Debat

Svar til Dansk Energi: Hyppig elmåling kan bruges til profilering

DEBAT: Store mængder data, der bliver indsamlet ved elmåling, kan bruges til at tegne profiler over forbrugere, især ved risikoen for samkøring af dataregistre, skriver juraprofessor Bent Ole Gram Mortensen i et svar til Dansk Energi. 

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Bent Ole Gram Mortensen
Professer ved Juridisk Institut, SDU

Jørgen S. Christensen, Forsknings- og teknologidirektør fra Dansk Energi, er kommet med en ”replik” til mit debatindlæg: ”Giv mig dine målerdata, og jeg skal fortælle dig, hvem du er”.

Det er hyggeligt for en gammel advokat som mig, der har en fortid med
skriftveksling i retssager. Og Jørgen Christensen skal være undskyldt, at han kalder sit modsvar replik og ikke svarskrift. 

Dansk Energi, som Jørgen Christensen kommer fra, er en brancheforening på elforsyningsområdet, så det er vel naturligt, at kommentarerne især relaterer sig til digitale elmålere. De er også de mest interessante, selvom digitale målere også er ved at blive udbredte i vand- og fjernvarmesektoren.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Tryghed og samtykke
Læser jeg indlægget fra Dansk Energi korrekt, er argumentationen for det første, at hyppigere målinger er nødvendige eller i al fald ønskværdige med henblik på at optimere driften i en tid med mere flukturerende elproduktion fra vind og sol.

Jo da! Ingen har da vist bestridt, at den slags big data også
kan anvendes i den gode sags tjeneste.

Tænk blot på, hvad data der allerede samles fra vores mobiltelefoner og computere. Vore forsyningsmålere bliver én af mange nye digitale tingester, hvorfra der også kan indhentes data.

Bent Ole Gram Mortensen
Juraprofessor, SDU

For det andet mener Dansk Energi med henvisning til ”lovgivningen og
mange års praksis i branchen”, at forbrugerne kan være helt trygge.

Med lovgivningen tænkes vist på art. 6 i GDPR. Og her kommer Dansk Energi selv ind på elhandlere og samtykke. Tak for det. Jeg skrev primært mit debatindlæg med tanke på distributionsvirksomhederne.

Dansk Energi føler sig helt tryg ved samtykkeerklæringer til elhandleres brug af data til andet end afregningsformål.

Jeg er alt andet end tryg ved de mere eller mindre eksplicitte samtykker, vi som forbrugere næsten per automatik giver på internettet og andre steder, fordi vi nu engang har vort fokus rettet et andet sted.

Elhandlernes praksis på det område er måske noget, der skulle granskes nøjere.

Potentiale for samkøring af dataregistre
Dansk Energi nævner også, at cpr-lovens hjemmel til at afkræve
forsyningsvirksomheder oplysninger på en person til brug for
fastlæggelse af dennes bopæl.

Og selvfølgelig bør Dansk Energis medlemmer være ”restriktive, hvis kommunerne anmoder mere bredt om data”, selvom det egentlig burde være utænkeligt, at en offentlig myndighed beder om mere, end de har lov til at bede om. Men sådan er der så meget.

Ingen fare for dyneløfteri, skriver Dansk Energi for det tredje med henvisning til, at ”de typisk privatejede energiselskaber ikke er offentlige myndigheder”.

Jo, men så er der lige § 5, stk. 3 i den nye databeskyttelseslov. Registersamkøring fordrer blot, at en minister bliver besnakket, og at denne forhandler med justitsministeren. Tør man nævne Gladsaxemodellen?

Ligefrem et skrækscenarium? 
Nu er det jo en smagssag, hvor slemt noget skal være, for at det kvalificerer til betegnelsen skrækscenarie. Jeg gør blot opmærksom på, at hyppige forsyningsmålinger kan bruges til at tegne en profil af personer, og hvem der kunne have interesse heri.

Det bestrides vist heller ikke. Det har nu en gang potentiale for større konsekvenser, når vi samler store datamængder sammen. Den digitale elmåler bliver endnu én af de ting, vi inviterer indenfor i vort
liv, og som samler data om samme.

Tænk blot på, hvad data der allerede samles fra vores mobiltelefoner og computere. Vore forsyningsmålere bliver én af mange nye digitale tingester, hvorfra der også kan indhentes data.

Som samfund og forbrugere må vi spørge os selv, hvor meget vi ønsker, at virksomheder skal vide om os, hvad enten det er forsyningsvirksomheder eller store amerikanske virksomheder bag sociale medier.

Og hvad cybersikkerhed angår og passende sikkerhedsniveau for store som små forsyningsvirksomheder er, ja det kan vist ikke rummes her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bent Ole Gram Mortensen

Professor, Juridisk Institut, SDU, formand, Taksationsmyndigheden (vedvarende energi) Region Syddanmark, fhv. advokat
cand.jur. (Aarhus Uni. 1986), ph.d. (Aarhus Uni. 1998)

0:000:00