Torsten Schack: Innovér først, så innoverer vi efter

DEBAT: Vi politikere skal ikke foregribe teknologiens gang og kickstarte usikre iværksætterprojekter. Det er markedets opgave at innovere først, så skal det offentlige nok følge efter, skriver Torsten Schack Pedersen (V).

Af Torsten Schack Pedersen
It- og erhvervsordfører for Venstre

Jeg kunne faktisk ikke være mere enig med Ejvind Jørgensen, formand for Dansk IT’s tænketank: regeringens opgave er at gøre relevant lovgivning digitaliseringsparat.

Derfor har Sophie Løhde fået stillet den ene halvdel af Finansministeriet til rådighed med det eksplicitte formål at modernisere og effektivisere den offentlige sektor.

En konkret og målbevidst opgave
Samtidig er jeg uenig i Anders Colding-Jørgensens påstand om, at det nye disruption-råd er ”et tåget foretagende”.

Det nye disruptionråd – og den nye minister for offentlig innovation, for den sags skyld – skal pege på, hvordan Produktivitetskommissionens og IKT-vækstteamets anbefalinger bør føres ud i livet.

Og ikke mindst skal de pege på, hvordan vores lovgivning kan tilpasses en befolkning af AirBnB’ere i en verden fordoblet af Internet of Things.

Det er en i allerhøjeste grad konkret, operationaliseret og målbevidst opgave, Sophie Løhde og disruption-rådet er stillet overfor.

Vi skal ikke opfinde robotter
Jeg tror, Colding-Jørgensens tvivl beror på en misforståelse af regeringens imødekommelse af de disruptive teknologier. Selvfølgelig skal disruptive teknologier ikke opfindes af statsapparatet.

Det er ikke politikere og embedsmænds opgave at opfinde nye robotter og apps, ligesom det heller ikke er deres opgave at sælge popcorn eller drive cykelværksteder.

Det er derimod statens opgave at opfange og omfavne de nye teknologier og hurtigst muligt lade dem afspejle i en liberal lovgivning og i kompatible offentlige systemer.

Markedet skal innovere først
Laila Pawlak nævner i sit i øvrigt velskrevne indlæg, at 82 procent af danske iværksættere ifølge en analyse af Iværksætterforeningen ikke føler, at politikerne har nok fokus på iværksættere og deres vilkår.

Til det kan jeg kun sige: Jeg arbejder på at få mere digitalisering i det offentlige og få bredbånd ud i alle ender af Danmark, få reformeret erhvervsfremmesystemet, få konkurrenceudsat flere offentlige opgaver, få fjernet unødige afgifter for erhvervslivet, få tilskyndet markedsrettede uddannelser og få skaffet mere risikovillig kapital til iværksættere. Og ting tager tid.

Men hvis forventningen er, at jeg som politiker skal foregribe teknologiens gang og accelerere endnu ufødte iværksætterprojekter, bliver svaret et liberalt nej. Det er markedets opgave at innovere først, og så skal det offentlige nok innovere efter. Det gør vi nu.

Og ja: Af og til bliver vi som politikere overhalet indenom af en ny teknologi eller en ny forbrugeradfærd, vi ikke havde set komme. Det må bare ikke få os til at glemme, at det ikke er vores opgave at fremtidsgætte med skatteborgernes penge.

Vi skal ikke pumpe umodne markeder eller kickstarte usikre projekter. Men når teknologien er her, og vi véd at den varer ved – så skal det offentlige rykke hurtigt efter og tilbyde kompatible love og kompatible offentlige systemer.

Og det er det, der sker nu. Erhvervslivet fortæller os det, konsulentrapporter fortæller os det, og borgerne har allerede længe stemt med tommeltotterne.

Ida Auken havde ingen grund til at mistænke os for at ville skrive vores nye regeringsgrundlag med en Nokia 3310. Digitalisering og innovation er tænkt ind i regeringsgrundlaget fra første til sidste linje.

Så Ida: Vi er jo langt hen ad vejen enige om, hvad der skal gøres ved de offentlige systemer. Nu har vi ministrene og rådgiverne til det – så lad os samarbejde om at få det gjort.

Forrige artikel Forsker: iPads i folkeskolen skaber ikke fremtidens programmører Forsker: iPads i folkeskolen skaber ikke fremtidens programmører Næste artikel Disruption-ekspert: Sådan skaber robotter arbejdspladser Disruption-ekspert: Sådan skaber robotter arbejdspladser
Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere, og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots, og lade maskinen om at træffe afgørelser?