Minkkommissions-Mette udfordrer Statsministerie-Mette

Et forsøg på at komme et trin ned på dramatikstigen eller slet og ret forberedelsen til en rigsretssag.

Der er forskel på to juraprofessorers opfattelse af det notat, som bisidderne for en række vidner fra Statsministeriet - i alt ni embedsfolk og én minister - afleverede til Minkkommissionen fredag. Det får dog begge professorer til at spærre øjnene op.

I notatet angriber bisidderne for blandt andre statsminister Mette Frederiksen og hendes departementschef Barbara Bertelsen en central præmis i Fødevarestyrelsens vurdering af, at der ikke var lovgrundlag for at beordre alle mink aflivet, da regeringen satte netop dette i gang. Både Miljø- og Fødevareministeriet og Justitsministeriet har ellers tilsluttet sig styrelsens vurdering: Der var ikke lovhjemmel.

Med andre ord sår advokaterne tvivl om hele grundlaget for den Minkkommission, som i øjeblikket afhører 61 vidner, herunder seks ministre, for at afdække, hvad der skete i de dage for nu præcist et år siden, hvor man - i hvert fald midlertidigt - lukkede minkerhvervet i Danmark i en kamp mod coronasmitte og mutation af virus. Bisidderne understreger, at notatet "ikke gengiver overvejelser, der har været i Statsministeriet".

Både professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet Michael Gøtze og professor i forvaltnings- og forfatningsret ved Syddansk Universitet Frederik Waage betragter det dog som udelukket, at bisidderne har sendt notatet uden deres klienters accept.

Dermed kan man sige, at Mette Frederiksen de facto angriber sin egen regerings vurdering af det grundlæggende spørgsmål, om der var lovhjemmel eller ej.

Forsøg på at vælte ministeriers vurdering

Det er et paradoks, mener Frederik Waage:

"Det er en højst bemærkelsesværdig situation, at hun sår tvivl om sine fagministeriers opfattelse. Vi har aldrig før set, at en statsminister stiller sig uden for ministeriernes opfattelse og forsøger at påvirke den via sin advokat".

Vi er på de høje nagler, hvis det var klart ulovligt. Hvis det er mere på vippen, var der ikke pligt til at råbe op og gå i bakgear på samme måde. Så var det noget, man kunne diskutere, og så kommer vi ind i en anden juridisk arena

Michael Gøtze
Professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet

"Det er paradoksalt, at hun på den ene side bakker vurderingen op som statsminister, men på den anden side forsøger at vælte den," tilføjer han.

For officielt anerkender Mette Frederiksen ministeriernes vurdering af, at der ikke var hjemmel til at aflive alle mink, da hun på et pressemøde den 4. november sidste år meldte ud, at det skulle ske.

"Der var en fejl i forhold til en manglende hjemmel, viste det sig," sagde statsministeren så sent som i går mandag.

Og det er indlysende, at hun som statsminister må bakke sine ministeriers vurdering op.

"Det er fagministerierne, der fortolker loven, så hendes officielle holdning som statsminister må være, at der ikke er hjemmel. Alligevel går hun sammen med sin departementschef ud i et helhjertet forsøg på at vælte sine fagministeriers vurdering," opridser Frederik Waage og taler nærmest om to forskellige udgaver af Mette Frederiksen.

"Vi har en sondring mellem Mette Frederiksen som statsminister, hvor hun henholder sig til Justitsministeriets opfattelse, og Mette Frederiksen som mulig anklaget i en rigsretssag, hvor hun stiller spørgsmålstegn ved, om der overhovedet manglede hjemmel".

Vil væk fra "klart ulovligt"

Minkkommissionen har som en af sine opgaver at give en selvstændig vurdering af, om der var lovhjemmel til at aflive alle mink, da det blev meldt ud.

Men det er ikke sikkert, at bisidderne for Mette Frederiksen og hendes embedsmænd for alvor tror på, at det hele kan ende med en konklusion om, at der faktisk var lovhjemmel og dermed slet ikke nogen minkskandale alligevel.

En mindre effekt af notatet kan dog også hjælpe statsministeren og hendes embedsmænd, vurderer Michael Gøtze.

Det er et forsvarsskrift, og man må nødvendigvis tolke det sådan, at de betragter en rigsretssag som en nærliggende mulighed. 

Frederik Waage
Professor i forvaltnings- og forfatningsret, Syddansk Universitet

Han tror, notatet er et forsøg på at flytte hele minksagen fra at handle om, at regeringen gjorde noget, der var klart ulovligt, til at den gjorde noget, hvor der var tvivl om lovligheden.

