Vilhelmsen: It i folkeskolen må ikke øge uligheden

Af Annette Vilhelmsen (SF)
Undervisningsordfører

Det siger sig selv, at de kommuner, der stiller de digitale værktøjer til rådighed for eleverne, i højere grad er med til at udligne uligheden mellem eleverne end de kommuner, som vælger "Bring Your Own Device-strategien".

Computer, tablets og mobiltelefoner er blevet en del af børn og unges liv. Det er blevet en nødvendig del af skolearbejdet og en stor del af det sociale liv.

I folkeskolen anvendes digitale platforme i mange fag. For at kunne deltage og få størst muligt ud af undervisningen skal eleverne evne at håndtere teknologien, samtidig med at de skal være kritiske over for den store mængde af viden, de kan hente via platformene.

Folkeskolens formål er klart: I §1, stk. 3 står der: ”Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.” Det er derfor vigtigt, at man gør sig klart, at de digitale platforme er med til at understøtte folkeskolens formål – og at it er et værktøj, en platform og et sprog i sig selv.

It i folkeskolen er uomgængeligt, fordi det i dag er forudsætningen for at være deltager i demokratiet og i offentligheden. Det er ikke længere nok at kunne læse og regne for at være en oplyst medborger. Modtagelse af post fra det offentlige, kontakt med uddannelsesinstitutioner, arbejde, debatfora, avislæsning – alt foregår efterhånden online.

Derfor har vi som samfund ansvar for, at vores børn lærer at håndtere teknologien. Og ikke bare håndterer den som et håndværk - eleven skal udvikles til at være medskaber i de uendelige muligheder teknologien har.

Må ikke øge ulighed
Vi skal passe på, at digitaliseringen i folkeskolen ikke bliver endnu en måde, hvorpå uligheden øges mellem de ressourcestærke og de mindre ressourcestærke. Nogle børn kommer fra hjem, hvor der ikke er økonomisk råderum til at stille computer eller tablet til rådighed. Det medfører, at de forudsætninger, børnene har i mødet med it, er vidt forskellige.

De børn, som har haft teknologien til rådighed i hjemmet, har langt bedre forudsætninger for at anvende og opnå udbytte af it-baseret undervisning. Vi er nødt til at sikre, at lærerne evner at lære børnene, hvordan de håndterer og arbejder kritisk og kreativt med teknologien.

"Bring Your Own Device-strategien", som anvendes af mange kommuner, kræver ikke blot, at lærerne kan anvende og undervise børnene i at anvende teknologierne. Det kræver også, at de programmer, der anvendes, er kompatible med de anvendte platforme.

I den forbindelse er det vigtigt at gøre sig overvejelser, om programmerne kræver økonomiske udgifter. Mange kommuner har valgt at bruge gratisprogrammer, og det ser jeg som vejen frem, idet det hverken pålægger forældre eller kommuner ekstraudgifter. Det siger sig selv, at de kommuner, der stiller de digitale værktøjer til rådighed for eleverne, i højere grad er med til at udligne uligheden mellem eleverne end de kommuner, som vælger "Bring Your Own Device-strategien".

Fra ABC til it i folkeskolen 
ABC er stadig centralt lærdom. It er ikke svaret på alt. Slet ikke, hvis teknologien alene bruges, som at sætte strøm til den gutenbergske tradition. Lige så vel som ABC kan læres og gentages og anvendes kreativt, kritisk og funktionelt, så kan it i undervisningen også bruges og misbruges. Jeg ser frem til, at man på skolerne får vedtaget digitale handlingsplaner.

Disse planer skal kommunerne bakker op om – først og fremmest, hvad angår lærernes didaktiske kvalifikationer, dernæst via det materiel, der stilles til rådighed, og den etik, der skal være med til at sikre, at eleverne reelt oplever, at den digitale verden også kan medvirke til ”… åndsfrihed, ligeværd og demokratisk deltagelse”.