Teknologisk Institut: Sådan kommer det offentlige til at køre længere på literen

Af Jørgen Løkkegaard
Centerchef, Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi ved Teknologisk Institut

Manglen på arbejdskraft i den offentlige plejesektor, for eksempel SOSU-assistenter og andet plejepersonale, er nu igen en aktuel og presserende udfordring for landets kommuner. Det medfører selvfølgelig et øget uddannelsesbehov, men også et behov for at få den offentlige sektor til "at køre længere på literen", som Ivan Kjær Lauridsen, velfærdsteknologichef i Aarhus Kommune, udtrykte det på konferencen "Velfærdsteknologi anno 2017" i september.

Og velfærdsteknologi er netop et af de redskaber, der kan sikre den offentlige sektor en bedre "brændstoføkonomi". I de danske kommuner er man da også enige om, at der stadig er et stort, uforløst potentiale i velfærdsteknologi, og at man vil satse endnu mere på velfærdsteknologi i de kommende år. Det viser en undersøgelse om kommunernes anvendelse af velfærdsteknologi gennemført af Teknologisk Institut.

Men hvordan bærer kommunerne sig ad med at udnytte teknologiernes potentialer i endnu højere grad end hidtil? Hos Teknologisk Institut mener vi, at der skal især tre ting til.

Udvikling af flere målrettede, modne teknologier
Robotstøvsugere og -sæler, spiserobotter, kommunikationsløsninger og intelligente medicindoseringssystemer. Gennem de sidste 10 år er der blevet taget et hav af forskellige velfærdsteknologier i brug, som har været med til at løfte livskvaliteten for borgerne, arbejdsmiljøet for personalet og bundlinjen for kommunerne. 

Men der er stadig behov for endnu flere og endnu bedre løsninger. Løsninger som i højere grad er udviklet i samarbejde med personalet og de borgere, der skal bruge dem.

Vi mener, at det er på tide at vende strømmen, så vi i endnu større grad udvikler gode, behovsafmålte teknologier med et dansk udspring - produceret af danske virksomheder.

Jørgen Løkkegaard
Centerchef, Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi ved Teknologisk Institut

I mange tilfælde har man indtil nu hentet allerede eksisterende teknologier hjem fra udlandet og forsøgt at finde en anvendelse i en dansk kontekst. Vi mener, at det er på tide at vende strømmen, så vi i endnu større grad udvikler gode, behovsafmålte teknologier med et dansk udspring - produceret af danske virksomheder.

Naturligvis sideløbende med at vi stadig har et blik for nye og spændende teknologier fra for eksempel Japan og andre lande, hvor de også arbejder målrettet med udvikling af ny velfærdsteknologi. Behovet for nye og bedre løsninger er globalt, og heri ligger også fortsat et stort, uudnyttet eksportpotentiale for danske virksomheder.

Kompetenceudvikling af frontpersonale
Det er derudover fortsat vigtigt at have fokus på kompetenceudvikling, så man sikrer, at de, der skal arbejde med teknologierne, bedre forstår potentialet i dem og har den fornødne viden og kompetencer til at sikre teknologierne reelle anvendelse. Dermed nedsætter man også risikoen for, at de indkøbte teknologier blot står efterladt i et hjørne og samler støv (som de desværre gør en række steder i dag).

Vores egen undersøgelse viser også, at man i kommunerne oplever, at accept af teknologi hos personale - og ikke borgere - i plejesektoren er en barriere, når det handler om at indfri potentialerne inden for velfærdsteknologi. 

Af samme årsag har vi også valgt at lancere en ny, virtuel platform, som skal være med til at lette vejen for succes med velfærdsteknologi i de danske kommuner. Tanken er, at man via virtual reality giver plejepersonale en indlevende og grundig introduktion til velfærdsteknologi, så de opnår en større viden om, hvad der findes og hvordan det skal bruges.

Gevinstdokumentation, tak
Endeligt er det også væsentligt, at vi vedbliver med at arbejde med dokumentation. Enhver ansvarlig kommunalbestyrelse og lokalpolitiker vil forståeligt gerne have sikkerhed for sine investeringer i velfærdsteknologi. Og det skal vi være bedre til at give dem. 

Her er der givetvis igen brug for fonde og lignende, som kan understøtte storskalaafprøvning og dokumentation af velfærdsteknologi, som for eksempel den tidligere ABT-fond.

Den form for national projektstøtte vil ikke alene skabe den nødvendige dokumentation i forhold til kommunernes behov, men også give de producerende virksomheder et solidt og veldokumenteret hjemmemarked som udgangspunkt for den globale afsætning. Gevinstdokumentation vil derved også kunne tjene et erhvervsfremme formål.