”Hele formålet kan muligvis være at vise, at nogle jurister kan argumentere for, at der var hjemmel til minkaflivningerne. Dermed er det i hvert fald ikke klokkeklart, at der manglede hjemmel. Hvis det ikke er klokkeklart, falder dramatikniveauet i sagen. Bisidderne forsøger at bringe sagen et trin ned ad trappen fra soleklart til mere tvivlsomt. Vi går fra rødt kort til gult kort i så fald,” siger juraprofessoren.

Ifølge loven har embedsmænd en pligt til at sige fra, hvis de får en ordre, som er ”klart ulovlig”.

”Hvis det var klokkeklart ulovligt, skulle embedsmændene råbe op, og så opstår hele spørgsmålet: Hvis der var nogle, der råbte op, reagerede statsministeren så korrekt på det? Vi er på de høje nagler, hvis det var klart ulovligt. Hvis det er mere på vippen, var der ikke pligt til at råbe op og gå i bakgear på samme måde. Så var det noget, man kunne diskutere, og så kommer vi ind i en anden juridisk arena,” vurderer Michael Gøtze.

Han peger på, at de fire advokat-bisiddere, som har underskrevet notatet til kommissionen,  alle er respekterede navne i advokatbranchen. Mette Frederiksens bisidder, Lars Kjeldsen, har blandt andet været udspørger i Instrukskommissionen og Skattesagskommissionen.

"Når de lægger navn til at sige, at der måske alligevel godt kunne være hjemmel, har de måske efter egen opfattelse allerede demonstreret deres pointe: At det kan diskuteres," siger Michael Gøtze.

Han forventer, at tilgangen vil afspejle sig i det forsvar, vi kommer til at se, når Barbara Bertelsen og Mette Frederiksen skal afhøres i kommissionen.

”Det er, uanset hvad man lægger i notatet, et offensivt forsvar, vi ikke har set før i en undersøgelseskommission,” siger han.

Michael Gøtze læser notatet som "skrevet i ret bløde vendinger" uden en klar konklusion om, hvorvidt der var hjemmel eller ej.

Forbereder retssag

Mens Michael Gøtze mener, det er alt for tidligt at vurdere, om Frederiksen og hendes bisidder nu reelt lægger an til en mulig rigsretssag, ser Frederik Waage klart notatet som en forberedelse på det:

"Ja, det gør jeg. Det er et højst bemærkelsesværdigt træk, det her," siger han.

"Med notatet siger de ret utvetydigt, at der var hjemmel i loven. Det er et forsvarsskrift, og man må nødvendigvis tolke det sådan, at de betragter en rigsretssag som en nærliggende mulighed. Ellers kan jeg ikke forestille mig, at statsministeren vil gå så vidt som at  forsøge at vælte vurderingen fra sit eget fagministerium," siger Frederik Waage.

Hendes officielle holdning som statsminister må være, at der ikke er hjemmel. Alligevel går hun sammen med sin departementschef ud i et helhjertet forsøg på at vælte sine fagministeriers vurdering

Frederik Waage
Professor i forvaltnings- og forfatningsret, Syddansk Universitet

I første omgang har øvelsen dog formentlig til formål at tage noget brod ud af kommissionens konklusion, så en rigsretssag slet ikke bliver en mulighed, vurderer han.

”De ønsker at påvirke kommissionen og så tvivl om hele undersøgelsens eksistensberettigelse. Det værst tænkelige scenarie for statsministeren ville være en konklusion fra kommissionen med en skarphed, som den Instrukskommissionen anlagde over for Inger Støjberg. For bliver den det, har de et alvorligt problem," siger Frederik Waage.

Hækkerup kunne ikke gøre det

Formand for åbenhedsorganisationen Transparency International Denmark, Jesper Olsen, som også er ekstern lektor i offentlig ret, mener, at statsministeren misbruger et princip i dansk ret til egen fordel.

"Hvis en myndighed vurderer, at der er hjemmel til et indgreb over for borgerne, har vi et princip om, at man skal kunne efterprøve den vurdering. Det er for at beskytte borgerne. Nu prøver man at vende det om til i stedet at beskytte magthaverne. Det er helt uden for retsstatens grundpiller, det de har gang i her," siger han.

Frederik Waage kan dog "godt forstå, at Barbara Bertelsen og Mette Frederiksen gør det".

Både fordi Minkkommissionen skal tage stilling til spørgsmålet om lovhjemmel, og fordi der er meget på spil - ikke mindst for statsministeren.

"Men det var næppe noget, som den tidligere fødevareminister eller den nuværende justitsministers bisiddere med mening ville kunne gøre. For de to ministre er jo modsat statsministeren direkte ansvarlige for den juridiske vurdering om hjemmel. Det ville være direkte skizofrent, hvis fødevareministeren nu skulle argumentere for manglende lovhjemmel," påpeger han. 

Bisidderne for Mette Frederiksen og Barbara Bertelsen ville fredag ikke kommentere notatet. Altinget forsøger at få en kommentar fra Mette Frederiksen.