Forfatter om udflytning: Selv topembedsmænd ved ikke, hvad meningen er

DEBAT: Debatten om udflytning er alt for overfladisk. Den mangler faktabaseret viden. Politikere henviser til bedre balance uden at dokumentere det, lokale medier er kritikløse medløbere og topembedsmænd oplever meningsløshed, skriver forfatter Egon Clausen, der står bag en bog om udflytningen.

Af Egon Clausen
Forfatter

Debatten om udflytningen af statslige arbejdspladser er som et hus uden syldsten. Det vil sige et hus uden fundament. Dem var der en del af i gamle dage. Der boede almuen, og den boede elendigt: Gavlene sank. Murene skred ud. Væggene revnede. Dørene hang på skæve hængsler, og vinduerne peb af træk.

Sådan er det også med debatten om statslige arbejdspladser. Den mangler et solidt fundament, og derfor piber den i hængslerne. Den lider under mangel på præcise formuleringer, og derfor bliver den skæv. Den mangler faktabaseret viden om, hvad der sker, og derfor er den overfladisk.

Mange skælder ud på vore dages debattører for ikke at være seriøse nok, og noget er der sikkert om snakken, men i dette tilfælde må de ansvarlige politikere bag udflytningen også anklages, for de har været elendige til at oplyse om, hvad der rent faktisk foregår.

Populistiske pro-argumenter fylder debatten
I stedet har de disket op med populistiske formuleringer om det nære samfund, lokal tryghed, bedre balance og den slags plusord, der er beregnet på at gøre indtryk på vore dages åndelige almue.

Men det er at servere stene for brød, og det efterlader den spørgende borger med dynger af ubesvarede spørgsmål.

Hvad menes der for eksempel med udtrykket ”bedre balance”? Forestiller man sig, at en statslig forvaltning bliver mere jysk af at blive flyttet til Viborg, og hvad siger dem på Lolland til det?

Betyder den ønskede nærhed til befolkningen, at lokale virksomheder, såsom storlandbrug, entreprenører og kemiske industrier, vil få lejlighed til at fortolke miljøbestemmelser på en måde, der passer dem bedst?

Den slags spørgsmål får man ikke svar på, blandt andet fordi det grundlæggende beslutningsgrundlag er ukendt. Offentligheden er hverken blevet oplyst om kommissorium eller udvalgsarbejde.

Der har heller ikke været offentlige høringer, og Folketinget har ikke debatteret planerne. Det har bevirket, at meningen med udflytningen har fortonet sig i det uvisse.

Topembedsmænd forstår heller ikke udflytningen
Ja, selv topembedsmænd ved ikke, hvad meningen er.

I Magisterbladet 17. august kan man således læse om en rapport fra konsulenthuset Lundmann med titlen "Bedre balance? Meningsløshed, kamp, involvering og rekruttering", som blandt andet bygger på interviews med nogle af de chefer, der er i gang med en udflytning af styrelser, råd og nævn.

Den dominerende følelse hos disse ledere har været meningsløshed, mismod og afmagt.

”De har ikke kunnet trække på viden og støtte fra deres overordnede,” står der, og de kunne ikke få svar på helt basale spørgsmål eller praktiske retningslinjer for de berørte medarbejdere.

Denne utilstrækkelige kommunikation om elementære forhold er et gennemgående træk ved hele udflytningsprocessen, og den manglende oplysning viser sig også i mediernes dækning af udflytningen.

Styrelser amputeres, og lokale medier fungerer som medløbere
Hvad provinsens dagblade angår, har dækningen hovedsagelig været kritikløs og medløbende.

Hist og her dukker der dog alternative oplysninger op. Rigsrevisionen har således for nylig rettet en sønderlemmende kritik mod Landbrugsstyrelsen, der mistede det meste af sin kompetence som følge af udflytningen, og som end ikke har styr på, hvordan man laver et regnskab.

De Økonomiske Råd har netop meddelt, at det er slemt handicappet efter udflytningen til Horsens. Søfartsstyrelsens behov for lokaler i Korsør er blevet mødt med benspænd af lokale politikere. Skat i Ringkøbing mangler kvalificerede medarbejdere.

Miljøstyrelsen har mistet de fleste af sine medarbejdere, og det samme gælder åbenbart mange andre af de udflyttede styrelser, men en samlet oversigt findes ikke.

Oplysningerne skal indhentes mange steder fra. Så det hele er stykkevist og delt.

De her nævnte mangler præger også den offentlige debat. Uden bindinger til virkeligheden stritter den i alle retninger. At dømme efter indlæggene i dagspressen og på de sociale medier kan man mene om udflytningen, hvad man har lyst til, og det gør man så.

Drømmebilleder får fortsat lov at dominere
Nogle tror, at udflytningerne vil redde de provinsbyer, som kommunalreformen i sin tid lagde øde, og andre forventer tilsyneladende, at forvaltningen af love og regler bliver påvirket af kulturen i den egn, de flyttes til. Andre vil straffe København, fordi den er blevet for stor.

Det er alt sammen løsagtige drømmebilleder, der får lov til at vokse sig store uden at blive modsagt af kendsgerninger. I den aktuelle sag er det dog ikke kun debattørerne, der skal bebrejdes.

Den siddende regering, der har ansvaret for den manglende oplysning om udflytningen, har også en stor del af skylden. Den har opført en ussel rønne uden syldsten. Det bedste råd, man kan give, er: Flyt ikke ind i det hus. Riv det ned, og forlang noget bedre.

Forrige artikel Økonom: Djøf’ernes kontrolmonster æder snart al velfærden Økonom: Djøf’ernes kontrolmonster æder snart al velfærden Næste artikel Fagchef om udflytning: Mellemledere afgør, om ansatte flytter med Fagchef om udflytning: Mellemledere afgør, om ansatte flytter med
Finansministeriet finder ny pressechef

Finansministeriet finder ny pressechef

NAVNE: Søren Langelund er ny presse- og kommunikationschef i Finansministeriet. Han overtager posten fra Sigga Nolsøe, der sagde op med ordene: "Det er en svær stilling at have, hvis man ikke er professionel socialdemokrat".