Huawei: ”Vi har lige så meget at gøre med vores regering som alle andre”

LOBBYISME: Danske politikere gyser ved tanken om at overlade 5G-netværket til Huawei, der måske (ikke) samarbejder med den kinesiske efterretningstjeneste. Vi har intet at skjule, lyder det fra tech-giganten til åbningen af nyt cybercenter i Bruxelles. 

Foto: Fred Defour/Ritzau Scanpix
Malte Bruhn

BRUXELLES: Den kinesiske industrigigant Huawei har åbnet ny filial i Europas magthovedstad Bruxelles.

Huawei Cyber Security Transparency Center hedder den nye afdeling, der ligger et par minutters gågang fra Europa-Parlamentet og et stenkast fra EU-Kommissionen.

Med det nye center vil Huawei åbne sig yderligere overfor de beslutningstagere, der kommer og går i Bruxelles. 

Og det er der god grund til. 

For indenfor de næste par år skal flere af EU-landene, herunder Danmark, beslutte sig for, om Huawei skal være med til at opbygge og styre den næste og femte generation (5G) af landenes mobilnetværk. 

Tanken om at lade et kinesisk firma stå for så afgørende dele af infrastrukturen har dog fået det til at løbe koldt ned af ryggen på eksperter og politikere på tværs af landegrænser og partifarver. 

Bekymringen er, at der i Kina findes en lov, der kan tvinge kinesiske firmaer til at udlevere data og hemmelige oplysninger til den kinesiske regering og efterretningstjeneste. 

Der er for langt til Kina 
Selve cybercenteret, der tirsdag fejrede første åbningsdag med rundvisning, taler og pindemadder, virker dog ikke videre skræmmende.

På væggene hænger der store fladskærme, der fortæller om teknikken bag Huaweis 5G-teknologi. 

En mindre skærm viser en film om firmaets direktør Ren Zhengfi, der selv grundlagde firmaet i 1987. I dag er han øverste chef for over 100.000 ansatte i 20 lande.  

Filmen klipper til billeder af smilende kinesiske ingeniører i hvide kitler, der står i en enorm fabrikshal omringet af sorte kabinetter, der blinker grønt og rødt og gult.

Det egentlige formål med det nye center skal dog ikke findes i stueetagen. Ovenpå er der blevet bygget en række it-laboratorier og test-centre.

Her kan Huaweis kunder og deres teknikere komme forbi og rode med firmaets algoritmer og koder. Al Huaweis 5G-software kan kigges efter i sømmene, fortæller John Suffolk, der er Senior Vice President og Global Cyber Security officer for Huawei.

”For vi har intet at skjule.”

Det siger han, da jeg møder ham efter den officielle pressekonference, hvor han har besvaret spørgsmål fra Financial Times, Bloomberg News og The Guardian.  

”Med det nye center giver vi vores kunder fuld adgang til vores 5G-teknologi. Vi holder ikke øje med, hvad de laver, når de er her. Vi synes, det er vigtigt at give fuldstændig indsigt i vores systemer til dem, der gerne vil arbejde med os,” siger Huawei-bossen, der i 2011 kom til virksomheden fra en stilling som it-chef i den britiske statsadministration.  

”Vi har lignende centre i Kina. Men der er lidt for langt til Kina for mange af vores europæiske kunder,” siger han.  

Frygt for spionage 
John Suffolk vil ikke fortælle, om der er booket laboratorie-tid til nogle af Huaweis danske kunder.

Men det er langtfra umuligt. 

I dag arbejder Danmarks største telekommunikationsvirksomhed TDC sammen Huawei. Sammen driver de Danmarks 4G-netværk.

Og i fremtiden er der mulighed for, at det dansk-kinesiske samarbejde bliver endnu stærkere, når TDC - i samarbejde med Forsvarets Efterretningstjeneste - skal afgøre, om Huawei også skal være med til at opbygge den næste og femte generation af vores mobilnetværk.

Teknologien forventes blandt andet at kunne facilitere selvkørende biler og fjernstyrede sygehus-operationer. 

Ved første øjekast burde der ikke være så meget at diskutere. Huawei er det eneste firma, der i dag kan levere et fuldt funktionsdygtigt 5G-netværk. 

Men Huawei, der er verdens største producent af telekommunikationsudstyr, er blevet sat under lup i flere vestlige lande på grund af frygt for kinesisk spionage.

