Margrethe Vestager
Thierry BretonVestager vil skifte kommissærpost ud med topjob i Den Europæiske Investeringsbank

BRUXELLES: En udskiftning kan være på vej på den danske plads i EU-Kommissionen, efter Margrethe Vestager har lagt billet ind på jobbet som den næste chef for Den Europæiske Investeringsbank (EIB), der er en af verdens største finansielle institutioner.
Tirsdag bekræftede den tidligere radikale leder over for Financial Times, at hun er indstillet som kandidat til at overtage topjobbet. Posten bliver ledig ved udgangen af året, når nuværende EIB-chef, tyske Werner Hoyer, træder tilbage.
Vestager glæder sig over, at den danske regering har foreslået hende som deres bud til holdet af håbefulde, der nu skal gennem en nøje granskning.
”Jeg kan bekræfte, at jeg står til rådighed for den vurdering, og at jeg afventer bankens processer og næste skridt,” lød det tirsdag fra Vestager i en udtalelse.
Hendes kollega Thierry Breton, der er EU’s indre markedskommissær og ofte bliver beskrevet som lidt af en rival til Vestager, ønskede hende tillykke med beslutningen.
Congratulations Margrethe @vestager for being Denmark’s pick for upcoming @EIB Presidency.
— Thierry Breton (@ThierryBreton) June 20, 2023
For Denmark, it could not have been a better choice. https://t.co/KwfKEqh1sM pic.twitter.com/J5K61bKge0
Vestager har været konkurrencekommissær i EU-Kommissionen siden 2014, hvor hun hurtigt blev en af de største profiler i Bruxelles, særligt kendt for sin hårde linje mod de store spillere i Silicon Valley. Siden 2019 har hun også haft titel af ledende næstformand i Kommissionen.
Hendes baggrund som økonom og tidligere rolle som økonomi- og indenrigsminister i Helle Thorning-Schmidts (S) regering gør hende godt rustet til jobbet. Men hun er oppe imod andre tunge kandidater. Tidligere finansminister i Italien Daniele Franco og to siddende EIB-næstformænd er i spil. Også den spanske regering har meldt, at de har en kandidat på bedding.
Feltet er åbent for kandidater indtil udgangen af måneden. Den heldige vinder vil blive udpeget af EU’s finansministre.
Ny dansk vikar
Bliver Vestager godkendt som en del af feltet, vil hun skulle tage orlov fra EU-Kommissionen, mens udvælgelsesprocessen kører. Får hun jobbet, skal den danske regering finde en ny at sende til Bruxelles i det års tid, der vil være tilbage, inden den næste EU-Kommission træder til sidst i 2024.
Den Europæiske Investeringsbank er verdens største multilaterale investeringsbank. Den er drevet af medlemslandene i EU og er aktiv i 140 lande.
Banken har eksisteret siden 1958, hvor den blev skabt for at kunne støtte Unionens målsætninger med rede penge. Størstedelen af bankens aktiviteter er målrettet EU-medlemslandene til blandt andet at finansiere forskning, innovation, erhvervsliv, grøn omstilling med mere. EIB er dog også en vigtig spiller i mange udviklingslande og i EU’s nabolande. Banken er blandt andet tiltænkt en stor rolle i genopbygningen af Ukraine oven på Ruslands invasion.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
Michael Bach Petersen57 årI dag
Generalsekretær, Danes Worldwide, direktør, Den Danske Sommerskole
Søren Amund Henriksen55 årI dag
Executive vice president, KMD (ansvar for strategi, teknologi og kommunikation)
Karen Stæhr73 årI dag
Formand, Forum for ældre og socialtandpleje, medlem, Etisk Råd, fhv. sektorformand, Social- og sundhedssektor, FOA
- Karina Lorentzen Dehnhardt spørgerHvilke initiativer vil ministeren tage, så Danmark også får ført sager mod techgiganterne?

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
- B 84 Anvendelse af kunstig intelligens i forbindelse med behandling af ansøgninger om dansk indfødsret (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- L 111 Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens (Digitaliseringsministeriet)1. behandling
- L 96 Lov om leje (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Her er de nye regeringsudvalg
- Nu er regeringsgrundlaget her: Det lagde de fire partiledere vægt på


















