Brian Arreborg Hansen er ny kontorchef i Økonomistyrelsens kontor for Business Intelligens og Arkitektur (BIA).
Det oplyser Økonomistyrelsen på LinkedIn.
Kontoret, som Arreborg Hansen fremover skal stå i spidsen for, har som sine kerneopgaver at udbrede de fællesstatslige it-systemer i staten og selvejesektoren, samt at bruge data fra systemerne til at træffe beslutninger ud fra.
Data og ultraløb
Arreborg Hansen kommer fra en stilling som kontorchef i Styrelsen for Datasikkerhed og Effektivsering, hvor han blandt andet havde ansvar for fire delprogrammer under grunddataprogrammet og programledelse af SDFE's bidrag til Skatteministeriets nye ejendomsvurderingsmodel.
Foruden sit virke som embedsmand er Arreborg Hansen også ultralandsholdsløber og har blandt andet vundet danmarksmesterskabet i 100 kilometer ultraløb i 2019.
Han ser nu frem til at sætte data og digitalisering på dagsordenen:
”Jeg tror helt grundlæggende på, at der er et stort effektiviseringspotentiale i data og digitalisering i den offentlige sektor. Både ved at sætte strøm til administrative processer og ved at træffe kloge og dataunderstøttede beslutninger. En dagsorden jeg har arbejdet med i årevis. Økonomistyrelsen har både systemerne og musklerne til at sætte den dagsorden på den helt store klinge.”
Tidligere har Arreborg Hansen blandt andet arbejdet i Miljøministeriet og var fra 2005 til 2007 studentermedhjælper i Venstre.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Kommunernes udgifter til Microsoft er næsten fordoblet på seks år: "Det er en ret voldsom stigning"
- Psykiatrifonden: Fire ud af ti unge bruger chatbots som terapeut. Det er på tide at sætte et sikkerhedsnet op
- DTU-rektor: AI-spareplaner på universiteterne vil føre til dårligere forskning
- Ugens digitalchef: Sådan bruger vi kunstig intelligens i sundhedsvæsenet


















