Sundhedsstyrelsen: Usikkert om skærmtid skader – men vi holder øje

REPLIK: Der mangler solide beviser for, hvad for meget skærmtid har af betydning i hverdagslivet – både for voksne og børn. Sundhedsstyrelsen er dog i dialog med WHO om problemstillingen, skriver Lotte Bælum, specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen.

Af Lotte Bælum
Specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen

Imran Rashid peger på en meget relevant problemstilling i et debatindlæg på Altinget – nemlig de potentielle psykiske og fysiske helbredsmæssige konsekvenser, der kan følge med den hastige teknologiske udvikling, hvor skærme af forskellige slags har fået en helt central plads i både børn og voksnes hverdagsliv.

De sundhedsmæssige konsekvenser af denne udvikling optager også Sundhedsstyrelsen, og vi følger med i forskningen på området. Desværre mangler der stadig viden på området. Fordi smartphones og tablets er ganske nyt, er der endnu ikke et solid videnskabeligt grundlag for at udtale os med sikkerhed om, hvordan brugen af dem påvirker vores sundhed. 

Den forskning, der ligger, er primært på skærmtid i form af TV – og også det er et relativt nyt forskningsfelt.

I 2016 gennemgik Sundhedsstyrelsen den samlede videnskabelige litteratur om sundhedsmæssige effekter af fysisk aktivitet og stillesiddende tid hos små børn, og vi kom på den baggrund med anbefalinger for blandt andet skærmtid for de 1-4-årige børn. 

Anbefalingen lyder ”Begræns mængden af skærmtid” med underteksten ”Skærmtid kan påvirke barnets trivsel negativt. Selvom barnet kan have brug for stillesiddende aktivitet indimellem, er det vigtigt for barnet at bevæge sig så meget som muligt”. 

Anbefalingen er baseret på studier af TV-kiggeri, da der endnu ikke er tilstrækkelig viden om smartphones og tablets. Mange forældre efterspørger naturligt nok en øvre tidsgrænse for skærmtid for de små børn, men forskningen er endnu ikke så langt, at der kan sættes tid på, hvor lang tid de små børn højst børn bruge foran en skærm. 

Sundhedsstyrelsen kan først melde ud, når der er klar viden på området.

Ikke tilstrækkelig viden
For de større børn og voksne har Sundhedsstyrelsen endnu ikke anbefalinger for skærmtid. Det blev overvejet ved opdateringen af vores anbefalinger for fysisk aktivitet i 2011, men på det tidspunkt var der endnu ikke tilstrækkeligt solid viden på området til, at vi som myndighed kunne lave evidensbaserede anbefalinger for maksimal stillesiddende tid eller skærmtid. 

Det var der heller ikke, da Vidensråd for Forebyggelse i 2012 udgav rapporten ”Stillesiddende adfærd – en helbredsrisiko?” Men vi forventer, at forskningen er ved at kunne give nogle solide svar, der kan danne grundlag for anbefalinger.

Vi følger løbende området og er blandt andet i dialog med WHO om opdateringen af deres anbefalinger for fysisk aktivitet. Sundhedsstyrelsen har ikke selv forskningsmidler, så vi går igennem den nationale og internationale litteratur på området. 

WHO er i gang med at samle evidensen på området, og vi forventer, at de kommer med opdaterede anbefalinger for fysisk aktivitet i 2018. Hvis grundlaget vurderes at være solidt nok, vil det også omfatte anbefalinger vedrørende stillesiddende tid og skærmtid. 

Når det ligger klar, vil Sundhedsstyrelsen se på danske anbefalinger igen.

Forrige artikel DA: Pas på med at gøre digitale selvstændige til lønmodtagere DA: Pas på med at gøre digitale selvstændige til lønmodtagere Næste artikel Forfatter: Unge kan ikke bare vælge smartphonen fra Forfatter: Unge kan ikke bare vælge smartphonen fra
  • Anmeld

    Bianca Sadusky · Studerende

    Sund fornuft

    Man kan ikke vente på evidens, når der er så stor modstand fra industrien ifh til forskning og bevillinger af forskning. De kommer med deres egne manipulerede resultater, og holder dermed sundhedsstyrelser og who i skak. Jeg ville ønske sundhedsstyrelsen i DK anvendte forsigtighedsprincippet mere. Der er psykiatere, der arbejder med skærmtids begrænsning ifh til hyperaktive børn og autistiske børn. Der er hjerneforskning på området. Se fx. Dr. Victoria L. Dunckley, MD. Det er svært som forældre og borger i DK at beskytte sit barn, når skoler og institutioner ikke har fingeren på pulsen ifh til skærm begrænsning og stråling fra wifi. De holder sig til sundhedsstyrelsen, for vi er vandt til at have tillid til myndigheder i DK. Realiteten er, at ny viden spredes meget langsomt, så selv når i kommer med anbefalinger, hvilket erfaring siger, i gør før eller siden, vil der gå år før den almene borger har hørt budskabet. Kan i leve med det? Har i ikke et ansvar, hver især, der er ansat i sundhedstyrelsen for at bære en samvittighed på jeres skuldre?

