Mikael Vissing
Peder MeisnerTidligere Netdoktor-formand tiltræder nyoprettet post hos KFUM’s Sociale Arbejde

Mikael Vissing er KFUM’s Sociale Arbejdes nye – og første – forretningschef.
Det oplyser organisationen i en pressemeddelelse.
"Jeg glæder mig til at træde ind i rollen som forretningschef i en organisation, der gør en så betydelig forskel for mennesker i sårbare livssituationer," udtaler Mikael Vissing og fortsætter:
"Jeg ser frem til at bidrage til at styrke KFUM's Sociale Arbejdes økonomiske råderum og sikre, at vores indsatser når endnu længere ud – med respekt for organisationens stærke værdigrundlag."
Mikael Vissing har tidligere været tilknyttet blandt andet Rambøll og KMD samt ageret direktør og bestyrelsesformand for Netdoktor. De sidste syv år har han fungeret som investor, bestyrelsesmedlem og rådgiver i diverse teknologi-startups.
"Økonomi og rammevilkår på det sociale område bliver i stigende grad kompleks. Derfor har vi oprettet stillingen som forretningschef, og i et solidt felt af gode kandidater har vi valgt Mikael Vissing, som er en erfaren leder med en stor værktøjskasse," udtaler generalsekretær Peder Meisner.
KFUM’s Sociale Arbejde er en af Danmarks største sociale diakonale organisationer med knap 250 sociale institutioner og tilbud, 1.200 ansatte og 2.500 frivillige landet over. Tilbuddene omfatter behandling, forebyggelse, rådgivning samt støtte- og omsorgstilbud for folk i alle aldre.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Kommunernes udgifter til Microsoft er næsten fordoblet på seks år: "Det er en ret voldsom stigning"
- Psykiatrifonden: Fire ud af ti unge bruger chatbots som terapeut. Det er på tide at sætte et sikkerhedsnet op
- DTU-rektor: AI-spareplaner på universiteterne vil føre til dårligere forskning
- Ugens digitalchef: Sådan bruger vi kunstig intelligens i sundhedsvæsenet



















