Bliv abonnent
Annonce
Debat

Sundhedskonsulent: Ny AI-metode kan hjælpe med tidlig sygdomsopsporing. Men potentialet realiserer ikke sig selv

Med vores stærke sundhedsdata, forskningstradition og life science-sektor har vi et særligt udgangspunkt for at bidrage til udviklingen – til gavn for patienter i hele Europa, skriver sundhedskonsulent hos SAS Institute EMEA Christian Hardahl.
Med vores stærke sundhedsdata, forskningstradition og life science-sektor har vi et særligt udgangspunkt for at bidrage til udviklingen – til gavn for patienter i hele Europa, skriver sundhedskonsulent hos SAS Institute EMEA Christian Hardahl.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
7. maj 2026 kl. 02.00

Sundhedskonsulent, SAS Institute EMEA

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

EU’s nye sundhedsdataforordning, European Health Data Space (EHDS), er ikke blot endnu et digitalt initiativ. Det er en reel mulighed for at ændre, hvornår vi opdager sygdom – og dermed også hvordan vi behandler den.

I dag mangler vi ikke data. Tværtimod. Sundhedsvæsenet rummer enorme mængder information om patienters symptomer, forløb og behandling.

Problemet er, at data er spredt på tværs af systemer og sektorer – og derfor sjældent bliver brugt systematisk. Resultatet er velkendt: sygdomme opdages for sent.

Læs også

EHDS kan ændre det. Med fælles europæiske rammer for datadeling bliver det muligt at bruge eksisterende sundhedsdata langt mere aktivt – både i forskning og i klinisk praksis.

Men potentialet opstår først for alvor, når data kobles med kunstig intelligens.

AI kan hjælpe med tidlig sygdomsopsporing

Demens er et tydeligt eksempel. Omkring 90.000 danskere lever med en demenssygdom, og mange får først diagnosen sent i forløbet. På det tidspunkt er mulighederne for behandling og planlægning allerede begrænsede.

EHDS giver en historisk mulighed for at styrke både forskning og behandling i Europa.

Christian Hardahl
Sundhedskonsulent, SAS Institute EMEA

Alligevel findes tegnene ofte langt tidligere. AI kan analysere eksisterende patientjournaler – både strukturerede data og lægers fritekstnoter – og identificere mønstre, som ellers overses.

En prototype som DementAI viser, hvordan sådanne metoder kan understøtte tidligere opsporing af Alzheimers ved at gøre bedre brug af data, vi allerede har.

Det afgørende er ikke ny teknologi alene, men anvendelsen af eksisterende data.

Læs også

Tidlig opsporing er en nødvendighed

Danmark står stærkt. Vi har nogle af verdens bedste sundhedsregistre, høj digital modenhed og en stærk forsknings- og life science-sektor.

Samtidig er sundhedsvæsenet under pres. Flere ældre, flere kroniske patienter og mangel på personale gør det stadig sværere at følge med.

Her er tidligere opsporing ikke bare en faglig ambition – men en nødvendighed.

Når sygdom opdages tidligere, kan behandling sættes ind i tide, forløb planlægges bedre, og behovet for akutte indsatser reduceres.

Det er godt for patienterne. Og det er afgørende for et presset sundhedsvæsen.

Læs også

Potentialet realiseres ikke af sig selv

EHDS giver en historisk mulighed for at styrke både forskning og behandling i Europa. Men potentialet realiseres ikke af sig selv.

Det kræver, at Danmark aktivt vælger at bruge de nye rammer til at skabe bedre sammenhæng i data, styrke forskningen og omsætte viden til bedre behandling i praksis.

AI erstatter ikke læger. Men teknologien kan ændre timingen i sundhedsvæsenet.

Christian Hardahl
Sundhedskonsulent, SAS Institute EMEA

Med vores stærke sundhedsdata, forskningstradition og life science-sektor har vi et særligt udgangspunkt for at bidrage til udviklingen – til gavn for patienter i hele Europa.

Danmark har en historisk mulighed

AI erstatter ikke læger. Men teknologien kan ændre timingen i sundhedsvæsenet – fra sen reaktion til tidlig indsats.

Og netop timingen er afgørende.

Tidligere opsporing kan betyde forskellen på et planlagt sygdomsforløb og et akut behandlingsbehov. For patienten. For de pårørende. Og for et sundhedsvæsen under pres.

EHDS giver en historisk mulighed for at styrke både forskning og behandling i Europa. Spørgsmålet er, om Danmark vil gribe den – eller igen nøjes med at tale om potentialet.

Læs også

Artiklen var skrevet af

Christian Hardahl

Sundhedskonsulent, SAS Institute EMEA

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026