Debat

Jurist: Lukkethed fremmer fup og svindel i det offentlige

DEBAT: Danmark er en af de mest restriktive lande, når det kommer til åbenhed i myndigheders data. Det kan føre til svindel og nepotisme, skriver jurist og offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen. 

Lukketheden om myndigheders betalinger for varer og tjenesteydelser er næsten en opfordring til nepotisme og svindel, skriver Oluf Jørgensen.
Lukketheden om myndigheders betalinger for varer og tjenesteydelser er næsten en opfordring til nepotisme og svindel, skriver Oluf Jørgensen.Foto: Anders Hviid
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Oluf Jørgensen
Jurist, offentlighedsrådgiver og forskningschef emeritus ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

"Vi skal understøtte den grønne omstilling med gode og frie offentlige data," skriver Stine Leth Rasmussen, vicedirektør i Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, i Altinget.

Det er godt at læse, og på styrelsens hjemmeside er der en beretning om store kommunale besparelser, fordi højdemodellen er frit tilgængelig.

Jeg mindes, at Åbenhedstinget måtte kæmpe i mere end tre år for at få indsigt i data fra højdemodellen. Miljøministeriet var imod, og sagen måtte to gange til Folketingets Ombudsmand, før Miljøministeriet opgav lukketheden.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det er godt, at Klima- Energi- og Forsyningsministeriet nu har en styrelse, der arbejder for at bruge digitaliseringen i offentlighedens tjeneste.

Så mangler vi bare, at Finansministeriet, Justitsministeriet og øvrige ministerier vil gøre det samme.

Den danske skatteforvaltning er meget lukket sammenlignet med andre nordiske lande.

Oluf Jørgsen
Jurist, offentlighedsrådgiver og forskningschef emeritus ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmark er et lukket land 
Rigsrevisionen oplyste i en beretning til Folketinget i marts 2019, at Danmark hører til blandt de mest restriktive lande med hensyn til at åbne for brug af offentlige myndigheders data.

I beretningen omtales, hvordan åbning af detaljerede data om offentligt forbrug kan føre til besparelser. I Storbritannien er der for eksempel udviklet en portal, hvor alle kan få indsigt i udgifterne på tværs af ministerierne.

Det blev dermed synligt, at en række ministerier hvert år bestilte den samme dyre it-rapport fra virksomheden Gartner. Den årlige besparelse ved at samle bestillingen og dele rapporten er fire millioner pund eller godt 33 millioner kroner.

Rigsrevisionen gør opmærksom på, at Danmark er blevet mindre åben i de senere år og særlig lukket på "områder som offentlige udbud og offentligt forbrug," da vi for eksempel ikke har åbnet detaljerede data om offentlige udbud.

Det kan for eksempel være data om de indgåede kontrakter, herunder "vinder af udbuddet og endelig pris". Finansministeriet har en database om statens indkøb og fakturaer, men disse data holdes hemmelige.

Læs også

Kritisabel kontrol af moms 
En meget omtalt sag om svindel i Socialstyrelsen har afdækket mangelfuld kontrol med de tidligere satspuljemidler.

Rigsrevisionen havde påpeget alvorlige brist. Afslutningen i en beretning fra statsrevisorerne (17/2014) om satspuljen lød:

"Undersøgelsen viser desuden, at der mangler et enkelt og gennemskueligt overblik over, hvad satspuljemidlerne anvendes til, så politikere og borgere/offentligheden kan se, hvordan midlerne er fordelt på for eksempel målgrupper, fagområder og typer af indsatser".

Et andet eksempel er Fiskeristyrelsens fordeling af EU-midler. Det fremgår af en beretning fra Rigsrevisionen om tilskud på fiskeriområdet fra oktober 2018, at en række virksomheder og personer inden for fiskeriet har modtaget støtte i strid med reglerne.

Et tredje eksempel: I en beretning om momskontrollen fra april 2020 vurderer Rigsrevisionen, at Skatteministeriets kontrol med virksomheders afregning af moms har været kritisabel.

Streng tavshedspligt
Konsekvensen er stor risiko for manglende momsindtægter for et væsentligt milliardbeløb, og at virksomheder har kunnet fortsætte driften og opbygge momsgæld, selvom de ikke har angivet og betalt moms i årevis.

Den danske skatteforvaltning er meget lukket sammenlignet med andre nordiske lande. I 2005 blev lukketheden forstærket, da afgifter og told kom ind under skatteforvaltningslovens strenge tavshedspligt.

Dermed forhindrer loven, at kontrollen med de enkelte virksomheders afregning af moms med skattevæsenet bliver styrket med offentlighed. Det bliver tværtimod holdt hemmeligt, hvilke virksomheder der opnår en konkurrencefordel ved at undlade momsafregning.

Lukketheden om økonomiske data hænger sammen med en ændring af offentlighedsloven i 2013, der betyder hemmeligholdelse af oplysninger om offentlige myndigheders betalinger for varer og tjenesteydelser.

Ændringen skete uden politisk opmærksomhed ved en diskret tilføjelse i bemærkningerne til paragraf 30 nummer 2 om "klar formodning" for, at en virksomhed vil lide tab ved aktindsigt.

Det forventede tab for virksomheder skyldes, at aktindsigt kan føre til større konkurrence. Argumentet er paradoksalt i et land, der ellers hylder konkurrence.

Folketinget bør sikre ret til aktindsigt
Lukketheden om betalinger er næsten en opfordring til nepotisme og svindel.

I starten af juni sendte jeg en redegørelse til Folketingets Retsudvalg om lukketheden i Danmark. Den hedder 'Hemmeligholdelse i strid med demokratiske principper'.

Redegørelsen omtaler en række lovregler, der modarbejder formålene med offentlighed i forvaltningen. Alle afsnit slutter med anbefalinger om ændringer, der kan bringe lovregler i overensstemmelse med offentlighedsreglernes formål og internationale standarder.

Folketinget bør sikre ret til aktindsigt i offentlige myndigheders betalinger for varer og tjenesteydelser og tage initiativ til at få kortlagt, hvordan den administrative kontrol med økonomiske dispositioner i øvrigt kan styrkes med offentlighed.

Rigsrevisionen, der har grundigt kendskab til økonomisk forvaltning, vil sikkert kunne bidrage med forslag til løsninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Oluf Jørgensen

Offentlighedsrådgiver, forskningschef emeritus (mediejura), Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
cand.jur. (Aarhus Uni. 1971)

0:000:00