Med forslaget lægges der op til, at Finansudvalget skal: "Følge implementeringen af udvalgte, flerårige forlig eller aftaler for blandt andet at kunne kontrollere, om forliget eller aftalen implementeres i overensstemmelse med de politiske ønsker, har den forventede effekt, og for at kunne følge og kontrollere udgiftsstyringen."  

Altså en slags model, der giver politikerne mulighed for at følge med i, hvordan det går med alt det, de sætter i søen.

Forslaget er et nybrud, som fortjener mere opmærksomhed, end det har fået. For lykkes Finansudvalget, kan det vise sig at få en stor betydning for, hvordan vi udvikler og implementerer politik i Danmark.

Afgørende implementering

Implementeringen af politik er selvsagt afgørende. Det er omsætningen af politiske beslutninger til praktisk handling som i sidste ende (forhåbentligt) skaber positive forandringer for os allesammen. For de politiske aftaler skal følges til dørs. De skal tage rejsen fra fordøren til bagdøren i demokratiets hus.

I dag ser vi politikere iværksætte en række reformer uden nødvendigvis at vide, om de efterfølgende implementeres i praksis, og om de virker efter hensigten.  

Jannie H.G. Kristoffersen
Cheføkonom, Invi

Men der er langt fra politiske visioner til virkelige resultater. Det har vi set nok eksempler på. Se bare folkeskolereformen fra 2013 og de mange proceskrav til lediges kontakt med jobcentrene for at nævne et par eksempler.

I dag ser vi politikere iværksætte en række reformer uden nødvendigvis at vide, om de efterfølgende implementeres i praksis, og om de virker efter hensigten.  

Politikerne kan i dag stille spørgsmål i de forskellige udvalg, men det kræver en ihærdig indsats og et stort overblik og koordination på tværs at samle disse informationer til et egentligt overblik, som er konsistent på tværs af ressortområder. Og da den viden kun kan tilvejebringes ved systematisk evaluering, som skal være tænkt ind fra start, er svarene sjældent fyldestgørende.

Men det kan Finansudvalgets nye model forhåbentligt rokke ved.

Hvis Finansudvalgets forslag implementeres, bliver politikere og ressortministerier i højere grad nødt til at rette fokus mod implementering, udgiftsopfølgning og evaluering.

Det er en god ting, både fordi det gør os klogere på, hvordan det rent faktisk går med implementeringen, og fordi det styrker det politiske ejerskab gennem hele implementeringsprocessen.

Beløn nytænkning

For mig at se er det store spørgsmål, hvordan man rent faktisk designer en model for "systematisk kontrol af implementering af forlig og større politiske aftaler", så den også fungerer efter hensigten.   

Jeg mener, at det er vigtigt, at modellen ikke kun bliver sanktionerende, men også gør klogere. Det er vigtigt, at modellen ikke kun bruges til at banke nogen i hovedet med, men også hjælper til at justere kursen hen ad vejen. 

Den klassiske tilsyns- og kontroltilgang skaber incitamenter til at minimere risiko og fejl – også i politikudviklingen. Og det ville være en fejl.

Jannie H.G. Kristoffersen
Cheføkonom, Invi

For kontrol må ikke blive et mål i sig selv. Man kan sågar sige, at kontrol måske i virkeligheden er et dårligt ord at bruge i denne sammenhæng, for den klassiske tilsyns- og kontroltilgang skaber incitamenter til at minimere risiko og fejl – også i politikudviklingen. Og det ville være en fejl.

For politikerne forsøger i stigende grad at tage livtag med særligt svære og genstridige samfundsproblemer – om det er klimaområdet, børn og unges mistrivsel, de mange unge uden tilknytning til hverken uddannelse eller arbejdsmarked.

Det er vilde problemer, som oftest kræver, at vi prøver ting af, vi ikke har prøvet før. De kræver dialog og ejerskab på tværs af sektorer, ressortområder og forvaltninger.

Og så kræver de et tilbageløb til det politiske niveau, som sikrer, at al den erfaring, der løbende skabes, systematiseres, så det kan understøtte læring og udvikling med rum for at prøve nyt og tilpasse løbende.  

Finansudvalgets nye model kan spille en afgørende rolle i en sådan tilgang til politik. Men det kræver, at den designes på en måde, der belønner nytænkning og mod i politikudvikling og implementering, og som omfavner problemernes kompleksitet og den iboende risiko for at fejle.

Det ville være meget velkomment nybrud.