  • Anmeld

    Eva T. Jacobsen · Cand. psych.

    Mobilstrålingen HAR helbredskonsekvenser

    Imran Rashids indlæg den 24.08 er yderst relevant. Imidlertid er den konstante digitale "påhed" ved skærmene også en helbredsrisiko på grund af strålingen fra skærmene.
    Det gør jeg rede for i min nye bog "Mørkelægning af mobilstrålingens konsekvenser. Hvordan myndighederne misinformerer om den massive elektrosmog og de helbredsskader den medfører".

    Bogen er faktisk det første større værk på dansk som kaster lys over mobilstrålingens skyggesider ved at samle brikkerne i et billede, hvor der dagligt meldes om eksplosiv stigning i mange forskelligartede komplekse symptomer, sygdomme og handikap bl.a. stress, depression, ADHD, EHS, demens samt hjernekræft.

    Der er mange bud på, hvad årsagen til denne stigning er, men i Danmark kan ingen tilsyneladende få øje på den kæmpestore elefant i glasbutikken, nemlig den tiltagende trådløse stråling fra smartphones, tablets, mobiltelefoner, mobilmaster, wi-fi, hotspots, etc. Den bestråling, som vi alle bliver udsat for overalt døgnet rundt i stadig stigende intensiteter – nu også snart med 5G!

    Når Sundhedsstyrelsens specialkonsulent Lotte Bærum i sin replik til Imran Rashid skriver, at der vedr. smartphones/tablets "endnu ikke er et solidt videnskabeligt grundlag for at udtale os med sikkerhed om, hvordan brugen af dem påvirker vores helbred", så glemmer hun ganske, at WHO's kræftforskningsagentur IARC (International Agency for Research on Cancer) har klassificeret mobilstråling som en 2B kræftfremkaldende agens, fordi en overvældende mængde international forskning dokumenterer, at elektromagnetisk stråling har mange biologiske skadevirkninger, især hvad angår centralnervesystemets funktion og udvikling, herunder skader på DNA.

    I dag ved de fleste, at både DDT, bly, nikkel, dioxin og HPV udgør en kræftrisiko, men hvor mange er klar over, at World Health Organisation (WHO) også har klassificeret både magnetfelter, elektriske felter (ekstremt lave frekvenser) og trådløs radiofrekvent stråling som ligeså kræftfremkaldende?

    Åbenbart ikke Lotte Bælum fra Sundhedsstyrelsen!

    Da jeg er psykolog fokuserer jeg på de neurologiske skader og sygdomme, som ofte inkluderer psykiske og adfærdsmæssige symptomer. Men jeg redegør også i tekniske og historiske afsnit for emner som fx radiofrekvent stråling, lavfrekvente elektromagnetiske felter, dirty electricity, og hvordan andre vestlige lande har taget forholdsregler bl.a. sænket grænseværdier for strålingen for at beskytte deres befolkninger, ikke mindst børnene. Disse grænseværdier er unødvendigt høje og skadelige for både mennesker, dyr og planter og i højere grad begrundet i økonomiske, politiske og militære hensyn end de helbredsmæssige hensyn.

    I min velunderbyggede bog retter jeg skytset mod de danske myndigheder og anklager dem for ikke at oplyse befolkningen om mobilstrålingen, men tværtimod for bevidst at mørkelægge og misinformere om de konsekvenser, den har for vores helbred. Jeg påviser, at vi på grund af bestrålingen nærmer os en epidemi af specielt neurologiske sygdomme - en sand folkesundhedskatastrofe.

  • Anmeld

    bente-ingrid bruun · pensioneret psykolog og fagbogsforfatter

    mediernes rolle vedrørende mørkelægning af trådløse skadevirkninger

    Papirudgaver af danske aviser er for nedadgående, og derfor satser danske medier på on-line abonnenter, der kan modtage og læse nyheder og artikler på smartphones og andre trådløse højteknologiske produkter.

    Dette salg skal øges og ikke mindskes, så derfor bortcensureres indsendte indlæg om bagsiden af det trådløse samfund.
    Læserne bliver heller ikke informereret om f.eks. love i Frankrig, der beskytter børn imod bestråling.
    Medierne skal formentlig opfordres til at anmelde Eva´s nye bog?
    Hver især må vi presse på, så fakta kan blive synliggjort.
    Vi må også stille krav om iværksættelse af forebyggelse imod skadevirkninger af trådløs eksponering.
    Sundhedsmyndighedernes og mediernes uansvarlige fortielser og bagatelliseringer skal stoppes.

Politikere parate til at mødes med Huawei

Politikere parate til at mødes med Huawei

DIALOG: Både Venstre og De Konservative er parate til at mødes med det kinesiske teleselskab Huawei, der mistænkes for at have tætte bånd til Kinas forsvar og efterretningstjeneste.