Christian Kemp har sagt ja til stillingen som vicedirektør i annoncebureauet Render.
Det fremgår i en artikel af MediaWatch.
Christian Kemp har tidligere været administrerende direktør for Discovery Danmark i perioden 2013-2020, men blev opsagt grundet omorganisering og valgte i februar i år at blive selvstændig. Fremover skal han være med til at indfri Renders internationale ambitioner.
"Christian Kemp har en profil og en baggrund, der matcher den rejse, Render står over for. Vi har allerede fået de første internationale kunder, og vi forventer voldsom vækst de kommende år. Her kommer vi til at få stor gavn af Christians strategiske og ledelsesmæssige erfaring til vores fortsatte rejse og ekspansion," udtaler Renders administrerende direktør Michael Jeppesen.
Render blev stiftet i 2017 af journalist Michael Jeppesen og udvikler digitale markedsføringsløsninger baseret på data og automatiseringsprocesser.
- Kommunernes udgifter til Microsoft er næsten fordoblet på seks år: "Det er en ret voldsom stigning"
- Psykiatrifonden: Fire ud af ti unge bruger chatbots som terapeut. Det er på tide at sætte et sikkerhedsnet op
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- DTU-rektor: AI-spareplaner på universiteterne vil føre til dårligere forskning
- Ugens digitalchef: Sådan bruger vi kunstig intelligens i sundhedsvæsenet




















