Fødevareministeriets topembedsmænd tog til genmæle i minksagen: ”Det forudsætter, at man kan høre tonerne, hvis man skal lytte med på musikken”

Var ikke forberedt

Miljø- og Fødevareministeriets departementschef, Henrik Studsgaard, blev af samme grund overrasket, da det på koordinationsudvalgsmødet begyndte at stå klart, at regeringen ville beslutte at aflive alle mink.

Da Mogens Jensens embedsmænd havde arbejdet ud fra et scenarie, der ikke krævede nyt lovgrundlag, var departementschefen derfor heller ikke opmærksom på hjemmelsproblematikken, forklarede han.

”Jeg var ikke forberedt eller klædt på til at sige noget om det eller have en mening om det,” sagde Studsgaard under sin genafhøring.

Stemningen var alvorstung. Vi var chokerede. Der var ingen af os, der havde troet, at det ville være beslutningen.

Tejs Binderup
Afdelingschef i det daværende Miljø- og Fødevareministerium

Minkkommissionens udspørger spurgte fredag også både Henrik Studsgaard og Tejs Binderup ind til deres kendskab til en korrespondance mellem Rigspolitiet, Justitsministeriet og Sundhedsministeriet den 3. november.

I korrespondancen fremlagde Justitsministeriets departementschef, Johan Kristian Legarth, et udkast til en ”minkplan” i tilfælde af, at alle mink skulle slås ned.

Det blev de to topembedsmænd i Miljø- og Fødevareministeriet dog ikke involveret i, forklarede de selv.

Samlet set blev embedsmændene derfor også overrasket, da regeringen traf beslutningen om at slå alle dyrene ned på koordinationsudvalgsmødet.

”Stemningen var alvorstung. Vi var chokerede. Der var ingen af os, der havde troet, at det ville være beslutningen,” sagde Binderup om et internt møde i ministeriet, der blev afholdt i umiddelbar forlængelse af mødet i koordinationsudvalget 3. november.

Afviste beskyldning fra Bertelsen

Det er ikke første gang, at embedsmændene i Miljø- og Fødevareministeriet har forklaret, at de blev overrasket over regeringens beslutning.

Flere af vidnerne har fortalt det samme under afhøringerne i efteråret, og det var noget, som Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, erklærede sig meget uforstående over for under sin genafhøring.

Både fordi, at risikovurderingen fra Statens Serum Institut ifølge Bertelsen var så klar, som den var.

Men i høj grad også fordi, at Miljø- og Fødevareministeriet efter Bertelsens opfattelse allerede i slutningen af september 2020 på et møde i regeringens økonomiudvalg blev bedt om at forberede flere scenarier - herunder et ”worstcase-scenarie”, der indebar aflivning af alle mink.

Bertelsen konstaterede i den forbindelse, at ”man kunne have sparet mange for meget”, hvis ”man” så rent faktisk ”havde været beredt” på dette scenarie i starten af november.

Og at det derfor også er en ”fejlangivelse”, hvis der bliver skabt et indtryk af, at idéen om at aflive alle mink kom ud af det blå i starten af november.

Minkkommissionen testede fredag dette argument på de tre vidner fra Miljø- og Fødevareministeriet, der foruden Henrik Studsgaard og Tejs Binderup talte kontorchef Paolo Drostby.

Udspørger Jakob Lund Poulsen spurgte således de tre embedsmænd om de havde hørt om, at finansminister Nicolai Wammen (S) skulle have instrueret Fødevareministeriet i at forberede forskellige scenarier og få overblik over mulige værktøjer vedrørende mink.

Det afviste de alle tre, at de havde hørt noget om.

Almindelig kendt, at der ikke var hjemmel

Embedsmændene i Fødevareministeriet fortalte allerede tidligt under efterårets afhøringer, at man i flere måneder op til november 2020 var af den klare opfattelse i ministeriet, at det ville kræve ny lovhjemmel at aflive alle danske mink.

Det gentog de tre embedsmænd fredag. Og de mente også, at de havde givet denne information videre til de øvrige relevante ministerier og til regeringen.

”Efter min opfattelse var det almindeligt kendt på Slotsholmen, at vi ikke mente, at der var hjemmel til at aflive alle mink,” sagde kontorchef Paolo Drostby blandt andet.

Vidnerne konstaterede i samme ombæring, at der heller ikke var nogen af de øvrige ministerier, der blev chokeret eller overrasket, da man i de efterfølgende dage begyndte at forberede et lovgrundlag.  

Som nævnt tidligere var det dog alligevel ikke noget, som Henrik Studsgaard var opmærksom på under mødet i koordinationsudvalget den 3. november 2020.

Efter min opfattelse var det almindeligt kendt på Slotsholmen, at vi ikke mente, at der var hjemmel til at aflive alle mink.

Paolo Drostby
Kontorchef i det daværende Miljø- og Fødevareministerium

Selvom han havde læst om den manglende hjemmel i forbindelse med nogle møder i slutningen af september og starten af oktober, var det ikke en ”aktiv” viden for ham under mødet, fortalte departementschefen under sin genafhøring.

”Jeg læser flere tusinde sider hver måned, og jeg ikke bare hive det hele op fra hukommelsen, som det passer mig,” sagde Studsgaard, der efter eget udsagn ikke var forberedt på, at der på mødet skulle drøftes et scenarie, hvor alle mink skulle aflives.

Ikke en dårlig sag

Men hvorfor valgte man så ikke at orientere Statsministeriet om den manglende hjemmel i de efterfølgende dage? ville udspørger Jakob Lund Poulsen vide

Og hvorfor skrev man det ikke ind i talepindene til pressemødet den 4. november, at der udestod et arbejde med at sikre lovgrundlaget?

Svaret fra embedsmændene var, at man i disse dage ikke så den manglende hjemmel som et problem.

Det skyldtes, at man jo var af den opfattelse, at både regeringen og alle de øvrige ministerier godt vidste, at der manglede hjemmel, og at dette i øvrigt også afspejlede sig i indsatsen, hvor man ikke gennemførte tvangsaflivninger uden for zone 1 og zone 2, lød forklaringen.

”Forberedelsen af lovforslaget var bare en eksekvering af regeringens beslutning. Der er ikke nogen på det her tidspunkt, der opfatter det som en dårlig sag,” forklarede Tejs Binderup.

Både han og Paolo Drostby henviste i den forbindelse til, at Statsministeriet heller ikke reagerede med særlige bemærkninger, da man varslede hastelovforslaget lørdag den 7. november.

”Jeg fik nærmest det indtryk, at han ventede på mit opkald,” sagde Paolo Drostby om hans kontakt til en embedsmand i Statsministeriet selvsamme lørdag.

De tre topembedsmænd forklarede derfor, at man først blev opmærksom på, at sagen var problematisk mandag den 9. november 2020, da det stod klart, at kommunikationen til minkavlerne kunne misforstås.

Med hensyn til talepindene til pressemødet argumenterede embedsmændene for, at et pressemøde ikke har nogen retsvirkning, og at det derfor primært blev opfattet som et værktøj til at melde regeringens beslutning ud.

De anerkendte dog, at man med fordel kunne have ”præciseret”, at der blev arbejdet med at skaffe lovgrundlag på de såkaldte zone 3-farme.

Fredagens genafhøringer var også Minkkommissionens sidste, og Fødevareministeriets embedsmænd fik dermed det sidste ord fra Retten på Frederiksberg.

Kommissionen trækker sig nu tilbage for at skrive sin beretning. Den forventes at blive præsenteret i juni.