Debat

Tech-formand: Kina eksporterer overvågningsteknologi til Rusland, som ville få selv George Orwell til at blegne

Mens krigen i Ukraine har vores fulde opmærksomhed, eksporterer Kina sofistikeret overvågningsteknologi til Rusland. Samtidig mangler Vesten løsninger, der kan beskytte sårbare demokratier mod samme trussel, skriver Esben Gadsbøll.

Meget tyder på, at Kreml om få år vil opnå det samme uhyggelige og stærkt automatiserede kontrolapparat, som Kina har i dag, skriver Esben Gadsbøll.
Meget tyder på, at Kreml om få år vil opnå det samme uhyggelige og stærkt automatiserede kontrolapparat, som Kina har i dag, skriver Esben Gadsbøll.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Esben Gadsbøll
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Nick Hækkerup (S) trak sig i sidste uge som justitsminister, og han vil især blive husket for ordene: "med overvågning stiger friheden". Men det var nok næppe det kinesiske syn på den sag, han havde i tankerne.

For ifølge den amerikanske tænketank Freedom House har verdens demokratier gennem de seneste 16 år tabt terræn til diktaturer og autokratier.

Det har de blandt andet, fordi ny overvågningsteknologi gør det betydeligt lettere for brutale magthavere at stramme jerngrebet om deres befolkninger – heriblandt Vladimir Putin.

Nu er det på tide, vi vågner op og indser omfanget af denne trussel. 

For i disse år udspiller der sig et regulært skrækscenarie i Kina, hvor kommunistpartiet har skabt et overvågningssystem, der ville få selv George Orwell til at blegne.

Overvågningsdystopi

Med flere end 300 millioner kameraer holdes befolkningen under konstant overvågning. Ved hjælp af kunstig intelligens, ansigtsgenkendelse og registersammenføring tildeles kineserne "sociale point" for deres adfærd.

Kommunistpartiet har skabt et overvågningssystem, der ville få selv George Orwell til at blegne

Esben Gadsbøll
Formand, Danske Tech Startups

Gør de ikke, som partiet ønsker, vil minus-point ødelægge deres muligheder for eksempelvis at låne penge, få et godt arbejde og vælge gode skoler til deres børn. Kun fantasien sætter grænser, og strafudmålingen håndteres af computere, der aldrig sover.

Men det stopper ikke der. Mange iagttagere peger på, at Kina også er i fuld gang med at eksportere lignende systemer til andre totalitære stater verden over. Heriblandt Putins Rusland, som med alle midler strammer grebet om sine medier og befolkning. 

Meget tyder på, at Kreml om få år vil opnå det samme uhyggelige og stærkt automatiserede kontrolapparat, som Kina har i dag. Kontrol, der gør det endnu sværere at mobilisere modstand og afsætte brutale magthavere, fordi "Big Brother"-staten holder øje med alt og alle 24 timer i døgnet. 

Krigen i Ukraine har naturligt nok vores fulde opmærksomhed, men bag den er overvågningen af den russiske befolkning på vej ind i en helt ny fase.

Verdens demokratier har aldrig før stået over for en trussel som denne, og der findes endnu ikke noget modtræk til den i Vesten. Vi står ikke klar til at udrulle lige så effektive løsninger, der kan beskytte nye, sårbare demokratier. Vi viser ikke rettidig omhu, fordi vi tror, demokratiske styreformer har så indlysende fordele, at de baner vej for sig selv.  

Hvilken verden vil vi leve i om 20 år? 

Det er på høje tid, vi spørger os selv, hvordan vi kan vende demokratiernes tilbagegang. I de seneste 10-15 år har den vestlige verden haft enorm succes med sine store tech-virksomheder, hvoraf mange i dag er historisk meget værd.  

Et oplagt spørgsmål er, hvordan vi kan bruge vores tech-ressourcer til at beskytte verdens frie stater og sikre flere mennesker den frihed, som vi har i Vesten

Esben Gadsbøll
Formand, Danske Tech Startups

Men hvad skal vi med al den værdi, hvis vi om få årtier lever i en virkelighed, hvor diktaturer og autokratier er de dominerende styreformer? Her er langt mere på spil end velstand.

Et oplagt spørgsmål er, hvordan vi kan bruge vores tech-ressourcer til at beskytte verdens frie stater og sikre flere mennesker den frihed, som vi har i Vesten.

For Danmarks vedkommende kunne vi starte med at tænke flere tech-løsninger ind i vores udviklingshjælp. Vi har for eksempel adskillige dygtige startups, der er verdensførende inden for udvikling af 'education technology', heriblandt Labster, Area9 og CanopyLAB.  

På deres digitale platforme er det i dag muligt at tage virkelig gode uddannelser, som ikke kræver flere lærerkræfter eller fysiske skoler, uanset hvor mange studerende der anvender dem.

Undervisningsmateriale til mange værdifulde uddannelser er altså allerede færdigudviklet og klar til brug. I skarp kontrast til traditionel undervisning kan disse løsninger frit skaleres op til hundredtusindvis af brugere.  

Vi er et oplagt foregangsland 

Som det ser ud i dag har millioner af mennesker ikke adgang til højere uddannelse. Så hvad med at vi ved hjælp af dansk uddannelsesteknologi skaber mulighed for, at langt flere kan tage en uddannelse og skabe sig en bedre tilværelse?

Læs også

Mange vil sågar kunne arbejde for danske virksomheder via nettet – for eksempel med it-udvikling som vi i den grad mangler dygtige folk til. 

Danmark har i mange år ligget højt på listen over de lande, der yder mest humanitær hjælp set i forhold til vores BNP. Samtidig er vi enormt gode til at udvikle ny teknologi. Vi har for eksempel verdens bedst digitaliserede offentlige sektor.

Læg dertil vores høje grad af tillid og ansvarsfølelse, så giver det opskriften på et oplagt foregangsland i en tech-drevet kamp for demokrati og frihed.  

Men hvis vi for alvor skal danne spydspids, må vi både politisk og erhvervsmæssigt løfte blikket fra bundlinjen og i højere grad indse, at vores stærke tech-løsninger kan meget andet end at skabe profit. De kan være med til at bane vej for den verden, vi ønsker at leve i fremover. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Esben Gadsbøll

Formand, Danske Tech Startups

Nick Hækkerup

Direktør, Bryggeriforeningen
cand.jur. (Københavns Uni. 1994), ph.d. i EU og folkeret (Københavns Uni. 1998)

0:000:00