”Frygten er, at kineserne kan tvinge et firma som Huawei til at overvåge, manipulere eller slukke for kritisk infrastruktur i de lande, hvor de er installeret,” sagde André Ken Jakobsson, der forsker i hybrid krigsførelse ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, til dr.dk i februar.

Kan angribe togdrift, biltrafik og sygehuse 
Frygten for at blive overvåget har blandt andet fået Australien og New Zealands regeringer til på forhånd at afvise Huawei som landets nye 5G-udbyder.

Et eksempel Danmark burde følge, lyder det fra Enhedslistens forsvarsordfører Eva Flyvholm. Hun er ligesom resten af medlemmerne i Folketingets Forsvarsudvalg og forsvarsminister Claus Hjorth Frederiksen meget betænkelige ved at lade Huawei komme ind på det danske 5G-marked.

”Frygten for at lade Huawei drive vores digitale infrastruktur bunder i, at det kan give den kinesiske efterretningstjeneste adgang til vores personoplysninger. Når udenlandske virksomheder kontrollerer vital infrastruktur, giver det mulighed for at lamme vores togdrift, vores biltrafik og sygehusvæsen,” siger hun.

I Danmark er der ikke mulighed for direkte at forbyde teleselskaberne at købe udstyr hos en specifik producent, man er bekymret for, sådan som andre lande har gjort det med Huawei.

Den såkaldte NIS-lov giver udelukkende myndighederne udvidede beføjelser til at få indsigt i aftaler mellem teleskaber og udstyrsleverandører.

Lukker, hvis regeringen vil have data 
Tilbage i Bruxelles ved et stort anlagt pressemøde er der en journalist fra det amerikanske erhvervsmedie Bloomberg, der spørger, om ”Huawei har opfordret regeringen i Beijing til at ændre eller præcisere de love, der giver regeringen mulighed for at kigge jer over skulderen”?  

Det er Vincent Pang, præsident for Huawei i Vesteuropa, der svarer. Hans stemmeføring er bestemt, og han taler højt ind i mikrofonen fra hans plads på podiet.

”Vi har sagt det mange gange før: Vi har aldrig nogensinde fået en ordre fra regeringen om at sende udenlandsk data tilbage til Kina. Det er ikke bare noget, vi siger. Det er et faktum.”

Han pointerer, at Huaweis direktør Ren Zhengfi har sagt offentligt, at han vil lukke firmaet, hvis han bliver tvunget til udlevere data til den kinesiske efterretningstjeneste. 

Samme budskab kommer fra John Suffolk efter pressemødet.

”Vi har ligeså meget at gøre med den kinesiske regering, som alle andre virksomheder har at gøre med deres regeringer.”

Han henviser til, at der i USA og Storbritannien findes lignende love, der også giver myndighederne mulighed for at kigge på firmaers data. De bruges for eksempel til at forebygge terror.

”Huawei er det mest åbne, gennemsigtige firma på cyberområdet. Vi har flere evalueringer end alle andre. Vi deler vores teknologi med flere end alle andre. Så hvis du som land vil sænke din risiko, så vælg Huawei. For alle holder øje med os, fordi folk tror, at vi ’the bad guy'," siger John Suffolk. 

Ingen 'smoking gun' 
Eva Flyvholm kender godt til overvågningslovene i de andre lande.

Hun påpeger, at Danmark bestemt også skal være kritiske overfor amerikanske 5G-virksomheder. 

Hun fortæller, at hun ikke har meget til overs for Huaweis ”markedsfremstød” i Europa.

Men hun anerkender, at der ikke er nogen beviser for, at Huawei har samarbejdet eller vil komme til at samarbejde med den kinesiske efterretningstjeneste.  

”Der ikke nogen ’smoking gun’. Og der har ikke været nogle konkrete eksempler på, at de er blevet brugt til spionage. Men vi ved, at der er mulighed for det, og det er uholdbart,” siger hun.

Forsvaret Efterretningstjeneste har tidligere oplyst til Ritzau, at Huawei er på "de danske sikkerhedsmyndigheders radar," når det gælder udbygningen af 5G-nettet, og at de er opmærksomme på den "dynamik, der er imellem selskaber i Kina og den kinesiske stat."

TDC har sagt til Børsen, at de endnu ikke er afklaret om, hvorvidt de vil fortsætte samarbejdet med Huawei, når deres seksårige kontrakt udløber senere i  år. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Eva Flyvholm

Fhv. MF (EL) og medlem, Dataetisk Råd
cand.scient.adm. i offentlig administration og internationale udviklingsstudier (Roskilde Uni. 2009)

0:000:00