store hele har bestået.

Under Corona-krisen har vi oplevet, at det danske samfund på en del områder har kunnet køre videre – netop på grund af en høj grad af digitalisering.

Altingets temadebat om digitalisering og retssikkerhed, som kørte tidligere på foråret, har dermed fået endnu større aktualitet.

Kernen i diskussionen er, at fortsat digitalisering på den ene side er en nødvendighed for at den offentlige sektor kan løse flere opgaver med færre ressourcer.

Måden geografien optræder i lovgivningen er uensartet og usystematisk, og så er den i stor udstrækning analog. Det er en udfordring for retssikkerheden.

Kristian Møller
Direktør, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

På den anden side er der en naturlig bekymring over om flere automatiserede, datadrevne offentlige afgørelser harmonerer med en høj retssikkerhed for borgere og virksomheder.

Det er en hel fair diskussion, og på nogle områder er dilemmaet reelt.

Heldigvis er der også områder, hvor vi ikke tvinges til at vælge, men hvor digitalisering faktisk vil øge retssikkerheden, som flere af Altingets debattører også peger på. En helt konkret case er brugen af geografi i dansk lovgivning.

Analog geografi i lovgivningen er en udfordring
Forskere fra Københavns Universitet anslår, at der optræder geografi i en eller anden form i op mod 80 procent af dansk lovgivning.

Det kan være i form af, at en regel gælder et bestemt område (for eksempel i ”Jammerbugt”). Det kan også være ved at reglen gælder for en bestemt type område (for eksempel i ”landzone”) eller en bestemt geografisk kategori (for eksempel i ”skov”).

Udfordringen er, at vi ikke er så skarpe på håndtering af geografi i vores regelgrundlag – på trods af at vi har en ret grundig lovproces i Danmark med høje standarder for lovkvalitet.

Måden geografien optræder i lovgivningen er uensartet og usystematisk, og så er den i stor udstrækning analog. Det er en udfordring for retssikkerheden.

Et eksempel er, når vi afgrænser en beskyttelseszone med en streg på et kortbilag til en lov eller bekendtgørelse. Ude i virkeligheden kan den stregs bredde svare til flere hundrede parcelhusgrunde.

Den type situationer åbner et utilsigtet stort rum for fortolkning af, hvad der gælder hvor, og efterlader borgere og virksomheder i en situation, hvor det er uklart hvilke muligheder og pligter, der hviler på dem.

Retssikkerheden er udfordret
En del af problemstillingen bor i vores analoge lovproces. Fra de indledende forarbejder, over høring til vedtagelse i Folketinget, medtages geografiske referencer oftest kun som et ’dødt eller statisk billede’ i for eksempel en pdf.

Der kan ikke klikkes på kortets indhold, zoomes ind på detaljer og hentes oplysninger om, hvad en given streg i landskabet betyder.

Når lovgivningen så skal anvendes i praksis for eksempel hos en sagsbehandler i en kommune, så er det den samme upræcise og analoge stedbestemmelse, som skal ligge til grund for forvaltningsbeslutninger. Det udfordrer retssikkerheden.